Hvordan vedtager vi en husorden i vor ejerlejlighedsforening?

Vi er en ejerforening som ønsker at fastsætte husregler/ordensreglementer for ejendommens beboere.

Vi - bestyrelsen har udarbejdet en pjece som skal omdeles til beboerne og til ejerne af ejerlejlighederne inden d. 1 november 2003.

Kan bestyrelsen sætte disse husregler til, at træde i kraft fra og med f. eks d. 1 november ?

Skal de vedtages på ordinær generalforsamling i marts?

Skal ændringer/nye regler i husreglerne stilles som forslag til generalforsamling og vedtages med 100 % eller 2/3 af de stemmeberettigede?

Skal der være 100 % stemmedeltagelse af medlemmerne for at få husreglerne vedtaget?

SVAR:

Da der ikke er en husorden, skal de nye bestemmelser vedtages på en generalforsamling, og kan først have gyldighed derefter.

Vedtagelse skal ske som ved vedtægtsændringer. Der er almindeligvis 2/3 flertal.

Der kan dog være indhold som er så indgribende, at de ikke kan vedtages, hvis nogen protesterer.

Med venlig hilsen

Therkildsen Advokater

Advokat Bjørn Lund Hansen