831 Hvem er tvangsarvinger ?

Ifølge arveloven er 25% af den arvelod, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, tvangsarv. 

Ved udtrykket livsarvinger forstås dine børn, børnebørn, oldebørn, osv. Udtrykket tvangsarvinger omfatter de arvinger, som har krav på tvangsarv, dvs. dine livsarvinger og din ægtefælle. Alle andre arvinger ifølge loven, fx. dine forældre, søskende, nevøer og niecer er med andre ord ikke tvangsarvinger.

Du kan ved testamente begrænse arvelodden til hvert af dine børn til 1 mio. kr., som reguleres hvert år, jfr. AL § 5, stk. 2. Beløbet udgør i 2014 1.170.000 kr. Er et barn død, kan du  begrænse dette barns livsarvingers arvelod til den andel, som udgør livsarvingens andel af beløbet, medmindre andet fremgår af den testamentariske bestemmelse. Tilsvarende gælder i forhold til fjernere livsarvinger. Hvis dit barn er afgået ved døden og barnet efterlader sig 2 børn (dine børnebørn), kan du begrænse tvangsarven for hvert af disse børnebørn til 585.000 kr. Hvis dit afdøde barn efterlader sig 5 børn, kan du begrænse tvangsarven til hvert barnebarn til 234.000 kr. 

En beløbsbegrænsning skal fremgå udtrykkeligt af testamentet, og det er ikke tilstrækkeligt, at arvingen ifølge testamentet alene skal arve mindst muligt.

Efterlader du dig ikke tvangsarvinger, kan du frit testamentere over hele din formue til hvem som helst. Dette gælder fx. alle, der både er barnløse og ugifte.

Er du barnløs og gift, skal din ægtefælle ifølge arveloven arve hele din formue. Ægtefællen er dog kun tvangsarving til 1/4 af din formue, og du kan derfor ved testamente disponere over 3/4  af din formue til fordel for andre end din ægtefælle. Hvis der i jeres ægteskab er fælleseje og begge jeres nettobodele, dvs. nettoformuer - er positive, skal din ægtefælle efter din død først have halvdelen af den samlede fællesformue som sin andel af fællesformuen, også kaldet boslodskravet, og derefter 1/4 af den anden halvdel som tvangsarv. Det betyder, at du ved testamente kun kan råde over 3/8 af den samlede fællesformue.

Dine børn og andre livsarvinger, dvs. børnebørn, oldebørn osv. er som nævnt også tvangsarvinger. Efterlader du dig ingen ægtefælle, men fx. tre børn, skal dine børn ifølge loven hver arve 1/3 af din formuen. Du kan ved testamente reducere dine børns arvelod til 1/4 heraf, så de kun får 1/12  hver. Du kan i dit testamente frit bestemme, hvem den såkaldte testationsfri 3/4 skal tilfalde. Det kan fx. være en velgørende institution, men det kan fx. også være et af dine børn. Bestemmer du i dit testamente, at eet af dine tre børn skal arve mest muligt, får dette barn 3/4   af din formue og desuden får barnet sin tvangsarv på 1/12 af din formue. Dette barn får dermed i alt 5/6 af din formue, medens de to andre må nøjes med deres tvangsarv på 1/12  til hver.

Efterlader du dig både ægtefælle og børn, kan du ved testamente disponere over 3/4 af din formue til fordel for andre, til fordel for din ægtefælle eller et eller flere af børnene. Hvis der i ægteskabet er fælleseje og begge jeres nettobodele, dvs. nettoformuer er positive, kan din ægtefælle efter din død først udtage halvdelen af den samlede fællesformue som sin andel af fællesformuen, også kaldet ægtefællens boslodskrav. Din ægtefælle og dine børn har desuden krav på 1/4  af din boslod som tvangsarv. Det betyder, at du ved testamente kun kan råde over 3/4 af din boslod eller 3/8 af den samlede fællesformue. Denne 3/8 kan du ved testamente tillægge din ægtefælle, som dermed får i alt 15/16  af den samlede fællesformue ved skifte efter din død. Dine børn må nøjes med at dele den sidste 1/16  af fællesformuen, som er deres tvangsarv. Brøken på 15/16  til din ægtefælle fremkommer ved sammenlægning af ægtefællens boslodskrav på 1/2, testamentsarv på 3/8 og ægtefællens tvangsarv på 1/16. Du kan selv regne efter i fred og ro.

Du kan læse mere om arvereglerne for ægtefæller, når der også er børn, på emne nr. 837, hvor du også kan læse, hvorledes dine børns tvangsarv via en ægtepagt kan blive reduceret yderligere til 31/32 af jeres samlede formue.

Et testamente, hvor du beskærer dine børns arv til tvangsarven og samtidig begunstiger din ægtefælle mest muligt, kan være en meget fornuftig disposition, især i de situationer, hvor du efterlader dig særbørn. Dette hænger sammen med reglen om, at din ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med dine særbørn. Det kan du læse mere om på emne nr. 841.

Som det fremgår af eksemplerne, betyder tvangsarvereglerne, at du ikke ved testamente kan gøre dine livsarvinger arveløse. Dette er dog ikke ensbetydende med, at dine livsarvinger altid kan være sikre på at få deres tvangsarv.

For det første går din ægtefælles ret til at udtage mindst 710.000 kr. (2014) forud for dine livsarvingernes ret til tvangsarv. Du kan læse mere om denne vigtige regel på emne nr. 822.

For det andet kan du fuldt ud lovligt bruge hele din formue eller forære hele din formue væk i levende live. Tvangsarvereglerne vedrører kun den formue, som er tilbage ved din død, og tvangsarvingerne er ikke beskyttet mod livsgaver. Derimod er tvangsarvingerne beskyttet mod såkaldte dødsgaver (se nærmere emne nr. 871) og dødslejegaver (se nærmere emne nr. 872)

Du må ikke tro, at tvangsarvereglerne betyder, at tvangsarvingerne har pligt til at tage imod den pågældende arv. Også tvangsarvinger kan give afkald på arv - både før og efter dødsfaldet. Hvis du vil vide mere om afkald på ventende og falden arv, kan du gå ind på emneoversigt nr. 860.


10-02-14