|
ratihabition |
efterfølgende godkendelse. Anvendes f. eks. på aftaler indgået af mindreårige, som efterfølgende bliver gyldige ved, at den nu myndige opfylder aftalen |
| realrente | renten fratrukket inflationsprocenten |
| recepisse | modtagelsesbevis - f. eks. udstedt af et pengeinstitut for deposita og håndpant |
| reciprokt testamente | gensidigt testamente, hvor opretterne begunstiger hinanden |
|
refusionsopgørelse |
opgørelse over den indbyrdes fordeling af renteudgifter, ejendomsskatter m.v. i forhold til skæringsdagen i en ejendomshandel |
| registreret partnerskab |
"ægteskab" mellem 2 personer af samme køn |
|
regres |
videreførsel af krav, som skal udredes af en anden, f. eks. kautionistens krav mod skyldneren, hvis kautionisten har måttet indfri gælden, eller et forsikringsselskabs krav mod skadevolder. |
|
regulerede lejemål |
lejemål, som er beliggende i en af de kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, og som helt eller delvist anvendes til beboelse |
|
reklamation |
meddelelse om, at man gør indsigelse mod et vist forhold. Manglende reklamation kan medføre, at man fortaber sin ret |
|
rektaklausul |
klausul, der medfører, at et ellers negotiabelt dokument gøres unegotiabelt. Lyder normalt blot " ikke til ordre" |
| rekurs | klage over en administrativ afgørelse til en højere myndighed |
| rekvirent | den, der har begæret en fogedforretning |
| rekvisitus | den, hos hvem en fogedforretning ønskes foretaget |
| relaksation | opgivelse af en del af et pant, f. eks. i forbindelse med frasalg af en udstykket parcel |
| remittent | den person en veksel eller check udstedes til |
| renteforsikring | en forsikring, hvor udbetalingen sker i løbende ydelser - modsat en kapitalforsikring |
| rentemarginal | forskellen mellem indlånsrenten og udlånsrenten i et pengeinstitut. |
| rentenydelsesret | ret til at oppebære renterne eller udbyttet af en kapital |
|
rentetilpasningslån |
lån, hvor rente og ydelse ændres efter et nærmere fastsat antal år på basis af renteniveaet på dette tidspunkt |
| repartition | redegørelse for fordelingen af et dødsbos midler |
| replik | sagsøgerens svar på sagsøgtes svarskrift i en retssag |
|
repræsentantskab |
de personer, som i visse selskaber skal føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Vælges på generalforsamlingen |
| res derelictae | bortkastede ting - behandles normalt som hittegods |
| res ipsa loquitur | tingene taler for sig selv |
| reservatio mentalis | bevidst uoverensstemmelse mellem vilje og erklæring |
| residualarving | person, der skal arve resten boet |
| resolution | gammelt ord for beslutning - f. eks. en bidragsresolution fra statsamtet |
|
resolutiv betingelse |
betingelse, hvor retten falder bort, hvis betingelsen opfyldes - modsat en suspensiv betingelse, hvor retten først erhverves, hvis betingelsen opfyldes |
| retentionsret | retten til, hvis en ydelse ikke erlægges, at tilbageholde en ting, som tilhører en anden |
|
retlig mangel |
foreligger ved køb, når køber på grund af tredjemands ret ikke får den rådighed over salgsgenstanden, som fremgår af aftalen. Køber får da vanhjemmelsbeføjelser |
|
retsanmærkning |
påtegning på tinglyst dokument om, at der er tinglyst andre rettigheder, som ikke fremgår af dokumentet |
| retsassessor | dommerfuldmægtig, der er steget i graderne, men ikke udnævnt til dommer. |
| retsevne | evnen til at være subjekt i et retsforhold - indtræder ved fødslen |
| retsforlig | forlig indgået i retten. Kan tvangsfuldbyrdes |
|
retshandel |
viljeserklæring, der efter sit indhold går ud på at stifte, forandre eller ophæve en ret. Omfatter løfter og påbud |
| retshjælpsforsikring | forsikring, der dækker omkostningerne ved de fleste typer retssager |
|
retspant |
pant stiftet ved dekret fra en offentlig myndighed, f. eks. udlæg, i modsætning til viljesbestemt pant, som stiftes ved aftale |
| retssædvane | handlemåde, som har været fuldt almindeligt, stadigt og længe i den overbevisning, at man var retligt forpligtet hertil. |
| rettergangsbøde | bøde til en part eller dennes advokat for uden rimelig grund at føre proces |
| returkommission | det forhold, at en mellemmand modtager et skjult vederlag fra den anden part |
| rimelighedskompensation |
Skifteretten kan ifølge retsvirkningslovens § 16 e fra 2007 ved skifte af fællesboet
i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en ægtefælle
skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles
urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis |
|
risikoens overgang |
det tidspunkt, hvor risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse går over på køber. Risikoen overgår som hovedregel til køber ved leveringen, jfr. købelovens § 17, stk. 1. |
|
ristorno |
for meget betalt forsikringspræmie, som tilbagebetales f. eks. i forbindelse med opsigelse af forsikring ved hussalg |
|
rudera |
betyder resterne. Anvendes til beskrivelse af forsikringsselskabers ret til i tilfælde af totalskade at indtræde i retten til det, der måtte være i behold af den forsikrede ting, f. eks. bilvraget. |
|
rørskadeforsikring |
forsikring, der dækker skader som følge af utætheder i skjulte gas-, vand-, varme- og afløbsrør og stikledninger mellem bygning og hovedledning. Omfatter ikke drænrør |
|
rådighedsservitut |
en servitut, der giver ret til en vis brug af den tjenende ejendom, f. eks. en jagtret, en færdselsret eller græsningsret. |