Hvor går grænsen mellem at være enlig og samlevende?

Til Familieadvokaten

Jeg har lige mødt en ny kæreste og er i tvivl om, hvordan det påvirker vores økonomiske forhold, at vi ses jævnligt.

Af jeres brevkasse fremgår det, at man ikke kan betragtes som reelt enlig hvis kæresten bidrager, økonomisk eller arbejdsmæssigt hos den enlige forsøger.

Det skulle således være tilfældet, hvis man overnatter ca. en gang om ugen.

Jeg har min egen bolig og to børn jeg har samkvem med hver anden weekend og betaler børnebidrag til. Min kæreste har to børn, som er delebørn og folkeregisteradresse hos hende.
Hun modtager således særligt børnetilskud, rabat til daginstitution og boligsikring.

Mine spørgsmål er følgende:

Hvor lang tid skal man have kendt hinanden for at man kan sige, at man bidrager til husførelsen?

Hvornår skal man framelde børnetilskud, daginstitutionsrabat og boligsikring i forbindelse med et kæreste forhold?

Skal man også tilbagebetale de social ydelser, hvis fx forholdet vare ud over 3 eller 6 måneder?

Hvordan bliver boligsikringen regnet ud, hvis man meddeler kommunen, at man jævnligt overnatter i hinandens bolig, men i øvrigt selv bor til leje og selv har lejeudgifter?

Bliver min indkomst så kun delvist medregnet i min kærestes husstandsindkomst (hvilket vel var det mest retfærdige) eller kan man søge boligsikring i forhold til den samlede husleje og indkomst for de to boliger?

Vil min kæreste være reelt enlig forsørger, hvis vi kun er sammen hos mig i min bolig, da jeg ikke modtager offentlige ydelser - det vil jo så være min husholdning hun bidrager til?

For det kan vel ikke kaldes fælles husholdning at man har to lejligheder og sover sammen et par gange om ugen, men ellers er økonomisk uafhængige?

Jeg synes det er en svær situation at stå i da min kæreste har en 3.værelses lejlighed og jeg selv en 4. værelses lejlighed, men at vi ikke kan flytte sammen i hendes lejlighed, da den er for lille til at vi kan være der alle 6 (2 voksne og 4 børn), når jeg har samvær med mine børn.

Og vi kan ikke flytte ammen i min lejlighed, da den ligger for langt væk fra min kæreste børns
skole m.m.


Svar:

For at svare på det letteste først. Der sker kun ændringer i boligsikringen, såfremt der via folkeregistret sker tilmelding til adressen, uanset om det er en kæreste, forælder, ven etc.

Det samme er ikke tilfældet med børnetilskud.

For at starte fra en ende af:

Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 2, stk. 1, nr. 1 udbetales ordinært børnetilskud til den,  der alene har forældremyndigheden eller har del i forældremyndigheden. Er man enlig forsørger, gives der efter § 3 et særligt børnetilskud, hvis ovennævnte er opfyldt og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig.

Efter samme lovs § 22a skal kommunen 1 gang om året udsende en anmodning til modtageren om bekræftelse af fortsat status som enlig forsørger.

§ 22a uddybes i soc.min. bekendtgørelse nr. 153 af 26.2.98 om børnetilskud mv. § 6 og § 7.

Af disse bestemmelser fremgår bl.a., at kommunen udover udsendelse af ovennævnte anmodning undersøger via folkeregistret, om der udover modtageren er tilmeldt personer over 18 år på adressen.
Såfremt dette er tilfældet, skal kommunen bede modtageren om yderligere oplysninger.

Hvis ikke kommunen modtager sådanne oplysninger, at kommunen finder, at modtageren er enlig
forsørger, lægges det til grund, at modtageren ikke er enlig forsørger.

Udover den årlige bekræftelse, kan kommunen anmode om sådanne oplysninger, såfremt kommunen finder det overvejende sandsynligt, at modtageren ikke er enlig forsørger.

Efter lovens § 24 har modtageren pligt til at give kommunen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne.

Så vidt de gældende bestemmelser.

Herudover findes der en vejledning samt udmeldt praksis fra Den Sociale Ankestyrelse og der findes også utrykte domme.

Af disse kan man udlede nogle generelle betragtninger:

Indledningsvis bemærkes, at i modsætning til boligsikring er folkeregisteradressen ikke afgørende for om man bor sammen eller ej, når det drejer sig om børnetilskud.
Det afgørende er, hvor man opholder sig og hvor meget man opholder sig hos modtageren.

Der er også forskel i opfattelsen, afhængig af hvilken side af skrivebordet man befinder sig. Har man den offentlige kasket på, ser man anderledes på tingene, end hvis man er modtageren af børnetilskuddet.

Spørgsmålet drejer sig mere om moral end ret, men for at en kommune kan stoppe børnetilskuddet eller kræve det for meget modtagne tilbage, er det den retlige (bevismæssige)vurdering og ikke den moralske, der afgør det.

Ankestyrelsen har ved afgørelse af 26.2.99 offentliggjort som Social Meddelelse (i daglige tale kaldet SM), SM B-1-99 behandlet 3 sager om standsning og tilbagebetaling af børnetilskud. (Findes på www.sm.dk).

Af denne SM kan udledes nogle kriterier for, hvornår der sker reaktioner fra det offentlige side.

Det altafgørende i denne vurdering er, om det kan anses for godtgjort, at modtageren lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse med en anden person.

Ved afgørelsen heraf lægges der vægt på karakteren af de involverede personers indbyrdes forhold og på boligforholdene hos den person, der menes at leve sammen med modtageren af ydelserne.

Det havde således betydning om der var tale om tidligere ægtefæller eller samlevende par, der fortsat havde hyppig kontakt og måske havde fået børn sammen efter samlivsophør.

I den ene af sagerne fandt Ankestyrelsen det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at parret levede i et ægteskabslignende forhold. Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at parret til kommunen havde oplyst, at den tidligere ægtefælle (manden) kom i hjemmet 2-3 gange ugentligt, samt til tider
overnattede hos modtageren (kvinden).

Endvidere blev der lagt vægt på, at parret yderligere fik to fællesbørn og endelig blev der lagt vægt på, at manden var tilmeldt en 4-værelses lejlighed sammen med 5 andre personer.

Modsat en anden af sagerne, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for tilbagebetaling af børnetilskud. Ved afgørelsen heraf lagde Ankestyrelsen vægt på, at parret samstemmende havde oplyst, at der ikke forelå fælles husførelse, samt at manden havde været tilmeldt en anden adresse og at manden overfor politiet havde erklæret at bo på denne anden adresse.

Problemet er, at man i disse 2 sager ikke kan udlede så meget. Måske kan denne sag belyse området bedre.
I Ankestyrelsens sag (SM B-9-97) fandtes det tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå fælles husførelse. Forholdet blev opdaget ved en anonym anmeldelse til politiet om, at der tit holdt en tysk indregistreret bil ved kvindens bopæl.

Kommunen undersøgte sagen og fandt ud af, at manden havde bolig og arbejde i Tyskland, men at han tilbragte weekender og ferier hos kvinden, som var hans kæreste og med hvem han havde det yngste barn med.

Manden opholdt sig typisk 6-9 dage om måneden i kvindens hjem. Der kunne dog en sjælden gang gå op til 4 uger, uden at parret sås.

Parret angav at have totalt adskilt økonomi og at de kun skiftedes til at betale maden, når de var sammen. Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at manden bidrog til den fælles husførelse, således at der var tale om et ægteskabslignende forhold. Kvinden var derfor ikke reelt enlig og skulle tilbagebetale de modtagne ydelser. 

Man kan måske synes at denne afgørelse er hård, men som tidligere anført er det et spørgsmål om moral.  Når man ved, at der her i Danmark pr. år unddrages det offentlige ca. 50 mia. kr. gennem social bedrageri, sort arbejde etc. og så spørger, om man er glad for at betale 5% mere i skat end nødvendigt, ved man jo hvad svaret bliver.

Man kan heller ikke som kommunal ansat lade være med at forfølge de sager, hvor man har fået en mistanke. Vi skal jo passe vores arbejde.

Når man underskriver en erklæring om, at man fortsat er reelt enlig og faktisk ikke er det, har man forsæt til at bedrage det offentlige og det er strafbart.

Nogle kommuner har nedsat grupper af medarbejdere der på alle mulige og umulige tidspunkter dukker op på folks hjemadresser for at "løfte dyner".

Det er en dilettantisk måde at gøre arbejdet på.

Undertegnede anvender de folk, der er bedst til den slags opgaver, og det er politiet. Man skal her huske på, at det ikke alene er at betragte som en ulempe for borgeren, at politiet dukker op, idet der i forbindelse med politiets efterforskning, iagttages retssikkerhedsgarantier, som kommunale folk ikke iagttager.
Politiets efterforskning indebærer ofte, at der ikke er nogen sag, idet man jo er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

Såfremt man finder en kæreste, og har tænkt sig at flytte sammen, er der ingen tvivl om berettigelsen til børnetilskuddet. Det er først, når man har to særskilte adresser og jævnligt opholder sig sammen, at tvivlen opstår.

Man bør her sikre sig ikke at falde i nogle af ovenstående fælder. Man bør heller ikke have en tandbørste stående hos den anden eller tøj eller tampax.

Man skal heller ikke hente eller bringe den andens børn til og fra daginstitution eller have fælles konto.

På trods af ovenstående kan man aldrig føle sig sikker. I denne forbindelse er det værd at vide, at der i dag sker flere anonyme anmeldelser end der gjorde for bare 10 år siden.

Folks retsbevidsthed har ændret sig. Man synes i dag ikke længere det er "in" at snyde det offentlige.

Undertegnede kan ikke svare konkret på de stillede spørgsmål, idet det ikke er muligt, men håber at ovennævnte fremstilling kan angive nogle retningslinier for, hvordan man skal forholde sig og ud fra dette træffe beslutning om, hvad man vil gøre.

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12