Lov om børns forsørgelse
Lov nr. 200 af 18.05.1960 om børns retsstilling. Fra d. 01.07.2002 gælder
den nye børnelov
Den gamle børnelov har ændret navn til lov om børns forsørgelse, og Kapitel
1, § 20 og § 21, stk. 1, 2. pkt., er ophævet, jf. § 37 i
lov nr. 460 af 07.06.2001. Se nu
lovbekg. nr. 353 af 15.05.2003
Ændret ved § 7 i lov nr.
446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.).
I kraft d. 01.10.2004 og 01.04.2005.
§ 24 i lov nr. 430 af 06.06.2005
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer
samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). Fra d. 01.11.2005.
§ 24 i lov nr. 542
af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
Kapitel 1: Faderskab, §§ 1-12
Kapitel 2: Barnets forsørgelse, §§ 13-18
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødsel m.v., §§ 19
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser, §§ 20-23
Kapitel 1: Faderskab
Ophævet fra d. 01.07.2002.
§ 1. Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden
levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden.
§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab, anses
som barn af ægtemanden. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at moderen
har haft samleje med en anden, og det må antages, at barnet er avlet af denne, eller
hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan anses som
sikkert, at ægtemanden ikke er barnets fader.
Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret, eller var samlivet mellem
dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, gælder reglen i stk. 1 kun, såfremt det
godtgøres, at de inden for avlingstiden har haft samleje med hinanden.
§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået ægteskab,
men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden. Rejses der faderskabssag,
gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter reglen i § 6
kunne anses som fader til barnet.
§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab, ægteskab med
den mand, hvis faderskab er fastslået, bliver barnet ægtebarn.
§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede
børn kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller en for barnet beskikket værge.
Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke
en sag, som anlægges af barnet, efter at det er fyldt 18 år.
Stk. 3. Landsretten kan tillade, at sag anlægges efter udløbet af den frist, der
er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres ganske særlige grunde for, at faderskabssag
ikke er anlagt tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at
faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, at sagen ikke vil medføre væsentlige
ulemper for barnet.
§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den, der inden
for avlingstiden har haft samleje med moderen, medmindre der foreligger omstændigheder,
som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.
Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft samleje med flere mænd, kan en sagsøgt
dog kun anses som fader til barnet, såfremt der er væsentlig større sandsynlighed
for, at barnet er avlet af ham end af en anden.
§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges fastslået i overensstemmelse
med reglerne i §§ 8-12, jf. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne kun anvendelse, såfremt der
rejses krav om bidrag i henhold til § 19.
§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan ved henvendelse til kommunen,
amtskommunen eller statsamtet inden fødslen begære, at der rejses faderskabssag
mod den mand, som hun opgiver som fader til barnet.
Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til stk. 1, skal den læge eller
jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14 dage gøre anmeldelse om denne,
efter moderens valg til kommunen eller amtskommunen.
§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen med de tilvejebragte oplysninger
til statsamtet, der drager omsorg for, at faderskab søges fastslået.
§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for
kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller kan være barnets
fader.
Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt,
medmindre det må anses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke oplyses.
§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader i en skriftlig
erklæring til statsamtet anerkender, at han er fader til barnet, og erklærer, at
han inden anerkendelsen har modtaget skriftlig vejledning om retsvirkningerne af
anerkendelsen og om, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene. Underskriften
skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt
skal bevidne underskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren
ikke er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens § 5.
Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået, såfremt den opgivne fader under
personligt møde for et statsamt anerkender at være fader til barnet. Inden anerkendelsen
skal han gøres bekendt med retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve
sagen afgjort ved domstolene.
Stk. 3. Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens
samtykke til anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henvises sagen til afgørelse
ved retten. Det samme gælder, såfremt det er oplyst, at moderen i avlingstiden har
haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne
faders anerkendelse af faderskabet, jf. § 6.
Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at anerkendelse af faderskab afgivet i udlandet
ligestilles med en her i landet truffet afgørelse.
§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af foranstående bestemmelser, kan sag
ved barnets fødsel eller senere rejses af moderen, barnet eller dettes værge eller
af de i § 18, stk. 2, nævnte personer og institutioner.
Kapitel 2: Barnets forsørgelse
§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge
barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes
livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan
statsforvaltningen pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske
kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget
i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag,
jf. § 14 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Er barnet avlet ved en ved dom
fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det
dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører
endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 3. Bidrag til undervisning
eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.
Stk. 4. Bidraget erlægges halvårsvis forud, medmindre andet bestemmes. Barnets bortadoption
eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende
bidragsperiode.
§ 15. Særligt bidrag kan pålægges
i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse
eller i anden særlig anledning.
Stk. 2. Bidrag i henhold til stk. 1 kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes
for statsforvaltningen inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der
godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse af fristen.
§ 16. Statsforvaltningen kan til enhver tid ændre et bidrag, når
der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før begæringens
fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige omstændigheder foreligger
Stk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der
ligger mere end 1 år forud for begæringens fremsættelse.
§ 16 er ophævet fra d. 01.04.2005 ved § 7.1 i
lov nr. 446 af 09.06.2004
§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at
der træffes anden afgørelse af statsforvaltningen, såfremt aftalen skønnes åbenbart
ubillig, eller når forholdene væsentlig har forandret sig, eller aftalen strider
mod barnets tarv.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den,
der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller
ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt
har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse,
tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. Statsforvaltningen kan pålægge faderen at udrede bidrag
til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter
fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget
ved svangerskab eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9
måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. Endvidere kan statsforvaltningen pålægge den, der har eller kan have besvangret
en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks
ved bidragsfastsættelsen og ellers til de af statsforvaltningen nærmere bestemte
tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige
myndighed eller institution, der har afholdt de pågældende udgifter.
§ 19, stk. 3, 3. pkt. er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 7.2 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig ordlyd: Bestemmelsen i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede bidrag.
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser
§ 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1, omhandlede oplysninger straffes med bøde.
Ophævet fra d. 01.07.2002.
§ 21. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling
og om statsforvaltningernes behandling af sager om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister
og begyndelses- og ændringstidspunkter
§ 21 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 7.3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering: § 21. Justitsministeren fastsætter
de til lovens gennemførelse nødvendige forskrifter. Justitsministeren
fastsætter endvidere nærmere regler om fremgangsmåden ved skriftlig anerkendelse
af faderskab. Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster vedrørende
de i loven omhandlede bidrag er fritaget for stempelafgift.
§ 21, stk..1, 2. pkt. ophævet fra d. 01.07.2002.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra samme dato ophæves, jf. dog stk.
2 og 3, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7.
maj 1937 om ægtebørn.
Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med undtagelse af § 5 kun anvendelse
med hensyn til børn født efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder
anvendelse også for børn født før lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne
i kapitel 2, dog kun med hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne
i §§ 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til den tidligere
gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før
lovens ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.
Stk. 3. Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af
7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er pålagt flere personer til et barn uden
for ægteskab, tilfalder staten. Der tilkommer barnet det til enhver tid gældende
normalbidrag, indtil det fylder 18 år eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kan
fastsætte bidrag fra statskassen til de formål, der er nævnt i nærværende lovs §
14, stk. 3, og § 15, stk. 1. Retten til at modtage normalbidraget og til at søge
fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse,
såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden
over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det sociale
udvalg i barnets opholdskommune. Bidragene opkræves af den bidragspligtiges opholdskommune
og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter tilsvarende regler som for
bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud
og andre familieydelser. Staten refunderer udgifterne efter tilsvarende regler som
for ydelser efter lov om børnetilskud og andre familieydelser. De beføjelser og
pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er
henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, varetages af de sociale udvalg.
Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning anvendes i alle tilfælde,
hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3, samt med hensyn til de forhold,
der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab.
Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden kan sag i henhold til § 5 anlægges
af ægtemanden, selv om der er forløbet mere end 5 år fra barnets fødsel.
§ 22, stk. 3, 6. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 24.1 i lov nr. 430 af 06.06.2005: Hidtidig formulering: Bidragene indkræves og inddrives af det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og andre familieydelser.
§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om børns retsstilling, herunder om børnebidrag. Overenskomsten
finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske
og andre nordiske landes regler om børns retsstilling, herunder om børnebidrag.
I § 22 a, stk. 1 og 2, udgår »børns retsstilling, herunder om« fra d.
01.07.2002, § 37 i
lov nr. 460 af 07.06.2001
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan efter forhandling med
det færøske hjemmestyre ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til