Advokatnævnet


Ankenævnet behandler klager over advokaters adfærd og salærberegning.


Nævnet kan, hvis en advokat har tilsidesat sin pligt, tildele ham en irettesættelse, en advarsel eller pålægge ham en bøde på indtil 600.000 kr. Nævnet kan pålægge en advokat at opfylde en forpligtelse eller fratage ham en sag. Ved grov og gentagne overtrædelser kan advokaten frakendes retten til at drive advokatvirksomhed i en periode på 1/2 - 5 år eller for evigt.

Hvem består nævnet af? 21 medlemmer:

  1. En formand
  2. To næstformænd
  3. Ni offentlighedsrepræsentanter, der er udpeget af justitsministeriet
  4. Ni advokater, der er udpeget af Advokatsamfundet.

Gebyr: Der skal fra d. 01.05.2020 betales et gebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold, hvis klagen afvises på grund af formelle mangler, eller hvis begæringen om genoptagelse imødekommes. Endvidere tilbagebetales gebyret, hvis klagen trækkes tilbage, inden Advokatnævnet træffer afgørelse.

Klagefrist: Inden 12 måneder efter, at klageren er blevet opmærksom på det/de forhold, han ønsker at klage over, skal der være indgivet en skriftlig klage .

Kan afgørelsen ankes? Advokaten kan inden 4 uger indbringe den pålagte sanktion for landsretten.

Adresse


Se også