sa-se |
si-sk |
sl-su |
sv-sæ |
|
sa gens anlæg |
sker ved stævningens indlevering til retten. Fra sagens anlæg afbrydes den 5-årige forældelse, og der tilkendes normalt procesrente fra sagens anlæg. |
| saldokvittering | kvittering for betaling til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende |
| sameje | foreligger når flere personer i fællesskab ejer et aktiv. Er noget andet end fælleseje |
| samejeoverenskomst | kontrakt mellem ejerne i et sameje, hvor der træffes aftale om f. eks. bestemmelsesretten, fordelingen af driftsudgifter og om opløsning af samejet |
|
samkautionister |
flere kautionister, der hæfter for den samme fordring. De hæfter solidarisk, medmindre andet er aftalt, jfr. gældsbrevslovens § 61, der henviser til § 2. |
|
samværgemål |
værgemålsform, hvor samværgen og den pågældende handler i forening. Svarer til lavværgemål, som blev afskaffet pr. d. 01.01.1997 |
| samværsret | retten til samvær mellem forældre og børn |
| sekundosuccesssion | bestemmelser om, hvem arven tilfalder, når den første arving er død |
|
sekundær håndpanteret |
håndpant i f. eks et ejerpantebrev, som primært er pantsat til et pengeinstitut. Den sekundære panthaver skal respektere den primære panthavers ret |
|
selverhverv |
umyndige råder selv over, hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne, jfr. værgemålslovens § 42 |
|
selvhjælpssalg |
salg af det solgte til en ny køber, når sælger har hævet handelen på grund af købers misligholdelse |
| selvindtræde | anvendes, når en kommissionær selv indtræder i handelen som køber eller sælger |
| selvmøder | person, som selv fører sin sag |
|
selvskyldnerkaution |
en kautionsform, hvor kautionistens forpligtelse indtræder straks efter skyldnerens misligholdelse - modsat simpel kaution |
| selvtægt | begås af den, der ulovligt tager sig selv til rette. |
|
separation |
en ophævelse af samlivet ved bevilling eller dom. Har på de fleste områder samme retsvirkninger som skilsmisse |
|
separatist |
den, der er berettiget til i et konkursbo at forfølge sin ret til en individuel genstand uden hensyn til de andre berettigede i boet, f. eks. ejere, sælgere med ejendomsforbehold, håndpanthavere. |
|
serielån |
lån, hvor afdragene pr. termin er lige store, således at ydelsen er faldende i lånets løbetid - modsat annuitetslån, hvor ydelsen er den samme i lånets løbetid |
|
servitut |
en begrænset ret over fremmed ejendom. Kan være en rådighedsservitut, f. eks. en færdselsret, en tilegnelsesservitut, f. eks. en grusgravningsret, eller en tilstandsservitut, f. eks. et forbud mod, at naboen bygger i 2 etager. Tinglyses på den tjenende ejendom. Den eller de påtaleberettigede skal altid angives |
|
si krede |
den, der har ret til ydelsen fra en forsikring. Kaldes ved livs- og ulykkesforsikringer for den begunstigede |
|
sikringsakt |
handling, der sikrer en rettighed mod senere aftaler og retsforfølgning, f. eks. tinglysning, registrering i værdipapircentralen, meddelelse til skyldneren, rådighedsberøvelse |
|
simpel fordring |
fordring, hvor der ikke er udstedt et gældsbrev, men hvor gældsbrevslovens regler om simple gældsbreve finder analog anvendelse |
|
simpelt gældsbrev |
gældsbrev, der ikke er et omsætningsgældbrev, og hvor skyldneren bevarer sine indsigelser selv over for en godtroende omsætningserhverver |
|
simpel kaution |
en kautionsform, hvor kautionistens forpligtelse først indtræder, når det er godtgjort, at skyldneren ikke kan betale. |
|
skadesforsikring |
forsikring, hvor forsikringsydelsen er bestemt af skadens størrelse - i modsætning til summaforsikring |
| skadesløsbrev | et pantebrev, hvor der gives pant for et bestemt maksimumsbeløb |
|
skadesløs kvittering |
en kvittering, hvor den betalende tager forhold om tilbagesøgning, hvis det viser sig, at der betalt for meget |
|
skadesløs transport |
overdragelse af en fordring, hvor overdrageren indestår som simpel kautionist for, at skyldneren betaler, jfr. gældsbrevslovens § 10 (nomen esse bonum) |
|
skifteafgift |
afgift på offentligt skifte af fællesboer ved separation og skilsmisse. Udgør 2% af aktiverne, dog kun 1 % af den behæftede del. Hvis der opnår forlig på 1. skiftesamling udgør afgiften 400 kr. |
| skiftefuldmagt | fuldmagt til at repræsentere en arving under skiftet af et dødsbo |
| skifteretsattest | attest udstedt af skifteretten, der viser, hvorledes der forholdes med dødsboet. |
|
skifterettens medhjælper |
advokat, som er antaget af skifteretten til at bistå med et offentligt skifte af et separations- eller skilsmissebo eller til at bistå med gennemførelse af en gældssaneringssag |
|
skifteværge |
en person, som beskikkes af skifteretten til at varetage en arvings interesser under boets behandling. |
| skilsmisse | opløsning af et ægteskab i levende live ved bevilling eller dom |
| skilsmissesæreje | en særejetype, hvor ejendelene bliver fælleseje ved død |
| skuffeforbehold | forbehold, som ikke fremgår at det underskrevne dokument |
| skuffeselskab | selskab, som er færdigregistreret, men som ikke har nogen aktiviteter. |
|
skyldnerskifte |
indtræden af en ny skyldner i et gældsforhold. Kan kun ske med fordringshaverens samtykke, som dog kan være meddelt på forhånd |
| skæringsdagen i et dødsbo | den dag, pr. hvilken dødsboet gøres op. Skal ved almindeligt privat skifte ligge senest 12 måneder efter dødsdagen |
| skæringsdagen ved et ejerskifte | den dag, pr. hvilken renter, bidrag, ejendomsskatter m.v. fordeles mellem sælger og køber i en refusionsopgørelse. Er normalt pr. overtagelsesdagen |
| skæringsdagen ved separation og skilsmisse | den dag, hvor formuefællesskabet ophører, dvs. datoen for bevilling eller dom til separation eller skilsmisse |
| slutseddel | aftale om køb. Er der tale om køb af fast ejendom, anvendes nu udtrykket købsaftale |
|
solidarisk hæftelse |
udtryk for at flere skyldnere hæfter en for alle og alle for en, jfr. gældsbrevslovens § 2. Det modsatte af pro rata-hæftelse |
| spaltning | opdeling af selskab i flere selskaber |
| specieskøb | køb af en individuelt bestemt genstand - det modsatte hedder genuskøb. |
| specifikationskravet i ægtepagter | særejet skal i ægtepagter angives på en sådan måde, at det ikke overlades til ejerægtefællen vilkårligt at forøge særejets omfang |
| spillegæld | ifølge Danske Lov 5-14-55 er ingen pligtig at betale, hvad han i dobbel (spil) taber og skyldig bliver. Hvis spillegælden er betalt, kan pengene ikke kræves tilbage. |
| stalking | systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane |
| standsningsret | sælgerens ret til i visse tilfælde at holde salgsgenstanden tilbage, hindre dens overgivelse samt til at hæve købet, hvis køber går konkurs eller i øvrigt må antages at være ude at stand til at betale, jfr. købelovens §§ 39-40 |
| stedbørn | de børn, som ægtefællen har med andre - kaldes også særbørn eller særkuldbørn |
| stempelafgift | afgift til statskassen på en række dokumenter, f. eks. skøde og pantebreve. Blev fra d. 01.01.2000 afløst af tinglysningsafgiften |
| stirpalgrundsætningen | fordelingen af arven efter stammer og linier (in stirpes et lineas). Hvis f. eks. arveladeren efterlader sig en datter og en afdød søns 2 børn, arver datteren halvdelen af boet, mens de 2 børnebørn skal dele den anden halvdel med en fjerdedel til hver. Hvis man delte efter antal hoveder (in capita), ville de hver arve en tredjedel. |
|
stormskade |
skader som følge af storm, dvs. hvis den gennemsnitlige vindstyrke over en periode på 10 minutter har været på mindst 17,2 meter pr. sekund (vindstyrke 8 efter Beauforts skala) |
| stærk ugyldighedsgrund | ugyldighedsindsigelsen kan gøres gældende også over for person i god tro |
| stående lån | lån, der er afdragsfrit i lånets løbetid |
| subjektiv fortolkning af testamente |
fortolkning, hvor man søger at finde ud af, hvad netop denne testator har ment |
|
subsidiær påstand |
påstand, som nedlægges i en retssag for det tilfælde, at man ikke får medhold i sin principale påstand, f. eks. frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte |
|
succession |
indtræden i. Anvendes ved indtræden i latente skattebyrder ved bodeling, gaver og arveudlæg |
| successionsrækkefølge | bestemmelse i testamente, hvor testator bestemmer, hvem der skal arve en arv, når den første arvinger dør. Kan som hovedregel kun bestemmes ved friarv, jfr. den nye arvelovs § 60 |
| successivt skifte af uskiftet bo | udtryk for, at den længstlevende skifter med enkelte af førstafdødes livsarvinger, f. eks. førstafdødes særbørn, efterhånden som disse bliver myndige |
| sumlegatar | person, der skal arve en bestemt sum penge. |
|
summaforsikring |
forsikring, hvor forsikringsydelsens størrelse er aftalt i forsikringsaftalen, f. eks. livsforsikring - i modsætning til skadesforsikring, hvor ydelsens størrelse afhænger af den konkrete skade |
|
summarisk bobehandling |
fælles betegnelse for de dødsbobehandlingsformer, hvor der ikke sker et egentligt skifte. Omfatter boudlæg, ægtefælleudlæg og udlæg til hensidden i uskiftet bo |
| sumfælleseje | Formueordning, hvor f. eks. de første 500.000 kr. af friværdien i en bestemt fast ejendom er fælleseje, og resten er særeje. |
|
sumsæreje |
særeje for et bestemt beløb, f. eks. de første 500.000 kr. af friværdien i en bestemt fast ejendom |
| suppleringsarv | en ægtefælles ret til at få sin arv efter ægtefællen suppleret med et sådant beløb, at arven sammen med ægtefællen boslod og særeje udgør i alt 650.000 kr. (2010) og 660.000 kr i 2011.. |
| surrogat | ting, der træder i stedet for. Surrogat for særeje, der ting, der anskaffes for særejemidler |
|
suspension af funktionær |
tilkendegivelse om, at funktionæren indtil videre ikke skal give møde i virksomheden, men dog skal stå til rådighed for denne. |
|
suspensiv virkning |
opsættende virkning. Anvendes, når en dom ankes inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen, det vil i civile sager normalt sige 14 dage efter dagen for dommens afsigelse |
|
suspensiv betingelse |
betingelse, hvor retten først erhverves, hvis betingelsen opfyldes - modsat en resolutiv betingelse, hvor retten falder bort, hvis betingelsen opfyldes |
|
sv ag ugyldighedsgrund |
ugyldighedsindsigelsen kan kun gøres gældende over for den, der kendte eller burde kende forholdet, f. eks. simpel retsstridig tvang, svig, udnyttelse, fejlskrift. Modsat stærk ugyldighedsgrund. Ved testamenter og gaver er alle ugyldighedsgrunde stærke. |
|
svig |
afgivelse af bevidst urigtige oplysninger eller bevidst fortielse af sandheden. Kan medføre, at en aftale er ugyldig, jfr. aftalelovens § 30 |
|
svigtende forudsætninger |
overbegreb for urigtige og bristende forudsætninger. Urigtige forudsætninger vedrører allerede foreliggende forhold, medens bristende forudsætninger vedrører efterfølgende forhold. |
| svogerskab | forholdet mellem en person og ægtefællens slægtninge. |
| syn og skøn | bevismiddel, som består i, at retten udmelder en eller flere sagkyndige personer til at foretage en besigtigelse af f. eks. en fast ejendom og derefter besvare en række spørgsmål i et syn og skønstema, f. eks. om elinstallationerne er lovlige og hvad udbedringsomkostningerne andrager |
| sælgerpantebrev | pantebrev, som køberen udsteder til sælgeren til berigtigelse af en del af købesummen |
| særbørn | børn, som en gift person har med andre end sin ægtefælle- kaldes også stedbørn eller særkuldbørn |
| særeje | formueordning, som betyder, at aktiverne ikke skal deles ved separation eller skilsmisse. Kan være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. |
|
særejebeskyttelseskrav |
vederlagskrav i anledning af, at en ægtefælle har anvendt særejemidler til bedste for sin bodel, jfr. retsvirkningslovens § 23, stk. 3 |
|
særejeklausul |
bestemmelse i testamente eller gavebrev om, at arven eller gaven skal tilhøre modtageren som særeje |
|
særhæften |
princippet om, at hver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld med sin egen bodel og sit eget særeje |
| særkuldbørn | børn, som en gift person har med andre end ægtefællen - kaldes også stedbørn eller særbørn |
| særlivsarving | stedbarn eller stedbarns livarvinger |
|
særrettighedskrav |
vederlagskrav i anledning af, at en ægtefælle har anvendt fælleseje til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller sine § 15, stk. 2-rettigheder, jfr. retsvirkningslovens § 23, stk. 2 |
|
særråden |
princippet om, at hver ægtefælle råder over sin egen bodel, jfr. retsvirkningslovens § 16, stk. 1 |