Om denne formular:
Som samlevere får I efter ingen automatisk arveret efter hinanden, og det gælder uanset,
om I lever sammen i fx 5, 20 eller for den sags skyld i 100 år.
Den
nye arvelov, som trådte i kraft d. 01.01.2008, giver ugifte
samlevende mulighed for i testamente at bestemme, at de
samlevende skal have indbyrdes arveret som om de var ægtefæller, og dette
kaldes et udvidet samlevertestamente.
Hvis I opretter et udvidet samlevertestamente, vil den længstlevendes retsstilling blive forbedret på følgende punkter:
-
Arvelodden til længstlevende stiger fra 3/4
ved det almindelige samlevertestamente til 7/8 ved det udvidede
samlevertestamente.
-
Længstlevende får ret til forlodsudtagelse
af genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,
selv om de tilhøre den afdøde.
-
Længstlevende
får ret til at få arven suppleret op, således at længstlevende samlet har en
nettoformue på 600.000 kr. incl. forsikringssummer efter førstafdøde.
-
Længstlevende
får fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte
ejendele
-
Længstlevende
får mulighed for at få henstand med arvens udbetaling efter samme
regler som for ægtefæller
Den længstlevende vil ikke få mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Et udvidet
samlevertestamente kan ikke oprettes af søskende eller andre personer, der er
beslægtet i op- og nedstigende linje. Der kan heller ikke oprettes et udvidet
samlevertestamente, hvis en af parterne er gift eller part i et registreret
partnerskab. Er der tale om personer af samme køn, er det endvidere en
betingelse, at en af parterne er dansk (eller norsk, svensk eller islandsk)
statsborger og har bopæl her i landet, eller at begge parter har haft bopæl
her i landet i de sidste to år.
Enker og enkemænd kan ikke oprette udvidet
samlevertestamente, medmindre dødsboskiftet
er afsluttet. Hvis boet skiftes ved bobestyrer, er det tilstrækkeligt, at
bobehandlingen ved bobestyrer er påbegyndt, jfr. ÆL § 10. Personer,
der sidder i uskiftet bo, kan ikke oprette udvidet samlevertestamente.
Det udvidede samlevertestamente er kun gyldigt, hvis I på tidspunktet for den
førstes død venter, har eller har
haft et eller flere fælles børn, eller I ved den førstes død har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende
forhold de sidste to år. Det gør ikke noget, at I også har et eller flere
særbørn. Det gør ikke noget, at betingelsen om fællesbarn eller to års
samliv ikke er opfyldt på oprettelsestidspunktet.
Det udvidede samlevertestamente vil sikre størst mulig arv til den
længstlevende.
Dør den ene af jer, vil den
længstlevende af jer arve 3/4 den afdødes formue, hvis den afdøde efterlader
sig børn eller andre livsarvinger, og ellers vil den længstlevende arve det
hele. Hvis I ved den førstes død venter, har eller har haft fællesbørn,
eller I har levet sammen på fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet,
vil den længstlevende arve 7/8 af den afdødes formue.
Formularen indeholder også en bestemmelse om, at arven skal tilhøre jeres
arvinger som kombinationssæreje, dvs. at
arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation eller
skilsmisse. Arven skal heller ikke indgå i boet, hvis arvingens ægtefælle
dør først. Arven bliver fælleseje, hvis arvingen dør før sin ægtefælle. I
kan selv bestemme om jeres arvinger skal have mulighed for at ændre
særejebestemmelsen til en anden type særeje eller til fælleseje. Det er også
muligt at bestemme, at arven skal tilhøre arvingerne som fuldstændigt særeje,
dvs. særeje både ved separation, skilsmisse og død.
Endelig indeholder formularen en bestemmelse, som kan benyttes til at
anføre, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres fælles barn/børn,
hvis I begge måtte afgå ved døden, forinden jeres fælles barn/børn er fyldt
18 år, dvs. et såkaldt børnetestamente.
Hvis den ene af jer - eller eventuelt begge - har børn fra
tidligere forhold, skal I være opmærksomme på,
at jeres børn fra tidligere forhold risikerer at blive stillet meget forskelligt, når
den sidste af jer dør, da førstafdødes særbørn ikke har arvet efter den
længstlevende.
I får sammen med formularen en genpart på det særlige genpartspapir samt
en udførlig gennemgang af hver enkelt bestemmelse i testamentet.
Sammen med testamentet modtager I desuden en praktisk vejledning i oprettelse af
testamenter og en fortegnelse over landets notarkontorer.
Når I har udfyldt formularen og genparten, kan I bestille tid til
underskrift af testamentet hos notaren -
dvs. en medarbejder under byretten - og underskrive jeres testamente personligt. Og når
det er gjort, har I fået arveret efter hinanden.
Dokumentet koster 350 kr. incl. moms og forsendelse.
Hvis du betaler pr. giro, kan du mod et yderligere gebyr på 50 kr. tillige få
dokumentet tilsendt pr. e-mail som en word-fil. Der medfølger da ekstra
notarialgenpartspapir, så I selv kan udskrive testamentet med jeres
individuelle rettelser og tilføjelser.
Hvis du betaler med elektronisk, får du automatisk tilsendt
formularen som wordfil, og du sparer gebyret på 50 kr. Du får naturligvis
tilsendt autoriseret genpartspapir med almindelig post.
Hvis I ønsker at begunstige hinanden på jeres respektive livsforsikringer og
pensionsordninger, skal dette ske ved særskilte begunstigelseserklæringer. Du kan på
emne nr. 246 læse mere herom.
Hvis I ønsker at skræddersy Jeres testamente online med
advokatbistand, kan du gå ind på MinAdvokat.dk.
Du vil få langt flere muligheder for individuelle bestemmelser og
gennemgang af udkastet med advokat. Prisen er 2.800 kr. incl. moms.
Notarialgebyret til skifteretten udgør 300 kr.
|