Er der noget jeg skal passe på, hvis jeg vil udleje min ejerlejlighed?

Jeg købte for 2 år siden en ejerlejlighed. Jeg har nu besluttet at leje den ud.

Jeg ville høre, om I har nogle gode råd om, hvordan det gøres, og der specielt er noget jeg skal være opmærksom på.

Tak på forhånd,

SVAR:

Hvis du udlejer din ejerlejlighed, skal du skriftligt, dvs. i lejekontrakten, gøre opmærksom på, at det er en ejerlejlighed, og at lejeren kan opsiges efter lejelovens § 83 litra a. Dette gælder, selv om lejeren godt ved, at der er tale om en ejerlejlighed (se lejelovens § 84 litra d). I modsat fald vil det være så godt som umuligt at opsige lejemålet!

Men du gør sandsynligvis klogere i at udleje lejligheden tidsbegrænset, fx i et eller to år, så lejemålet automatisk udløber pr. en bestemt dag, hvor lejer skal fraflytte

Med venlig hilsen

Erik Frodelund