822 Ægtefælleudlæg.

1. Hvad er et ægtefælleudlæg? 6. Skal der betales retsafgift?
2. Hvad skal medregnes ved opgørelsen af værdigrænsen? 7. Skal der betales boafgift?
3. Skal testamente og tvangsarveret respekteres? 8. Hvordan beskattes længstlevende?
4. Hæfter ægtefællen for afdødes gæld? 9. Hvem arver længstlevende?
5. Kan/skal der udstedes proklama?

1. Hvad er et ægtefælleudlæg?

Ifølge dødsboskiftelovens § 22 kan den længstlevende begære boet udlagt til sig, hvis der intet bliver at udlodde til andre arvinger, og ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gældsforpligtelser.

Den længstlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans eller hendes boslod og arvelod og særeje udgør  indtil 850.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2023, og indtil 870.000 kr, hvis dødsfaldet er skat i 2024.

Hvis den førstafdøde ægtefælle er død før d. 01.01.2008, og den længstlevende begærer det uskiftede bo skiftet i 2024, udgør beløbsgrænsen 310.000 kr. 

Et ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et udmærket alternativ til hensidden i uskiftet bo, og der er givetvis mange, som uden at kende reglerne om ægtefælleudlæg vælger at hensidde i uskiftet bo, selv om de med fordel kunne og burde have valgt at udtage hele boet efter denne regel.

Ægtefælleudlæg kan også bruges i tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger, og hvor længstlevende derfor alligevel ville arve det hele. Et ægtefælleudlæg er i disse tilfælde et alternativ til et egentligt skifte af boet.

 

2. Hvad skal medregnes ved opgørelsen af værdigrænsen?

Formuegrænsen ved ægtefælleudlæg skal udregnes på basis af nettoformuen, dvs. når al gæld er fratrukket, mens beløbsgrænsen ved boudlæg beregnes på grundlag af bruttoaktiverne uden fradrag af gælden.

Ved opgørelsen af formuen medregnes hele fællesformuen og både afdødes og længstlevendes fuldstændige særeje

Hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008 skal der ikke medregnes livs- og ulykkesforsikringssummer, som udbetales til den længstlevende som begunstiget uden om boet, og det samme gælder rate- og kapitalpensionskonti, som udbetales til længstlevende som begunstiget ligeledes uden om dødsboet. Får længstlevende udbetalt en forsørgertabserstatning efter førstafdøde, skal dette beløb næppe medregnes i beløbet, og det samme gælder formentlig længstlevendes pensionsrettigheder.

Hvis førstafdøde er død efter d. 31.12.2007 skal forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet  medregnes ved beregningen af suppleringsarven. Dette gælder både sumudbetalinger og løbende livsbetingede ydelser (ægtefællepensioner og overlevelsesrenter). Værdien af rateforsikringer og ratepensioner skal ifølge bemærkningerne fastlægges ved en sammenlægning af ydelserne i garantiperioden.  Der bør efter min opfattelse foretages en beregning af ydelsernes nutidsværdi efter skat. En ordning med løbende livsbetingede ydelser skal ifølge bemærkningerne værdiansættes ved en aktuarmæssig beregning. Også ved denne beregning bør værdien efter min opfattelse fastsættes som nutidsværdien efter skat.

Du kan beregne værdien af på dette program: Værdien af en ægtefællepension i relation til suppleringsarv

Efterløn efter FUL § 8 og efterindtægt til længstlevende efter tjenestemandspensionslovens § 20 og efterlevelsespension efter lov om social pension § 48 skal som noget nyt formentlig medregnes ved beregningen af suppleringsarven, hvilket dog ikke er omtalte i bemærkningerne.

Overgangsbeløb i medfør af EAL § 14 a og ASL § 19 skal ikke indgå ved beregningen af retten til suppleringsarv, da der er tale om en standardiseret kompensation for forskellige udgifter, der sædvanligvis er forbundet med en ægtefælles død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet og begravelsesudgifter. Godtgørelse til efterladte efter EAL § 26 a og ASL § 23 skal heller ikke medregnes ved beregningen af retten til suppleringsarv, da sådan erstatning og godtgørelse ikke tjener til længstlevendes forsørgelse.

Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, medregnes kun i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var delingsformue, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live. Længstlevendes pensioner og lignende rettigheder, som den længstlevende ægtefælle kan udtage forlods efter ÆFL § 52, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af suppleringsarven. Dette gælder, uanset om ordningen er særeje eller fælleseje.

3. Skal testamente og tvangsarveret respekteres?

Længstlevendes ret til at udtage hele boet, hvis dette er på under 870.000 kr. går forud for eventuelle testamenter og går også forud for børn og andre livsarvingers ret til tvangsarv. Længstlevende udtager simpelthen hele boet, hvis dette er på under 870.000 kr.

Hvis hele fællesboet fx. er på 1.000.000 kr., kan længstlevende benytte reglen til at supplere sin arv i boet, men boet skal da skiftes. Længstlevende skulle normalt have sit boslodskrav, dvs. halvdelen af fællesformuen, på 500.000 kr., og sin legale arvelod på 1/2 af afdødes halvdel, eller yderligere 250.000 kr. Længstlevende kan i denne situation på skiftet kræve, at arvelodden forøges med yderligere 120.000 kr., således at længstlevende i alt får 870.000 kr. De resterende 130.000 kr. tilfalder herefter afdødes livsarvinger til deling. Har afdøde i et gyldigt testamente bestemt, at en bestemt person skal arve mest muligt efter ham, sættes dette testamente helt ud af kraft på grund af 870.000 kr.'s-reglen.

4. Hæfter ægtefællen for afdødes gæld?

Det er en betingelse for ægtefælleudlæg, at længstlevende påtager sig ansvaret for afdødes gæld. Det samme gælder ved uskiftet bo. Det er derimod ikke en betingelse, at førstafdøde og/eller længstlevende er solvent. Skifteretten kan dog nægte at imødekomme en anmodning om ægtefælleudlæg, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

Indtil d. 01.01.1997 kunne det være en yderst betænkelig sag for den længstlevende at overtage ansvaret for afdødes gæld af enhver art. Hvis den afdøde f. eks. havde påtaget sig kautionsforpligtelser uden den anden ægtefælles vidende, eller hvis afdøde i forbindelse med sit erhverv havde pådraget sig latente erstatningsforpligtelser, ville den efterlevende kunne risikere at blive ruineret personligt som følge af gældsovertagelsen.

Der er fra d. 01.01.1997 indført mulighed for, at den længstlevende kan slippe ud af ansvaret for førstafdødes gæld. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og tilbageleverer ægtefællen det modtagne, dvs. førstafdødes aktiver, hæfter ægtefællen ikke for den afdødes forpligtelser.

Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for denne hæftelsesfritagelse, som også kaldes udbakningsreglen. Anmodningen om bobestyrerbehandling skal dog fremsættes kort tid efter, at boets sandsynlige insolvens er konstateret. Dette almindelige krav til reaktionen findes at indeholde en tilstrækkelig begrænsning i sig selv.

Udbakningsreglen må antages at gælde, selv om den længstlevende ægtefælle har overtaget eller betalt afdødes gældsforpligtelser, før afdødes insolvens konstateres.

Udbakningsreglen finder ikke anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997.

 

5. Kan/skal der udstedes proklama?

Ægtefællen skal senest i forbindelse med boets udlevering indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende sendes gennem skifteretten.

Hvis dødsfaldet er sket før d. 01.01.2008, er proklama ikke obligatorisk. Her kan ægtefællen udstede præklusivt proklama efter boets udlevering og uden nogen frist. Proklama kan tillige med skifterettens tilladelse udstedes inden boets berigtigelse. Tilladelse hertil bør kun gives, såfremt det må antages, at proklamaudstedelsen vil kunne få betydning for, hvorledes boet skal berigtiges. Nærer længstlevende begrundet tvivl om, hvilken gæld der findes, og har dette betydning for overvejelserne om berigtigelsesmåden, vil proklamaudstedelse normalt blive tilladt.

Det koster kun 187,50 kr. at indrykke proklama. Hvis afdøde havde noget gæld, som ikke bliver anmeldt inden for proklamafristen på 8 uger, er denne gæld prækluderet, dvs. udslukt, og det betyder, at kravet ikke kan rejser over for længstlevende.

Du kan læse mere om proklama på emne nr. 827.

 

6. Skal der betales retsafgift?

Der skal fra og med d. 01.10.2021 ikke betales retsafgift.

7. Skal der betales boafgift?

Længstlevende skal ikke betale boafgift, hverken af den formue, som udlægges efter reglen om suppleringsarv, eller af de forsikringssummer og kapital- og ratepensionskonti, som bliver udbetalt uden om boet.

 

8. Hvordan beskattes længstlevende?

Udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter reglen om suppleringsarv, bliver længstlevende beskattet efter samme regler, som hvis længstlevende havde begæret boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Det samme gælder, hvis hele boet udlægges til længstlevende reglen om suppleringsarv, efter at et skifte har været påbegyndt.

 

9. Hvem arver længstlevende?

Førstafdøde er død efter d. 31.12.2007

Der er med den nye arvelov indført nye regler om svogerskabsarv i de tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle har arvet boet efter efter reglen om suppleringsarv. Reglerne gælder, selv om førstafdødes livsarvinger alene skal arve deres tvangsarv. De nye regler finder ikke anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008.

Hvis både førstafdøde og længstlevende har livsarvinger, skal boet som noget nyt med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver disse som hidtil alene. Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, skal boet som noget nyt deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger som noget nyt alene. 

Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet som hidtil med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele - også som hidtil.

Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter ovenstående regler, medmindre andet må anses for at følge af testamentet.

Legal arv, som en særlivsarving har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, skal fradrages i arv, som særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle. Det er arvens værdi ved modtagelsen, der skal lægges til grund ved fradraget, dvs. der skal ikke foretages nogen regulering, heller ikke selv om der er gået mange år siden dødsfaldet.

Ovenstående regler er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.

Eksempel:. M har særbarnet S og H har særbarnet D. M dør i 2021 og det samlede fællesbo er på 840.000 kr. Hvis H vælger ikke at gøre brug af retten til suppleringsarv, udtager H i boslod og arvelod 630.000 kr., og S arver 210.000 kr.  Når H senere dør, arver D hele H's formue på 630.000 kr. ved uændrede forhold.

Hvis H vælger at gøre brug af retten til suppleringsarv, får hun på skiftet 810.000 kr., og S må nøjes med 30.000 kr. Når H senere dør, skal den allerede udbetalte arv tillægges boet, som ved uændrede forhold herefter er på 840.000 kr. S skal heraf arve 420.000 kr., hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte arv på 30.000 kr. D arver ligeledes 420.000 kr.

Førstafdøde er død før d. 01.01.2008

Hvis førstafdøde efterlod sig livsarvinger, skal boet efter den længstlevende til sin tid fordeles blandt længstlevendes arvinger. Det har ikke den store betydning for fælles livsarvinger, som jo da arver den længstlevende. Førstafdødes særbørn får derimod ingen arv efter den længstlevende, medmindre de er betænkt i et testamente oprettet af den længstlevende.

Hvis førstafdøde ikke efterlod sig livsarvinger, skal boet efter længstlevende til sin tid fordeles med halvdelen til førstafdødes arvinger, f. eks. forældre, søskende, niecer eller nevøer, og halvdelen til længstlevendes arvinger. Dette gælder dog ikke, hvis den længstlevende efterlader sig livsarvinger, eller hvis den længstlevende har indgået nyt ægteskab. Længstlevende kan ved testamente have disponeret over arven, og i så fald finder den nævnte ligedelingsregel mellem førstafdødes og længstlevendes arvinger ikke anvendelse. Ovenstående gælder muligvis også, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997. Du kan læse mere om arvereglerne for barnløse ægtefæller på emne nr. 838