Hæfter jeg som køber for sælgers gæld til ejerforeningen?

Kan man som ny ejer af en ejerlejlighed hæfte for tidligere ejers (kreditforening) evt. gæld til ejerforningen?

Beløbet var ikke medtaget på refusionsopgørelsen, og jeg blev først gjort opmærksom på ejerforeningens tilgodehavende 9 mdr. efter købet!

SVAR:

Du hæfter ikke for sælgers gæld til ejerforeningen, medmindre ejerforeningen havde tinglyst panteret for sit tilgodehavende  - enten i form af et ejerpantebrev eller i form af vedtægter, der er lyst pantestiftende. Hæftelsen er desuden begrænset til det beløb, som der er pant for.

Hvis du hæfter som følge af panteretten, skal du naturligvis kræve beløbet refunderet af din sælger, da du jo ikke har overtaget denne gæld.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg