Vi er lige blevet separeret efter ca. 3 års ægteskab og 3 års forudgående samliv.
Jeg har en sædvanlig pensionsordning som led i mit arbejde.
For 1½ år siden fik jeg en ekstraordinær bonus på 500.000 kr., som jeg satte ind
på en arbejdsgiver administreret ratepensionsordning (eneste indskud på denne indtil
videre). Efter 8% i AM bidrag og faldende aktiekurser er værdien af pensionen nede
på ca 250.000 kr.
Men skal denne pension overhovedet indgå i bodelingen efter de nye regler (ægteskab
af kortere varighed)?
Du kan forlodsudtage den omtalte ratepension, da jeres ægteskab har varet mindre end 5 år og dermed er af kortere varighed.
Jeres 3-årige samliv forud for ægteskabet tæller som udgangspunkt ikke med i vurderingen af ægteskabets varighed
Det kan tænkes, at din hustru vil forsøge at rejse vederlagskrav under henvisning til, at dit eengangsindskud skulle være misbrug af din rådighed over fælleseje. Jeg tror dog ikke, at hun vil have ret store chancer for at få medhold i et sådant vederlagskrav.
Hvis jeres ægteskab havde varet mere end 5 år, skulle den omtalte ratepension indgå i bodelingen, da den må være en såkaldt ekstrapension.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Ryesgade 31,
8100 Århus C
Tlf. 86130600