Kun få må bo i fritidshuset hele året


- Hvad er straffen for at bo i et fritidshus hele året?

- Må en efterlønner flytte permanent adresse til sit fritidshus?

- Kan man sælge sommerhuset til sine børn og blive boende i det året rundt?


  Interessen for sommerhuse stiger markant i maj hvert år, og det afføder en række spørgsmål – ud over køb og finansiering – som kan samles i tre grupper. Nemlig om:

  1. Ulovlig helårsbeboelse.

  2. Lovlig helårsbeboelse

  3. De skattemæssige regler om udlejning

Selv om det i mange år har været forbudt at bo i sit sommerhus i perioden fra 1. oktober til 31. marts, dog ”bortset fra kortvarige ferieophold m.v.”, så blev denne regel administreret meget forskelligt af de enkelte kommuner indtil december ’98. Nogle kommuner nøjedes med at sende folk, der blev boende efter 1. oktober, et brev, hvor beboerne blev opfordret til at flytte, mens andre kommuner forfulgte sagen, så de formastelige blev straffet med bøder.

Da antallet af ulovlige beboelser var stigende – cirka 9.000 ved udgangen af ’98 – gennemførte folketinget en ny lovgivning, der skærper kommunernes tilsyn og håndhævelse af reglerne. Kommunerne skal ganske enkelt pålægge enhver, der har adresse i et sommerhus pr. 1. oktober – eller som flytter adresse til et sommerhus i vinterhalvåret - at flytte i løbet af 14 dage. Sker det ikke, skal kommunen straks indgive politianmeldelse, lige som beboerne samtidig bliver afkrævet dagbøder, sædvanligvis på 300 kr. om dagen, indtil sommerhuset fraflyttes. Desuden kan overtrædelsen straffes med en større bøde, og i de hidtidige sager er det bøder fra 2.500 til 10.000 kr.

Ved siden af den skærpede lovgivning blev der indført regler om afvikling af den ulovlige helårsbeboelse i sommerhuse. Nemlig regler, der gav kommunerne mulighed for at give dispensationer til de folk, der før 21. oktober ’98 boede ulovligt i deres sommerhuse, dvs. med folkeregisteradresse på stedet. En dispensation til at blive boende skal være tidsbegrænset, og den skal udløbe senest 31. marts 2009.

Hvis du ikke har fået en sådan dispensation og gerne vil bo hele året i et sommerhus, så skal du have ejet sommerhuset i otte år, før du modtager social pension. Det fremgår af planlovens § 41, der bestemmer følgende:

”En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år”. 

”Ved pensionist forstås en person på 65 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension”.

”En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret”.

”Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse”.

Skulle der være mindre end otte år til du modtager social pension, kan du godt købe dig et sommerhus, som du ønsker at bo i hele året. Når du har ejet sommerhuset i fem år, kan du med stor sandsynlighed få dispensation (efter planlovens § 40 stk. 2) til at bo i huset hele året. Det er i hvert fald hvad Miljøministeriet har henstillet til kommunerne i en vejledning, som  ikke åbner ret mange andre muligheder for at få dispensation fra forbuddet med helårsbeboelse.

Når du har ejet sommerhuset i otte år og modtager social pension, kan du uden videre flytte ind i dit fritidshus og bo der hele året, dvs. have sommerhuset som din adresse på folkeregistret. Og skulle du have lyst, er du i din gode ret til at opretholde din hidtidige bolig ved siden af, blot du benytter den ind imellem.

Køber du et sommerhus med henblik på, at du som pensionist vil bo i det hele året, kan du i den mellemliggende periode tjene gode penge ved at leje det ud noget af tiden. Benytter du selv sommerhuset, og udlejer det i få uger, kan du skattefrit beholde en lejeindtægt på op til 7.000 kr.

Udgør lejeindtægten et højere beløb, trækker du først de skattefri 7.000 kr. fra, og af det resterende beløb skal du kun beskattes af de 60 procent.

Eller sagt med et eksempel, hvor din lejeindtægt (inkl. el, varme, vand  m.v.) udgør 20.000 kr. Her kan du beholde de 7.000 kr. skattefrit, mens 60 procent af resten, dvs.7.800 kr. kommer til beskatning (under kapitalindkomst) på din selvangivelse. Derfor får du godt 16.000 kr. ud af en lejeindtægt på 20.000 kr.

Den enkle og lempelige beskatning blev indført i ’94, og loven beskriver den på en lidt anden måde, idet du får et bundfradrag på 7.000 kr. i bruttolejeindtægten, og desuden et fradrag på 40 % af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget. Men resultatet bliver det samme som beskrevet i det tidligere afsnit.

Skattemæssigt kan du også vælge en anden og langt mere indviklet model, hvor du skal foretage en regnskabsmæssig opgørelse af dine indtægter og udgifter, lige som du kan afskrive på inventaret. Men denne model benytter kun de færreste, der også selv bruger sommerhuset.

© Jørgen U. Grønborg & Erik Frodelund