824 Privat skifte

1. Hvad er et privat skifte? 5. Tidsfrister?
2. De 7 betingelser for privat skifte 6. Skal der betales retsafgift?
3. Skal der udstedes proklama? 7. Hvad koster advokatbistand til skiftet
4. Hvorledes hæfter arvingerne?

 1. Hvad er et privat skifte?

Et privat skifte betyder, at boet deles af arvingerne uden at delingen forestås af en bobestyrer, dvs. en advokat, som er autoriseret af skifteretten, eller en person, som er udpeget i afdødes testamente.

Indtil d. 01.01.1997 stod valget stået mellem privat skifte og offentligt skifte i skifteretten. Statistikken viste, at ca. 85% af alle skiftede boer blev skiftet privat. Dette skyldtes først og fremmest, at arvingerne kunne slippe for skifteafgiften på 2% ved at skifte privat.

Da skifteafgiften nu er blevet afskaffet og erstattet af en retsafgift, som er ens for private skifter og for boer, som behandles ved bobestyrer, kunne dette tale for, at flere arvinger nu foretrækker, at boet behandles ved bobestyrer. Statistikken viser, at ca. 82% af de skiftede boer skiftes privat.

Med skiftereformen, som trådte i kraft d. 01.01.1997, blev der indført nye hæftelsesregler for arvingerne i et privat skifte. Hidtil var det en grundlæggende betingelse for privat skifte, at arvingerne skulle påtage sig at hæfte personligt for afdødes gældsforpligtelser. Denne personlige hæftelse gælder nu kun, hvis arvingerne deler boet uden at sørge for at få betalt afdødes gæld. De nye regler om arvingernes hæftelse taler for, at der ville være endnu flere, som vælger at skifte boet privat, men sådan er det ikke gået.

Hvis du vil vide mere om de vigtigste skatteregler i forbindelse det private skifte, kan du læse emne nr. 829.

I de fleste tilfælde vil det være en god ide at lade en advokat sørge for berigtigelsen af det privatskiftede bo, hvis dette er blot af af vis størrelse, eller hvis der i øvrigt er tvivl om f. eks. de skatteretlige konsekvenser af det private skifte. Du kan ved at læse dette emne selv vurdere, om du finder at reglerne er så enkle, at du tør kaste dig ud i et privat skifte uden advokatbistand.

Det vil være klogt at kontakte advokaten inden boet begæres udleveret til privat skifte. Advokaten vil da kunne tages med på råd om, hvorvidt det i det hele taget er klogt at skifte boet privat.


2. De 7 betingelser for privat skifte.

Der er i alt 7 betingelser, som skal være opfyldt, for at et bo kan skiftes privat:

2.1. Alle arvinger anmoder derom.

Enhver arving kan forlange boet behandlet ved bobestyrer. En gennemførelse af et privat skifte forudsætter, at der vil kunne opnås enighed om alle dispositioner.

Er boet udleveret til privat skifte, kan enhver af arvingerne når som helst kræve, at boet overgår til behandling ved bobestyrer. Opstår der under det private skifte uenighed mellem arvingerne om f. eks. arvens eller aktivernes fordeling, kan de som hidtil også vælge at indbringe tvisten for skifteretten til afgørelse.

Er der tvist om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller er dette i øvrigt uafklaret, kan boet ikke udleveres til privat skifte. Er en arving derimod kendt, men ikke til at finde, kan der beskikkes en skifteværge for den pågældende, og boet kan herefter skiftes privat.

Er en arving umyndig, dvs. mindreårig eller frataget handleevnen, fremsættes anmodningen om privat skifte af dennes værge. Er der for arvingen beskikket en værge, kan anmodningen underskrives af enten arvingen eller værgen. Er arvingen under samværgemål, kan anmodningen underskrives enten af arvingen alene eller af arvingen sammen med samværgen, medens samværgen ikke kan underskrive alene. Er arvingen under konkurs, skal anmodningen tiltrædes af konkursboet.

En legatar hverken kan eller skal deltage i anmodningen om udlevering til privat skifte, medmindre skifteretten har tillagt legataren stilling som arving.

2.2. Boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld.

Det er som noget nyt en betingelse for privat skifte, at boet må antages at være solvent. Et bo skal anses for at være solvent, såfremt dets aktiver, dvs. realisationsværdien af aktiverne med tillæg af boets indtægter, er tilstrækkelige til at dække boets passiver, dvs. afdødes gæld, der kan kræves dækket i boet, herunder skattekrav, med tillæg af boets udgifter, dvs. massekrav, skattekrav for mellemperioden og for boperioden.

Den endelige beslutning om boets udlevering til privat skifte kan afvente gennemførelsen af et præklusivt proklama, således at boets solvens kan bedømmes så sikkert som muligt, inden arvingerne tager stilling til, om de ønsker at skifte privat.

Må det antages, at boet er insolvent, eller er der usikkerhed om, hvorvidt dette er tilfældet, bør boet ikke udleveres til privat skifte, medmindre arvingerne stiller fuld og betryggende sikkerhed for betaling af boets mulige negative saldo.

2.3. Mindst én af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Efter de hidtil gældende regler skulle samtlige arvinger være myndige, til stede og ikke under konkurs.

Det er nu blevet muligt at skifte privat, selv om en af f.eks. 4 arvinger er mindreårig, en anden er fraværende og en tredje er dybt insolvent. Det afgørende er, at der blot er een arving, som er myndig, til stede og solvent. Denne arving kaldes pragtarvingen.

I blanketterne til erklæring om solvens skal mindst een af arvingerne under strafansvar erklære,

at jeg ikke er under konkurs, gældssanering eller tvangsakkord,
at jeg ikke inden for det seneste år har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten, og
at jeg er i stand til at opfylde mine forpligtelser efterhånden som de forfalder

2.4. Afdøde må ikke ved testamente have udelukket privat skifte.

Der kan ikke skiftes privat, hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at boet skal behandles ved en bestemt eksekutor eller bobestyrer.

2.5 Afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, må ikke tale imod privat skifte.

Skifteretten kan nægte at udlevere boet til privat skifte, hvis der er holdepunkter for at antage, at udleveringen vil kunne medføre en nærliggende risiko for, at boets legatarer eller kreditorer ikke vil blive dækket, at arvingerne ikke vil dele arven på korrekt måde, at arvingerne ikke vil opfylde deres forpligtelser til at foretage påbudte indberetninger til skattemyndighederne eller ikke vil indbetale dødsboskat eller boafgifter. Bestemmelsen kan også tænkes anvendt, når boet har en meget stor balance og en lille egenkapital sammenholdt med arvingernes solvens, eller når der er tale om en udenlandsk enearving.

Skifteretten kan betinge et bos udlevering til privat skifte af, at arvingerne antager en advokat eller anden sagkyndig til at bistå med boets behandling. Dette kan f. eks. være aktuelt, hvor båndlæggelse eller rente- eller brugsnydelsesrettigheder skal effektueres i forbindelse med boets behandling.

2.6 Boet må ikke udleveres til privat skifte, hvis en eller flere af arvingerne ikke har hjemting her i landet, medmindre der enten stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for de samlede boafgifters betaling eller de pågældende lader sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.

2.7. Arvingerne skal angive en person, til hvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted.


3. Skal der udstedes proklama?

Der skal som noget nyt altid udstedes proklama i privatskiftede boer. Arvingerne skal senest i forbindelse med boets udlevering til privat skifte indkalde boets kreditorer ved proklama i Statstidende. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende indsendes gennem skifteretten.

Proklama kan med skifterettens tilladelse udstedes inden boets berigtigelse. Tilladelse hertil vil normalt blive givet, hvis det må antages, at proklamaudstedelsen vil kunne få betydning for, hvorledes boet skal berigtiges. Nærer arvingerne begrundet tvivl om, hvilken gæld der findes, og har dette betydning for overvejelserne om berigtigelsesmåden, vil skifteretten normalt tillade, at der udstedes proklama, hvis arvingerne kan forventes at ville begære boet udleveret til privat skifte, hvis der ingen overraskende og større gældsposter bliver anmeldt.

Du kan læse mere om proklama på emne nr. 827. 


4. Hvorledes hæfter arvingerne?

4.1. De privatskiftende arvinger skal efter de nye regler ikke påtage sig en generel hæftelse for afdødes gældsforpligtelser. Arvingerne hæfter imidlertid personligt (dvs. med alt hvad de ejer) og solidarisk (dvs. een for alle og alle for een) for gælden, herunder legatarers krav, såfremt de helt eller delvis har delt boets aktiver, bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter, eller anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld, uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet.

Denne vigtige regel må føre til, at boets myndige arvinger, altid bør sørge for at få boets gæld betalt eller behørigt sikret, inden aktiverne deles. Selv en delvis deling af boet (bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter) eller udbetaling af a conto arv til en enkelt arving er nok til at medføre, at arvingerne nu hæfter personligt og solidarisk for gælden.

I boer, der udleveres til en enearving, anses delingen for at være sket ved udleveringen, idet arvingen fra dette tidspunkt har legitimation til alene at råde over aktiverne. Den privatskiftende enearving hæfter således altid personligt for afdødes gæld, men kan frigøre sig for denne hæftelse via udbakningsreglen.

4.2. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.

Der er i disse tilfælde tale om en begrænset pro rata hæftelse.

4.3 Arvingerne kan som noget nyt frigøre sig for deres hæftelse i kraft af udbakningsreglen. Viser det sig, at boet er insolvent, hæfter en arving ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt boet overgår til behandling ved bobestyrer, og arvingen tilbageleverer det modtagne eller erstatter dettes værdi. Hver arving hæfter dog med den begrænsning, der er anført under pkt. 4.2., personligt og solidarisk for det samlede tilbagebetalingskrav, boet har mod arvingerne.

Der gælder ikke nogen bestemt tidsfrist for anvendelsen af ovennævnte udbakningsregel. Det er dog forudsat, at anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter, at boets sandsynlige insolvens er konstateret. Der må formentlig gælde et tilsvarende krav om hurtig reaktion i udbakningsreglen i § 29, selv om bemærkningerne til denne bestemmelse ikke omtaler dette.

4.4. Eksempler på hæftelsesreglerne:

Boet skal deles lige mellem arvingerne A og B, som er myndige, og C, som netop er fyldt 7 år. Aktiverne udgør 900.000 kr. og passiverne antages fejlagtigt at udgøre 600.000 kr. Arvingerne deler boet med 100.000 kr. til hver.

  1. Der dukker en yderligere gældspost til K på 180.000 kr. op. A og B hæfter personligt og solidarisk for de 180.000 kr. Har A betalt hele fordringen, har han prorata-regres mod B og C for 60.000 kr. hos hver. C hæfter alene for 1/3 eller 60.000 kr., hvilket gælder både i forhold til K og til A.

  2. Der dukker en yderligere gældspost til K på 360.000 kr. op. A og B hæfter personligt og solidarisk for de 360.000 kr. Da boet nu har vist sig at være insolvent, kan de anvende udbakningsreglen og blive frigjort for hæftelsen ved at tilbagelevere det modtagne, dvs. 100.000 kr. fra hver. A og B hæfter dog personligt og solidarisk for boets samlede tilbagebetalingskrav, dvs. 300.000 kr. C hæfter alene for 1/3 eller 120.000 kr. og hæftelsen er yderligere begrænset til det modtagne, dvs. 100.000 kr. Dette gælder både i forhold til K og til A. C kan også påberåbe sig udbakningsreglen, som evt. kan føre til et lavere hæftelsesbeløb. C hæfter ikke for boets tilbagebetalingskrav mod A og B.

4.5. Ovenstående hæftelsesregler gælder også for betalingen af bo- og tillægsboafgifterne, retsafgiften på 2.500 kr. eller 9.000 kr, boskatter og afdødes eventuelle restskatter.


5. Tidsfrister

  1. Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten. Der findes særlige blanketter til brug for denne åbningsstatus.

    Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011, er fristen 6 måneder efter dødsdagen, dog mindst 2 måneder efter boets udlevering.

  2. Arvingerne skal desuden indlevere en boopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1 årsdagen for dødsfaldet.

    Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011, skal arvingerne indsende boopgørelsen senest 15 måneder efter dødsdagen til skifteretten.   Ændringen har til formål at forenkle fristberegningen. Ændringen indebærer en begrænset udvidelse af arvingernes valgmulighed for placering af skæringsdagen, idet arvingerne frit kan placere skæringsdagen i perioden fra dødsdagen til og med 1-årsdagen. Er arvingerne f.eks. først klar til at indsende boopgørelse 10 måneder fra dødsfaldet, kan skæringsdagen frit placeres i perioden fra dødsdagen og frem. Efter de hidtil gældende regler ville arvingerne i det pågældende eksempel ikke kunne placere skæringsdagen længere tilbage end til 7-månedersdagen for dødsfaldet.

    Boopgørelsen skal inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag indsendes i 2 eksemplarer til skifteretten, som videresender et eksemplar af opgørelsen til told- og skatteforvaltningen. Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagter. Legatarer skal ikke underskrive.

    Hvis indleveringsfristerne ikke overholdes, og skifteretten ikke dispenserer for fristoverskridelsen, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling. Fristoverskridelse medfører  ikke, at et skattefrit bo bliver skattepligtigt.

    Skifteretten kan tillade, at endelig opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet, henskydes til tiden efter boets slutning. Tillægsopgørelse, for hvis indlevering skifteretten kan fastsætte en frist, skal indleveres snarest muligt efter hindringens bortfald.


     6. Skal der betales retsafgift?

    Der skal som noget nyt svares retsafgift i privatskiftede boer. Afgiften udgør 2.500 kr., dog kun 1.000 kr. i boer, der udleveres til privat skifte efter de almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er opfyldt. Den første skifteretsattest er til gengæld gratis.

    Hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio. kr., skal der svares en yderligere afgift på 6.500 kr.

    Afgiften på 2.500 kr. eller 1.000 kr. forfalder til betaling ved boets udlevering, og skal betales inden 14 dage efter forfaldstid, Afgiften på 6.500 kr. forfalder først til betaling, når boopgørelsen er endelig.

    Retsafgiften er den samme som i boer behandlet ved bobestyrer, og der er derfor på dette punkt ikke længere nogen besparelse ved at skifte privat.

    Hvis boet skiftes som forenklet privat skifte, udgør retsafgiften kun 1.000 kr. Det kan du læse mere om på emne nr. 825.


    7. Hvad koster advokatbistand til boets berigtigelse?

    Advokathonoraret for behandlingen af et dødsbo er normalt det samme, hvad enten advokaten berigtiger boet som bobestyrer eller som advokat for de privatskiftende arvinger.

    Indtil d. 01.08.1996 fandtes der vejledende salærtakster for advokaters behandling af dødsboer. Efter de nu ophævede takster blev salæret beregnet med en grundtakst på 4.000 kr., hvortil kom en procentdel af boets aktivmasse. Procenttaksten startede med 8% og faldt til 1,5% for den del af boet, der overstiger 200.000 kr. Var aktivmassen fx. på 200.000 kr. udgjorde advokatsalæret 12.000 kr., var aktivmassen på 500.000 kr., var advokatsalæret på 16.500, og var aktivmassen på 1.000.000 var salæret 24.000 kr.

    Af den behæftede del af fast ejendom, udgjorde salæret kun 1%.

    Hvis der var egentlige skattemæssige problemer i boet, f. eks i tilknytning til afdødes erhvervsvirksomhed, kunne salæret forhøjes med 15% af de første 400.000 kr. i aktivmasse og 10% af resten.

    Til de nævnte vejledende salærer skulle lægges moms med 25%.

    Fra d. 01.08.1996 er de vejledende takster ikke længere gældende. Advokatens honorar ligger normalt under de gamle takster, men det afhænger af arbejdets omfang. I bør altid kræve at advokaten på forhånd oplyser, hvad bobehandlingen forventes at ville koste.

    Hvis du som forbruger beder en advokat om bistand, skal advokaten fra d. 01.05.2005  i forbindelse med, at aftalen om ydelse af bistand indgås, af egen drift skriftligt give dig oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Hvor det ikke er muligt at oplyse et fast vederlag, skal advokaten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal endvidere oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.

    Har advokaten afgivet et overslag, skal advokaten så tidligt som muligt orientere dig, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.

    Samtlige omkostninger ved bobehandlingen, herunder retsafgiften og advokathonoraret, kan fratrækkes i bobeholdningen, før beregningen af boafgiften.

    Du kan på dette link beregne den vejledende pris på advokatbistand hos Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S til berigtigelse af et privatskiftet dødsbo. Det vejledende salær ligger på ca. halvdelen af salæret efter de gamle takster.


    24-02-17