Når du indgår en lejeaftale med en privat udlejer, fanger bordet, men langtfra i
samme omfang som ved de fleste andre gensidige aftaler, fx køb af bil eller villa.
Folketinget har nemlig vedtaget nogle boliglove, som indeholder et ekstraordinært
stærkt beskyttelsesnet for den økonomisk svage af de to aftaleparter, og det vil
sige for lejerne!
Selv om du som lejer forpligter dig i en skriftlig aftale, kan du i langt større
omfang end ved for eksempel et køb få ændret vilkårene efterfølgende. Enten ved
at bede huslejenævnet om hjælp eller ved at få en eventuel uenighed afgjort i boligretten.
Den danske lejelovgivning består af to slags regler. Nemlig:
- En række bestemmelser, som gælder, uanset om du som lejer har skrevet under på noget helt andet. Disse bestemmelser er ufravigelige - også kaldet for præceptive - men kun på den måde, at de ikke kan fraviges til skade for lejerne.
- Og en række bestemmelser, som din udlejer gyldigt kan fravige, blot det udtrykkeligt fremgår af jeres aftale. Disse bestemmelser er fravigelige - også kaldet for deklaratoriske og de gælder, medmindre andet bliver udtrykkeligt aftalt i lejekontrakten.
Da lejelovgivningen indeholder regler, som ikke kan fraviges, og regler, som kun
kan fraviges, hvis det sker på klar vis, bør du som lejer altid få undersøgt et
eller andet vilkår, hvis du føler dig utilfreds med det. For selv om 'det står i
lejekontrakten' eller var en del af din og udlejerens mundtlige aftale, kan det
være, du slet ikke behøver rette dig efter det!
Men inden du går videre med en eventuel utilfredshed, skal du gøre dig klart, hvad
det er for en type lejemål, du bor i, og det kan du læse om i
emne nummer 712.
Tillige skal du være opmærksom på, at den lovmæssige beskyttelse af lejere kan være
forskellig fra den ene kommune til den anden. I en lang række
kommuner gælder der særlige beløbsbegrænsninger i lejens
størrelsere. Disse kommuner kaldes i lejeloven de regulerede
kommuner.
Hvis du vil vide med sikkerhed, om den kommune, hvor du lejer eller
agter at leje en bolig, er en ruleret kommune,kan du få svaret på en meget enkel måde.
Det er blot at ringe til rådhuset eller kommunekontoret og spørge, om
kommunen er en reguleret kommune? For er det tilfældet, har den pågældende kommune også boligregulering,
dvs. en ekstra skrap beskyttelse af beboerne på det private udlejningsmarked - især
hvad angår huslejens størrelse.
Under de følgende knap 50 numre - fra 712 til 758 - kan du læse mere om, hvad der
er dine rettigheder og pligter som lejer. Det er blot at finde de ønskede emner,
og skulle du få behov for at gå videre til huslejenævnet med en sag, har vi udformet
en særlig 'Klagepakke vedrørende husleje', og den kan du læse mere om på
nummer 2741 under Formularservice