Foreningsretlige grundprincipper.

af Viggo Bækgaard, advokat (H)

Forum Advokater

Roskilde

Indledning
Grundlovssikret foreningsfrihed
Retsregler – ingen love om foreninger
Aftalefrihed – Vedtægterne bestemmer.

Foreningsfrihed – kan man have pligt til at være med i en forening.

Stiftende generalforsamling.
De enkelte bestemmelser i vedtægterne.
Generalforsamlingen.

Dirigenten
Valg og afstemninger.
Beretning og regnskab til godkendelse.

Forslag til dagsordenspunkter til generalforsamlingen.

Bestyrelsen.

Bestyrelsesansvar.

Hæftelse.

Vedtægtsændringer.
Afslutning.
Stikordsregister

Indledning.

Det er ikke så længe siden, vi på www.Familieadvokaten.dk fik dette spørgsmål:

"Jeg ønsker at danne en forening. Hvordan gør jeg".

Spørgsmålet er dejligt enkelt og dog så kompliceret, at man selvfølgelig ikke kan besvare det seriøst i en brevkasse, som Familieadvokaten er. En brevkasse er beregnet til at stille konkrete spørgsmål, som man er i tvivl om.

Alligevel var det spørgsmålet, som gav mig anledning til at give nogle af de mere generelle spørgsmål et svar i form af en generel kortfattet og forhåbentlig nogenlunde letforståelig artikel om foreningsrettens grundprincipper.

Artiklen vedrører alene den traditionelle danske, ikke kommercielle forening. Formålet er også kun at give dig de allermest elementære begreber. Der findes en ret righoldig litteratur på området, som jeg henviser dig til for fordybning i emnet.

Mine personlige forudsætninger for at fortælle dig noget om foreningsret er meget alsidige. Stiftede min første forening, da jeg var 11 år. B1962 hed den vist. Har siden været i bestyrelsen for utallige foreninger, hvoriblandt kan næves en idrætsforening, en turist- og erhvervsforening for ikke at glemme en formandspost i en landsforening, nemlig FDA (Forenede Danske Antenneanlæg). Endvidere har jeg holdt foredrag og kurser i foreningsforhold gennem årene, ligesom jeg som praktiserende advokat naturligvis har nogle faglige juridiske forudsætninger.

Man siger, at i Danmark er det sådan, at hvis 3 mennesker mødes, danner de en forening. Vi er et af de lande i verden, som har den stærkeste foreningstradition. Det skal vi glæde os over, for det er med til at sikre vort grundfæstede demokrati.

Grundlovssikret foreningsfrihed

Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved grundloven § 78, hvori det hedder:

"Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov."

Retsregler – ingen love om foreninger

Foreningsretten er et af de forholdsvis få retsområder i Danmark, som overhovedet ikke er reguleret ved lov. Alligevel findes der et sæt retsregler, som man med nogenlunde sikkerhed kan fastslå i tvivlstilfælde. Disse retsregler er dannet ved almindeligt brug og har derfor karakter af en så fastgroet sædvane, at man kan forudse, hvad domstolene i konkrete sager vil nå frem til, såfremt spørgsmålet indbringes for retten.

Hvis der derfor opstår uenighed om, hvorvidt en begivenhed i en forening er foregået korrekt, vil spørgsmålet således kunne indbringes for retten. Hvis for eksempel et medlem af foreningen skulle mene, at en beslutning på en generalforsamling er ulovlig, vil pågældende kunne udtage stævning mod foreningen og under retssagen påstå beslutningens ugyldighed.

Disse almindelige sædvanefastsatte retsregler på foreningsområdet ligger så indgroet i en meget stor del af befolkningen, at jeg ikke tøver med at hævde, at det er det område overhovedet inden for dansk ret, som flest folk med ikke juridisk baggrund er velbevandrede i.

Jeg har således ofte oplevet særdeles velargumenterede juridiske synspunkter fra ikke-jurister i forbindelse med foreningers generalforsamlinger eller foredrag om emnet.

Til gengæld oplever man også, at den trods alt lidt flydende retsstilling ind imellem giver anledning til lidt flyvske postulater om gældende foreningsret i situationer, hvor man bøjer reglerne lidt luftigt for at nå det resultat, man gerne vil.

Aftalefrihed – Vedtægterne bestemmer.

Når der ikke findes love, kan man sige, at der på det foreningsretlige område er aftalefrihed. Denne aftalefrihed giver sig udtryk i den første og allervigtigste foreningsretlige grundregel, der slår fast, at det er vedtægterne, der bestemmer, hvad der gælder i den pågældende forening.

En forening stiftes principielt derved, at nogle mennesker på en stiftende generalforsamling bestemmer, hvad der skal gælde for den pågældende forening. På en stiftende generalforsamling kan man godt forestille sig, at der kun er 3 personer til stede.

Den stiftende generalforsamling vedtager med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, hvorledes spillereglerne i foreningen skal være. Alle andre, som senere melder sig ind i foreningen, kan på forhånd gøre sig bekendt med vedtægterne. Ved indmeldelsen kan man sige, at det nye medlem tiltræder de gældende vedtægter.

Ønsker medlemmerne senere at ændre vedtægterne, skal det ske efter de regler, som gælder for vedtægtsændringer i foreningen.

Foreningsfrihed – kan man have pligt til at være med i en forening.

At man har ret til at stifte en forening fremgår som sagt af grundloven. Modspørgsmålet er, om man i visse situationer så kan have pligt til at være medlem af en forening.

På det område kan jeg på spørgsmålene i Familieadvokatens brevkasse se, at der hersker en del forvirring.

Det forekommer så åbenbart, at man selvfølgelig ikke kan tvinges til at være medlem af en bestemt forening. Det strider ved en hurtig tanke mod enhver dansk tradition.

Mange husker i den forbindelse de efterhånden mange sager om fagforeninger og de såkaldte eksklusivaftaler. Nogen ved også, at der findes en lov, som kaldes "foreningsfrihedsloven". Men det er kun en lov, der bestemmer, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Udgangspunktet er også rigtigt. Man kan selv bestemme, om man vil være medlem af en forening.

Alligevel kan der godt være situationer, hvor man har pligt til at være medlem af en forening.

De mest kendte eksempler er grundejerforeninger og ejerforeninger i ejerlejlighedsejendomme. Her er situationen typisk den, at der er tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen på ejendommen.

En sådan pligt skal man efterleve. Alternativet er, at man ikke køber den pågældende ejendom. Man kan altså godt blive fri!

Stiftende generalforsamling.

Hvis man vil stifte en forening, indbyder man interesserede til at deltage i en stiftende generalforsamling. Initiativtagerne vil typisk have lavet et udkast til vedtægter, som man gennemgår.

Ved mødets start vælger man en dirigent, som leder mødet. Dirigentens rolle på den stiftende generalforsamling er den samme som på enhver generalforsamling.

Efter at initiativtagerne har fortalt deltagerne om baggrunden for foreningsstiftelsen, gennemgår man vedtægterne bestemmelse for bestemmelse. Man vedtager paragrafferne en af gangen med simpelt flertal og slutter med at vedtage de samlede vedtægter.

Herefter er foreningen stiftet, og man skal typisk have sat liv i den ved at foretage de nødvendige valg til bestyrelse med videre. Også her foregår det på samme måde som ved enhver generalforsamling.

De enkelte bestemmelser i vedtægterne.

I slutningen af denne artikel har jeg lagt et koncept til et sæt meget generelle og simple vedtægter i en forening. Her vil jeg gennemgå de enkelte bestemmelser med nogle kommentarer til de vigtigere bestemmelser.

Blandt de første paragraffer er formålsparagraffen (§3) særlig vigtig. Den bør være så bred, at den omfatter alt det, man kunne tænke sig at lave i foreningen ved dens stiftelse men også så smal, at man med den kan holde medlemmerne på sporet af det, som man nu engang er samlet om i netop den pågældende forening.

Man skal huske på, at man kun må beskæftige sig med det, som er omfattet af foreningens formålsparagraf..

Medlemskredsen (§4) bør vær fastlagt sådan, at man i vedtægterne kan se, under hvilke betingelser, man kan optages som medlem, og det bør også fremgå, hvordan man kan slippe af med genstridige medlemmer.

Generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er helt åbenbar den begivenhed, som på alle måder fremkalder de største tvivlsspørgsmål og konflikter i foreningens dagligdag. Det er også den, vi får flest spørgsmål om på Familieadvokaten.

Intrigerne og de smarte spil kan blusse op ved den begivenhed. Det er overordentlig vigtigt, at man griber det rigtigt og fornuftigt an. En velgennemført generalforsamling kan på mange måder give et billede af en god forening selv i foreningens almene krise, ligesom en skandalegeneralforsamling kan have den modsatte effekt.

Valget af dirigent og dennes varetagelse af hvervet er langt mere betydningsfuldt, end man ofte er opmærksom på.

Dirigenten

Det er fuldstændigt umuligt inden for de rammer, som jeg har sat for denne gennemgang af foreningsrettens grundprincipper at komme rundt om dirigentens mange opgaver og hverv. Der findes flere udmærkede bøger om foreningsdirigenten, som jeg varmt vil anbefale den omhyggelige dirigent at læse i, før hvervet påbegyndes.

De typiske vedtægter bestemmer, at dirigenten vælges af generalforsamlingen. Normalt vælges den dirigent, som bestyrelsen bringer i forslag, men man skal være opmærksom på det principielle i, at han vælges. Det betyder, at han også kan afsættes midt i generalforsamlingen. I givet fald sker det ved, at der fra forsamlingen stilles et "procedurespørgsmål", som dirigenten har pligt til at stille til afstemning på et hvilket som helst tidspunkt.

Så længe dirigenten er leder af mødet, afgør han suverænt ethvert spørgsmål, som måtte komme op omkring mødets gang og behandlingen af de enkelte punkter på dagsordenen.

Dirigenten er naturligvis forpligtet til at følge vedtægterne og de almindelige retsregler, som gælder i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen.

Der er to retsmidler mod en dårlig dirigent. Det ene er nævnt allerede og består i, at han kan afsættes ved afstemning. Skulle det imidlertid gå så galt, at der gennemføres beslutninger, som er ulovlige, vil retsmidlet være at anlægge en retssag mod foreningen (ikke mod dirigenten), under hvilken sag man kan nedlægge påstand om, at en beslutning eller generalforsamlingen som helhed er ulovlig.

I praksis sker det ikke ofte, at der føres retssager om foreningers forhold.

Dirigenten er mødeleder under hele generalforsamlingen og er ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra bestyrelsen men står alene under generalforsamlingens kontrol.

Dirigentens første rolle efter valget er at konstatere, om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Han skal tjekke, at vedtægternes krav er opfyldt.

Et af de spørgsmål, som dirigenten ofte skal tage stilling til, er, om de mødte faktisk har adgang og er stemmeberettigede. Her skal han tjekke vedtægternes formuleringer heraf, og han skal om nødvendigt konferere med medlemslisten, som bestyrelsen bør have med til generalforsamlingen.

Det er en helt almindelig retlig grundsætning, at man kan give en anden fuldmagt til at møde for sig i ethvert ærinde. Det gælder også i foreninger, som man er medlem af, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Det skal virkelig være helt særlige forhold!! Ligeledes har man som udgangspunkt ret til at have en rådgiver med.

I de standardvedtægter, jeg foreslår nedenfor, er der lavet fuldmagtsbegrænsning. Formålet hermed er at sikre, at der ikke "samles fuldmagter" til generalforsamlingen. De fleste almindelige foreninger er bedst tjent med, at demokratiet virker ved personligt fremmøde. Men begrænsningen indebærer altså også, at man kan sende en anden, hvis man er forhindret.

Det er også dirigenten, som forestår valg til bestyrelse og afstemninger af enhver art.

Valg og afstemninger.

Inden for foreningsretten findes en række forskellige metoder til afholdelse af valg til bestyrelsen. Den helt simple forening, som jeg omtaler i denne artikel, vil normalt godt kunne "nøjes" med den helt simple afstemningsmetode, hvor det er simpelt flertal, som afgør, hvem der vælges. Men man bør afpasse sine regler efter den foreningstype, man har med at gøre. Jo mere holdningsorienteret, foreningen er, jo vigtigere er det, at man har særlige regler.

Hvis der er flere bestyrelsesmedlemmer på valg, beslutter jeg som dirigent typisk, at man må skrive op til det antal navne på stemmesedlen, som skal vælges. En stemmeseddel er med andre ord gyldig, selv om den kun har eet navn. Herved har et mindretal en i al fald teoretisk mulighed for at styrke muligheden for at få en bestemt kandidat valgt, medmindre flertallet er fuldt organiseret og stemmer fuldstændig ens..

I diverse håndbøger om foreningsret og om dirigenthvervet er redegjort for de forskellige afstemningsmetoder.

Generelt kan siges, at det er en god ide at beskrive afstemningsformerne i vedtægterne, såfremt man vil have særlige beskyttelsesregler i forhold til mindretal eller vil have direkte forholdstalsvalg.

Demokrati kræver, at enhver deltager kan udøve sine demokratiske beføjelser uden at blive presset til bestemte handlinger. En af de fundamentale regler i den sammenhæng er den hemmelige afstemning, som skal gennemføres, såfremt blot én deltager kræver det.

I mange sammenhænge kan afstemninger naturligvis afholdes med håndsoprækning, uden at demokratiske principper sættes over styr. Men dirigenten bør af sig selv vurdere, når almindelig pli tilsiger skriftlig afstemning, uden at det skal være nødvendigt formelt at kræve det.

Under forhandlingerne af de enkelte punkter på dagsordenen er der ofte flere forslag, som der skal stemmes om. Om afstemningsrækkefølgen gælder den grundregel, at man først stemmer om eventuelle ændringsforslag til det oprindelige forslag, der er sat til debat eller fremsat. Er der flere ændringsforslag, stemmes der først om det mest vidtgående forslag. Hvis det vedtages, medfører det normalt, at de andre falder bort. Ellers fortsætter afstemningsrækkefølgen, indtil man har stemt om alle ændringsforslag og til slut det oprindelige forslag.

Vurderingen af graden af "vidtgåenhed" foretages suverænt af dirigenten.

Beretning og regnskab til godkendelse.

Bestyrelsens beretning aflægges af formanden og bør være dels en redegørelse for det forgangne års forløb, dels en kortere foruddiskontering af, hvad bestyrelsen agter at foretage sig i det kommende år.

Men det er fortidens gerninger, som skal godkendes.

Beretningen stilles til fri debat, og debatten afsluttes med, at den stilles til afstemning.

Konsekvensen af, at beretningen stemmes ned vil normalt være, at bestyrelsen nedlægger sit mandat, men den vil egentlig ikke være forpligtet til det. En bestyrelse kan godt vælge at tage afstemningsnederlaget til efterretning. Den kan selvfølgelig ikke lade som ingenting. Baggrunden for nederlaget må indgå i det fremtidige arbejde, og bestyrelsen må straks forholde sig konkret til, hvordan den vil forholde sig.

Hvis bestyrelsen ikke drager "parlamentariske konsekvenser" af nederlaget, vil generalforsamlingen kunne fremprovokere sådanne ved at vedtage en mistillidsdagsorden til bestyrelsen.

Proceduren er fuldstændig den samme ved godkendelse af regnskabet.

Forslag til dagsordenspunkter til generalforsamlingen.

Det er en foreningsretlig grundregel, at man ikke kan behandle et punkt, som ikke er på dagsordenen, og man kan så langt mindre vedtage noget, som ikke har været varslet på en dagsorden.

Forklaringen herpå er selvfølgelig, at man på forhånd skal have mulighed for at tage stilling til de enkelte emner, som skal debatteres. Ja for nogen er det såmænd helt afgørende for, om de overhovedet dukker op på generalforsamlingen, at der er noget på dagsordenen, som man synes er tilstrækkelig vigtig til at rive en op fra hjemmesofaen.

Det er også grunden til, at man i vedtægterne med rimelighed kan indsætte regler om, at forslag skal komme i god tid inden generalforsamlingen.

Egentlig strider det med det, jeg netop har nævnt, at det i langt de fleste foreninger er sådan, at forslag til dagsordenspunkter skal tilstilles bestyrelsen i god tid forud for generalforsamlingen, men at bestyrelsen sjældent har pligt til at offentliggøre sådanne forslag men ofte blot orienterer dirigenten om dem kort før mødet. Dirigenten fortæller derfor under forløbet, at der er et bestemt punkt, som skal debatteres og dermed sættes til afstemning.

Den samvittighedsfulde bestyrelse vil derfor bestræbe sig på at orientere om forslag, så medlemmerne kan vide, om de bør komme til stede. I virkeligheden burde det være et krav direkte i vedtægterne. Når jeg ikke har taget dette krav med i de nedennævnte standardvedtægter, hænger det sammen med, at det efter min erfaring ikke er sædvanligt, og at det i praksis ikke giver anledning til de store problemer.

Bestyrelsen.

Der holdes normalt kun generalforsamling en gang om året. I det daglige arbejde er det bestyrelsen, som udgør foreningens ledelse og handler på hele foreningens vegne.

Bestyrelsen fordeler normalt posterne imellem sig. Nogle mener, at man bør vælge nøglepersoner direkte på generalforsamlingen. Det er vigtigt at slå fast, at det også her er vedtægterne, der bestemmer, hvordan man gør.

Kun de færreste danske foreninger har så stor kamp om pladserne, at folk står i kø for at få de bærende poster. Erfaringsmæssigt er det alene af den grund klogest at lade posterne fordele internt af bestyrelsen selv. Når først de 7 medlemmer er kommet bag den lukkede dør, lykkes det som regel at overtale et af medlemmerne til at bære formandens tunge åg,

Jeg vil ikke her gennemgå de enkelte posters indhold. Opgaverne svinger.3 poster er særligt vigtige og tunge. Det er formand, sekretær og kasserer. Mens formand og kasserer næsten giver sig selv, er det vigtigt at fremhæve betydningen af sekretærens indsats. Han har ansvaret for, at man til stadighed kan have et overblik over, hvad der er sket i foreningen, idet han fører foreningens forhandlingsprotokol.

Som minimum bør forhandlingsprotokollen angive, hvad der er vedtaget af bestyrelsen. Det er herefter et rent temperamentsspørgsmål, hvor meget der bør refereres fra forhandlingerne. Spørgsmålet kan ofte virkeligt "tænde" foreningserfarne mennesker, der typisk indædt forfægter det, de selv kender fra andre sammenhænge.

Bestyrelsesansvar.

Et af de emner, som virkelig er oppe i debatten i disse år, er bestyrelsesansvaret. For nogen er det så skræmmende, at man slet ikke tør gå ind i en foreningsbestyrelse.

Der er skrevet meget om det, og jeg skal ikke her gå i dybden i spørgsmålet.

På den ene side skal man tage spørgsmålet dybt alvorligt i det daglige bestyrelsesarbejde. Men det er nu ikke værre, end at det sjældent i en almindelig bestyrelse går så galt, at man som bestyrelsesmedlem selv må til at punge ud.

En bestyrelse kan for forholdsvis små penge forsikre sig mod bestyrelsesansvaret. En række landsorganisationer, som foreninger typisk er medlemmer af, har endda sådanne ordninger, som det er let og som sagt også billigt at tilslutte sig. Det gælder for eksempel for idrætsforeningernes vedkommende, at man kan henvende sig til DIF eller DGI og høre mere om kollektive forsikringer.

Man kan udtrykke bestyrelsesansvaret forholdsvis enkelt ved at sige, at man skal optræde som bestyrelsesmedlem på samme måde, som man ville gøre i sin egen forretning eller i sit eget hjem med sin egen personlige økonomi. Normen er den adfærd, man kan forvente af en helt almindelig samvittighedsfuld borger, som ikke handler med hovedet under armen.

Dispositioner, som er normale og forretningsmæssige, vil ikke kunne aflede et ansvar.

Derimod skal man være meget forsigtig, hvis foreningen er i en situation, hvor man bør kunne forudse, at foreningen ikke vil kunne opfylde de forpligtelser, man indgår.

Er man inden for disse normer, vil man normalt ikke kunne pådrage sig et bestyrelsesansvar.

Hæftelse.

Det er helt centralt, at man i en forening bør have en bestemmelse, som siger, at foreningen kun hæfter for sine forpligtelser med sin formue. Alt andet er efter min opfattelse en dødssynd!

På samme måde bør ingen medlemmer – eller bestyrelsen – påtage sig personlig kaution for foreningens forpligtelser.

Grundreglen bør være, at kan foreningen ikke få den nødvendige kredit ved at henvise til foreningens formål, vedtægter og almindelige omdømme, bør man helt afstå fra at søge kreditten.

I nogen sammenhænge er det lettere sagt end gjort, men man må ikke fravige disse råd uden at have overvejet det meget, meget nøje og efter min opfattelse heller ikke uden at have søgt professionel råd om det. Og i den sammenhæng vil jeg med et lille smil understrege, at den professionelle rådgivning næppe bør ydes af foreningens bankrådgiver. Han vil nemlig typisk rådgive banken, før han rådgiver dig!

Vedtægtsændringer.

Om vedtægtsændringer er der at sige, at det bør være sværere at ændre vedtægterne end at få vedtaget almindelige beslutninger på en generalforsamling.

Selv om der ofte er spørgsmål om emnet, vil jeg mene, at det turde være indlysende, at de to nødvendige generalforsamlinger til en vedtægtsændring ikke kan indkaldes til afholdelse samme dag. Formuleringen i nedenstående standardvedtægter fremhæver det klokkeklart. Men det følger af de almindelige principper, at ideen er, at man mellem de to generalforsamlinger skal have mulighed for at diskutere ændringerne i medlemskredsen.

Demokratiet skal have mulighed for at virke.

Afslutning.

Formålet med denne artikel har været at give en kort almindelig fremstilling af nogle foreningsretlige grundprincipper. Udgangspunktet er taget i nogle af de spørgsmål, som jeg fornemmer rører sig mest blandt dem, som stiller spørgsmål på Familieadvokaten om foreningsret.

Der findes en meget righoldig faglitteratur om foreningsret af forskellig sværhedsgrad og grundighed. De store idrætsorganisationer og nogle af de politiske partier og fagforbund har udgivet håndbøger. Jeg kan anbefale dig at prøve at rette henvendelse til dem, hvis du vil have grundigere men dog forholdsvis let tilgængeligt materiale om emnet.

Endvidere kan jeg henvise dig til følgende litteratur:

Foreningsret af Ole Hasselbalch Jurist- og Økonomforbundet, 1992 - 390 sider, ISBN: 87-574-3421-2

Werlauff Håndbog for foreningsdirigenter, 1989, udgivet af Sparekassen SDS - jeg ved ikke om den kan købes eller er på bibliotekerne.

Jan Kobbernagel Dirigenten - håndbog i mødeledelse og forhandlingsteknik, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – 1976

Børge Rasmussen: Sådan ledes en forening - håndbog i moderne ledelse af store og små foreninger Schultz Forlag 1981

Robert Eggersen: Foreningsbestyrelsen - opgaver og ansvar, Eggersens forlag 1996 

Håndbog for dirigenter af Kristian Mogensen (f. 1926), GadJura, 1998 - 271 sider, ISBN: 87-607-0452-7


Et sæt standardvedtægter, der kan arbejdes videre på.

Vedtægter

for

Foreningen *

Foreningens navn, hjemsted og formål.

 

  1. Foreningens navn er "*".

     

  2. Foreningens hjemsted er *

  3. Foreningens formål er *

     

  4. Medlemmer

    Enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idégrundlag, er medlem af foreningen.

    Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen.

    En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.

     

    Generalforsamling

  5. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

     

  6. Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt, senest i marts måned og indvarsles ved almindeligt brev til samtlige medlemmer senest 30 dage før.

    Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

    1) Valg af dirigent

    2) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

    3) Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

    4) Eventuelle forslag

    5) fastsættelse af kontingent

    6) Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant

    7) Valg af revisor

    8) Eventuelt

    Forslag til behandling under dagsordenens punkt 5 skal ved navns underskrift tilstilles et bestyrelsesmedlem senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

  7. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med fjorten dages varsel og skal afholdes efter en til bestyrelsen skriftligt fremsat begæring med angivelse af dagsorden fra 25 medlemmer senest fire uger efter, at en sådan begæring er modtaget.

  8. Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemsskab kan afgive stemme på generalforsamlingen.

    Ingen kan som fuldmægtig på generalforsamlingen repræsentere mere end eet medlem.

    Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

    Ledelse

  9. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Ved den første ordinære generalforsamling efter stiftelsen er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Rækkefølgen findes ved lodtrækning.

    Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

    Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.

  10. Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.

    Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.

    Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.

    Hæftelse.

  11. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

    Regnskabsår.

     

  12. Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen.

    Revision finder sted een gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Dog skal uanmeldt revision foretages mindst een gang årligt.

    Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.

    Vedtægtsændringer og foreningens opløsning

Ændring af nærværende vedtægter kræver, at 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling, der tidligst kan afholdes 5 uger efter.

Der skal i indkaldelsen redegøres for forslaget. På den nye generalforsamling kan vedtægtsændringen vedtages af 2/3 af de repræsenteredes stemmer.

Stk. 1 gælder ligeledes vedrørende foreningens opløsning.

Foreningens eventuelle nettoformue skal i så fald udloddes til almennyttige formål, der ligger naturlig i forlængelse af foreningens formål, men som besluttes på den opløsende generalforsamling

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den *

*

dirigent


Stikordsregister:

Afstemningsrækkefølge
Aftalefrihed – Vedtægterne bestemmer.

Afslutning

Beretning og regnskab til godkendelse.

Bestyrelsen.

Bestyrelsesansvar.

Den grundlovssikrede foreningsfrihed.

Dirigenten.

Foreningsfrihed

Foreningslov?
Forslag til dagsordenspunkter på generalforsamling.
Fuldmagt – kan man møde ved en fuldmægtig på generalforsamlingen.
Generalforsamling.

Hæftelse.

Personlige forudsætninger
Kan man have pligt til at være medlem af en forening?
Stiftende generalforsamling.

Valg

Vedtægter – gennemgang af de enkelte bestemmelser.

Vedtægter – koncept til simple vedtægter for en forening

Vedtægtsændringer.



Hit Counter

23-08-12