631 Hvornår er en aftale bindende ?

Du bør aldrig indgå en aftale, medmindre du agter at opfylde den i alle dens ord og punkter. Udgangspunktet er nemlig helt klart: At aftaler skal holdes, og begge parter kan dømmes til at opfylde deres del af aftalen!

Såvel mundtlige som skriftlige aftaler er gyldige og forpligtende. Men du kommer sjældent ret langt, hvis du kun har en mundtlig aftale at henvise til, for det er dig, der skal kunne bevise, hvad der blev aftalt. Og det kan du sædvanligvis ikke, hvis den anden part nægter at have indgået en aftale med dig. Derfor gør du klogt i at få enhver aftale - eller ethvert tillæg til en aftale - nedfældet på papir, som dateres og underskrives af den anden part!

Men selv om du har indgået en aftale, vil der kort fortalt være tre hovedgrupper af tilfælde, hvor du alligevel ikke bliver bundet af aftalen eller kun kan forpligtes til at opfylde en del af den. Det gælder:

  1. Hvis du har en fortrydelsesret og benytter den, inden fristens udløb. Og det kan du eventuelt læse mere om på nummer 632.

  2. Hvis du har skrevet under på uklare, usædvanlige eller særligt byrdefulde standardvilkår, som den anden part har udformet i kraft af sin overlegne position, og hvor du typisk kun kan vælge mellem, om du vil acceptere dem eller ej. Enhver uklarhed bliver fortolket til fordel for dig, ligesom særligt byrdefulde eller usædvanlige vilkår skal være særskilt fremhævet, før den anden part kan håndhæve dem. Som eksempler på erhvervsdrivende, der typisk benytter sig af standardvilkår, kan vi nævne pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

    Fra d. 01.01.1995 er der i aftalelovens § 38 b indsat en lovbestemmelse om fortolkningen af forbrugeraftaler, dvs. aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

    § 38 b. Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.
    Stk. 2. En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde.
  3. Hvis aftalen er i strid med lov og ærbarhed. Skulle en anden få dig til at indgå en aftale, som er i strid med ufravigelige lovregler, fx om størrelsen af et depositum, er den ugyldig og du er ikke bundet af den. Det samme gælder, hvis aftalen er i strid med 'ærbarhed', dvs. den til enhver tid herskende samfundsmoral. Skriver du fx under på en aftale, hvor du for 4.000 kr. skal aftage et farve-tv, en videomaskine og en parabolantenne efter et tyveri, er aftalen ugyldig, og du kan uden videre lade være med at aftage noget som helst.

Tillige er der i dansk ret et omfattende sæt af ugyldighedsgrunde som fx umyndighed, falsk og voldelig tvang, men det vil føre alt for vidt at gennemgå samtlige disse regler her på linjen.

Skulle du føle dig snydt i forbindelse med en aftale, skal du som oftest søge efter din juridiske redningsplanke i aftaleloven. Og det kan du eventuelt læse mere om i emne nummer 633


i-checksum="50700" endspan -->