Folketinget vedtog i 2006 nye regler om deling af pensionsordninger ved separation eller skilsmisse. De nye regler finder anvendelse, hvis der er søgt om separation eller skilsmisse efter d. 31.12.2006.
Du kan på dette emne læse om begge sæt regler.
Forlods udtagelse af rimelige pensioner
Alders- kapital- og ratepensioner m.v. kan gøres til delingsformue ved ægtepagt
Alle pensionsordninger kan gøres til særeje ved ægtepagt
Oversigt over 29 kritikpunkter og uafklarede spørgsmål vedrørende pensionsdelingsreformen i 2006.
Forlods udtagelse af rimelige pensioner
Efter de nye regler udtager ægtefællerne ved separation eller skilsmisse deres egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet. Ægtefællerne udtager endvidere forlods beløb fra rimelige alders- eller kapitalpensioner eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen af fællesboet, hvis ægteskabet har varet mere end 5 år.
Den nye regel gælder alle typer af rimelige pensionsrettigheder uanset art - herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling m.v.), om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt m.v.
Følgende pensionsordninger er som udgangspunkt rimelige og skal derfor ikke deles:
Følgende pensionsordninger betragtes som udgangspunkt som ekstra pensioner, som skal
deles ved separation eller skilsmisse, hvis ægteskabet har varet mere end
5 år, og de tilhører den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle:
Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle kan efter de nye regler rejse krav om fællesskabskompensation, hvis
1) denne ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og
2) dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.
Kompensationsbeløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet, og den manglende pensionsopsparing skal svare til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, før der opstår spørgsmål om at betale kompensation.
Det er uafklaret, om den samlivsskadede selv skal bære halvdelen af tabet.
Hvis pensionsordningen er særeje, kan der ikke rejses krav om fællesskabskompensation.
I løbet af lovens første 15 år er der 3 trykte landsretsafgørelser og 10 utrykte byretsafgørelser. Der er tilkendt kompensationsbeløb på 600.000 kr. i 1 sag fra Viborg, 475.000 kr. i 1 sag fra retten i Glostrup, 100.000 kr., 100.000 kr., 46.615 kr. og 25.000 kr. i 4 sager fra Retten i Lyngby, 70.000 kr. i en sag fra Østre LandsretL og 68.500 kr. i en sag fra Odense. Der er sket frifindelser i 5 sager.
Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle kan endvidere rejse krav om en rimelighedskompensation for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis
1) ægteskabet har været af længere varighed og
2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Der kan normalt kun ydes rimelighedskompensation, hvis ægteskabet incl. forudgående
samliv har varet mere end 15 år. Kompensationen kan maksimalt udgøre 25% af pensionsopsparingen
under ægteskabet, og det er desuden en betingelse, at der på skiftetidspunktet er
mere end 50.000 kr. (2005) i forskel mellem ægtefællernes årlige livsvarige og fremskrevne
pensioner, og ægtefællen med den mindste pensionsværdi ikke har 135.000 kr. (2005)
i årlig livsvarig og fremskreven pension.
En ægtefælle ikke kan normalt få mere i kompensation, end at vedkommende samlet
set bliver bragt på det niveau, som den pågældende ægtefælle ville kunne påregne,
såfremt vedkommende havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige pensionsindbetalinger
under ægteskabet. Dette betyder f.eks., at en hjemmehjælper eksempelvis maksimalt
kan nå op på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, selv om vedkommende er gift
med en ægtefælle, der er langt bedre stillet pensionsmæssigt.
Hvis pensionsordningen er særeje, kan der ikke rejses krav om rimelighedskompensation, men alene krav om godtgørelse efter ægteskabslovens § 56 (urimeligt ringe-reglen)
Der er i løbet af lovens første 15 år kun kommet i alt 16 domstolsafgørelser, og der er i 2 afgørelser tilkendt 200.000 kr., i 1 afgørelse tilkendt 150.000 kr. og i 1 afgørelse tilkendt 60.000 kr. i rimelighedskompensation. I de resterende 12 sager er der ikke tilkendt kompensation.
Alders- kapital- og ratepensioner m.v. kan gøres til delingsformue ved ægtepagt
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en alders- kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.
Ægtepagter om deling af alders-, kapital- og ratepensioner er særdeles fornuftige for ægtepar, som vil være sikre på, at der skal ske ligedeling af deres alders- kapital- og ratepensioner, uden at der skal opstå diskussioner om, hvorvidt disse pensioner er rimelige.
Vi har som led i vor formularservice udarbejdet 3 forskellige formularer til sådanne ægtepagter:
Formular nr. 250K kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at konkrete alders-, kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse.
Formular nr. 250S kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at samtlige deres alders-, kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse. Denne formular er beregnet til ægtefæller, der udelukkende har alders-, kapital- og ratepensioner
Formular nr. 250O kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at deres overskydende alders-, kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse. Denne formular er beregnet til ægtefæller, der ikke blot har alders-, kapital- og ratepensioner, men hvor den ene eller begge tillige har rentepensioner, dvs. pensionsordninger, der giver ret til en løbende livsvarige, f. eks. tjenestemandspensioner, pensionskassepensioner, livrenter og overlevelsesrenter.
Formularerne koster 350 kr. incl. moms og forsendelse.
Formularerne kan anvendes til at aftale deling af enten samtlige, samtlige overskydende eller bestemte af jeres alders-, kapital- og ratepensioner, selvpensioneringskonti, indeksordninger, der er tegnede som rateordninger, og indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Aftalen om deling skal også gælde fremtidige indskud på ovennævnte pensionsordninger, indtægterne af ovennævnte pensionsordninger, samt udbetalingerne fra disse, uanset om udbetalingerne er sket før eller efter d. 01.01.2007, samt hvad der måtte træde i stedet for de udbetalte beløb.
I kan ikke i en ægtepagt aftale deling af rentepensioner, dvs. pensionsordninger, der giver ret til en løbende livsvarige ydelser, f. eks. tjenestemandspensioner, pensionskassepensioner, livrenter og overlevelsesrenter. Hvis den ene af jer har en sådan rentepension med løbende livsbetingede ydelser, og den anden af jer har alders-, kapital- og ratepensioner, bør I ikke indgå aftale om, at samtlige alders-, kapital- og ratepensioner skal ligedeles, da det vil give den af jer, der har rentepensionen en urimelig fordel. I kan imidlertid lade værdien af disse rentepensioner indgå i en pensionssammenligning, således at der kun skal ske ligedeling af jeres kapital- og ratepensioner i det omfang værdien af den ene ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den anden ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner - se nærmere formular nr. 250O. I kan også indgå aftale om, at konkrete alders-, kapital- og ratepensioner fortsat skal ligedeles ved separation eller skilsmisse - se nærmere formular nr. 250K
Hvis du måtte ønske advokatbistand til oprettelse af ægtepagten, kan du bestille denne online på MinAdvokat.dk. Prisen er her 3.750 kr. Er du medlem af MinFamilieadvokat, får du 300 kr. i rabat, og så er prisen 3.450 kr.
Alle pensionsordninger kan gøres til særeje ved ægtepagt
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Derved slipper ejeren for enhver diskussion om, hvorvidt pensionsordningen er rimelig eller ej. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden. Hvis I ønsker en formular til en sådan ægtepagt, kan I bestille formular nr. 251K
Hvis man opretter en sådan ægtepagt, kan den ægtefælle, som har den ringeste pensionsordning ikke rejse krav om fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation. Den pågældende er henvist til at rejse krav om godtgørelse efter ægtefællelovens §§ 41 og 42 om særejekompensation
Selv om I har formuefællesskab, er der visse personlige, uoverdragelige rettigheder,
som kan holdes uden for formuefællesskabet - og som derfor ikke skal deles ved separation
og skilsmisse.
A. Pensionsordninger, som ikke skal deles.
B. Pensionsordninger, som skal deles.
A: Følgende pensionsordninger skal ikke deles:
Jeg vil af gode grunde ikke forsøge at forklare eller forsvare, hvorfor det er således.
Har din ægtefælle en pensionsordning af en af de nævnte typer, kan du rent teoretisk
kræve godtgørelse efter den såkaldte urimeligt ringe-regel, som du kan læse mere
om på emne nr. 566. Der har dog ikke hidtil været nogen,
som har fået medhold heri!
Du kan også forsøge dig med et vederlagskrav, hvis din ægtefælle har anvendt fællesejemidler
til at anskaffe sig den pågældende pensionsordning. Har din ægtefælle fx. hævet
200.000 kr. på sin bankbog, som var fælleseje, og brugt pengene til køb af en livrente
til sig selv i et forsikringsselskab, bør du kunne få medhold i, at du har et vederlagskrav.
Der er dog kun få, som husker at rejse sådanne vederlagskrav, som du i øvrigt kan
læse mere om på emne nr. 578.
B: 7 forskellige pensionsordninger, som skal deles ved separation og skilsmisse.
Hvis din ægtefælle har en pensionsordning, som ikke skal deles, fx. en opsparing i en pensionskasse, medens du selv har sparet op til din alderdom på en kapitalpensionskonto, som skal deles, virker det komplet urimeligt, at du skal dele din kapitalpensionskonto med din ægtefælle, mens du ikke får andel i din ægtefælles pensionsordning, selv om der måske under ægteskabet er sparet nogenlunde lige meget op på de to forskellige pensionsordninger. Såvel Østre som Vestre Landsret har i 1996 afvist at tage hensyn til rimelighedsbetragtninger i en situation som den foreliggende. Højesteret har d. 30.03.1998 stadfæstet landsretsdommene under henvisning til, at Justitsministeren d. 04.02.1998 har nedsat et udvalg, som skal overveje, hvorledes pensioner i fremtiden skal behandles på skifte. Man kan nu kun håbe, at lovgivningen bliver ændret på dette punkt.
Har du en kapitalpensionskonto med et indestående på eksempelvis 100.000 kr. pr. skæringsdagen, og er din nettobodel positiv, vil vi råde dig til at dele kontoen på den måde, at der til en særskilt konto i din ægtefælles navn overføres halvdelen eller 50.000 kr. En sådan separat opsplitning udløser ikke skat, og din ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig af indeståendet. Det betyder, at din ægtefælle skal betale en afgift på 60%, hvis indeståendet hæves i utide, og 40% afgift, hvis beløbet først udbetales, når du som den oprindelige kontohaver fylder 60 år eller afgår ved døden.
Det har siden d. 25.04.1996 været muligt at dele kapital- og ratepensioner efter 3 forskellige modeller:
En separat opsplitning af kapital- og ratepensionskonti og kapital og rateforsikringer har den fordel, at I slipper for store problemer med at blive enige om, hvordan værdien skal gøres op. Du skal efter vor mening ikke acceptere, at værdien opgøres til nettoværdien efter en afgift på 60%, medmindre din ægtefælle rent faktisk hæver kontoen eller forsikringen. Du skal heller ikke acceptere, at værdien ansættelse til indeståendet med fradrag af afgiften på 40% ved udbetaling ved kapitalpension eller indkomstskatten på mellem 38% og 59% ved udbetaling af ratepensionen
Værdien bør opgøres på basis af det forventede afkast efter pensionsafkastbeskatning på 15% sammenlignet med det forventede afkast af en fri kapital med samme rente, hvoraf der betales indkomstskat: Se dette beregningseksempel.
|
Kapitalpensionens værdi før afgift pr. opgørelsesdagen/udlægsdagen? |
|
| Opgørelsesdag eller udlægsdag? | |
| Ejeren født d.? | |
| Pensionen kan udbetales ved det fyldte ? år? | |
| Intern rente p.a.? | |
| Forventet gennemsnitlig rente p.a. indtil kapitalpensionen udbetales? | |
| Forventet gennemsnitlig skatteprocent af positiv kapitalindkomst? |
|
Beregning på basis af det forventede afkast efter pensionsafkastbeskatning på 15%
sammenlignet med det forventede afkast af en fri kapital med samme rente, hvoraf der betales indkomstskat: |
||
| Bruttoværdi ved udbetaling d. 01.11.2016 efter 15% skat: | 151.621,45 kr. | |
| Nettoudbetaling efter afgift på 40%: | 90.972,87 kr. | |
| Nutidsværdien heraf udgør ved en nettorente efter skat på 3,35% p.a.: | 65.434,54 kr. | |
Vi kan oplyse, at Vestre Landsret i en meget principiel og omdiskuteret dom af 17.01.1995
har statueret, at en 54-årig direktørs kapitalpension på ca. 600.000 kr. skulle
medregnes i bodelingen med ca. 68% af indeståendet pr. skæringsdagen. Landsretten
fandt det overvejende sandsynligt, at pensionen først blev hævet, når manden fyldte
60 år, hvor beskatningen ville udgøre 40%. Da der ved skilsmissen var mere end 6
år, til manden fyldte 60 år, blev den latente skat medregnet med 79% af den skat,
som ville komme, når han fyldte 60 år.
Som du sikkert har fået indtryk af ved at læse de nævnte eksempler, er deling af
pensionsordninger ret så kompliceret.
Vi har som led i vor formularservice udarbejdet en separations- og skilsmissepakke, som bl. a. indeholder en aftale om separat deling af pensionsordninger. Aftalen er på 6 sider og vejledningen er på 4 sider.
Du kan læse mere om separations- og skilsmissepakken, som koster 350 kr., på emne nr. 258.