Hegnsloven
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser,
§§ 1-6
Kapitel 2: Rejsning af nyt hegn, §§ 7-11
Kapitel 3: Ombytning,
ændring og sløjfning af hegn, §§ 12-17
Kapitel 4: Hegnenes vedligeholdelse,
§§ 18-26
Kapitel 5: Hegnssynet, §§ 27-32
Kapitel 6: Hegnssynsforretninger, §§ 33-49
Kapitel 7: Særlige bestemmelser, §§ 50-51
Kapitel 7A: Hegnsordningen i København,
§ 52
Kapitel 8: Lovens ikrafttræden m.m.,
§ 53
Lov om nr. 259 af 27.05.1950 om hegn, som senest ændret ved
§ 8 i lov nr. 466 af 07.06.2001
(Lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som
følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne - fra d. 01.07.2001).
Lovbekg. nr. 717 af 06.08.2001, som ændret ved
§ 46 i lov nr. 431 af
06.06.2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering
af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse
af digitale lønsedler). Fra d. 01.11.2005.
§ 34 i lov nr. 542 af
24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007.
§ 63 i lov nr. 538 af
08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
Nu lovbekg. nr. 59 af 19.01.2007
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser
§ 1. Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her
hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende
ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens
skel.
§ 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn.
Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg
svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn
mod syd og vest have et tillæg svarende til 1 1/2 gang afstanden fra hegnet til
skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige
anlæg må opføres af det materiale og i den højde, anlæggets karakter kræver.
§ 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer
har færdselsret, skal være fjernet mindst 1/2 m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn
skal under tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen, for gangstiers
vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie.
§ 4. Til levende hegn må ikke anvendes træer eller buske, som er giftige eller kan
give anledning til udbredelse af plantesygdomme.
Stk. 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er giftige, eller som kan give
anledning til udbredelse af plantesygdomme, kan naboen forlange disse fjernet.
§ 5. De i § 2 samt kap. II, III og IV fastsatte bestemmelser kommer ikke til anvendelse
i de tilfælde, hvor særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning.
§ 6. Såfremt der i bygningslovgivningen eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt
eller reglement eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes
særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme, må disse forskrifter
efterkommes.
Kapitel 2: Rejsning af nyt hegn
§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig,
når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn
og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets
beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse
herom foreligger.
Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften
herved.
§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne,
medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort
ved den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde imødekomme
en af parternes ønske om rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde
fastsætter hegnsynet udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse,
hver af parterne har i hegnets rejsning.
Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages
naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved.
§ 9. Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet.
§ 10. Fælleshegn bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse
og være af en sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de pågældende ejendomme
og kan modstå de påvirkninger, som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor
de stedlige forhold gør det påkrævet, bør fælleshegnet kunne yde de tilgrænsende
ejendomme rimelig beskyttelse mod fredskrænkelser, men det bør på den anden side
påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt spærrer for lys, luft eller udsigt
eller på uheldig måde ændrer landskabsbilledet.
Stk. 2. Ved rejsning af fælleshegn om haver og lystanlæg bør hensyn tages til, at
hegnet kan komme til at danne en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme.
Stk. 3. Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser bør tilstræbes et
tiltalende helhedsindtryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger
eller vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke
kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret.
Stk. 4. I bymæssige bebyggelser og villakvarterer kan hegnsynet bestemme, at hegn
om ejendomme, hvorpå der drives industri, håndværk eller forretningsvirksomhed,
og hvis ubebyggede arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer, henstilling
af maskiner, redskaber eller køretøjer eller til bearbejdning af virksomhedens produkter,
skal bestå af plankeværk, mur, jernbeton el. lign. af ikke under 2 m og ikke over
3 m højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en beplantning, som kan
dække udsigten til grunden.
Stk. 5. Hvor det er af betydning at skabe læ for marker, skove, gartnerier, planteskoler,
frugtplantager og andre dyrkede jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes
ved plantning af en tjørnehæk eller andre dertil egnede buske eller træer. Det samme
gælder ved spredt bebyggelse, hvor en sådan beplantning kan danne skærm for gårdspladser,
udhuse, oplagspladser eller skæmmende bygninger.
Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse
bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod,
fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn
mellem haver og landbrug eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen
i § 18, stk. 5, gælder dog samme regler vedrørende levende hegns højde som i § 18,
stk. 4, anført.
Stk. 7. Ved valget mellem forskellige arter af fælleshegn bør parternes ønsker såvidt
muligt imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på at undgå jordspild og unødvendige
udgifter.
Stk. 8. Plantes fælleshegn af træer eller buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt
hegn, kan hegnsynet bestemme, at der skal opføres et midlertidigt hegn.
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel
eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende
ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand
fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinien.
Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne
i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke over for det offentlige eller vejejeren
stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.
Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst, når de pågældende ejendomme ved et
åbent vandløb eller på anden måde er således adskilt, at rejsning af hegn må anses
for overflødig.
Kapitel 3: Ombytning, ændring og sløjfning af hegn
§ 12. Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed,
og kan overenskomst herom ikke opnås, afgør hegnsynet, om dette ønske bør imødekommes.
Stk. 2. Inden afgørelse herom træffes, må hegnsynet underkaste forholdene på begge
de tilstødende ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede hegnsmåde
under hensyn til den brug, der gøres af de tilstødende jorder, og de øvrige forhold,
som ifølge § 10 bør komme i betragtning, frembyder overvejende fordele, bør den
ønskede ombytning eller ændring af hegnet tillades.
Stk. 3. Levende hegn og stengærder bør dog i almindelighed kun tillades ombyttet
med hegn af anden beskaffenhed, såfremt ganske særlige omstændigheder efter hegnsynets
skøn taler derfor.
Stk. 4. Medfører ombytningen eller ændringen tab eller ulemper for naboen, kan hegnsynet
tillægge denne en passende erstatning.
Stk. 5. Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinjen, kan hegnet sløjfes uden
hegnsynets medvirken.
§ 13. Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid ombytte, ændre eller sløjfe under
iagttagelse af bestemmelserne i kap. I og II. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn
ikke findes mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1 måned efter, at
naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes ombyttet, ændret eller sløjfet.
Stk. 2. Egne hegn, der påfører naboen større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen
til bestemmelserne i § 2, jf. kap. II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet
eller ændret. Hegnets ejer er dog i så fald berettiget til at sløjfe sit hegn og
kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse med reglerne i kap. II.
Stk. 3. Hvor egne hegn yder mindre læ for marker, skove, gartnerier, planteskoler,
frugtplantager og andre dyrkede jorder, end hegnsynet finder rimeligt, kan naboen
kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse med reglerne i kap. II.
Stk. 4. Egne - af anlæggets særlige karakter krævede - hegn om kirkegårde, militære
anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg kan naboen ikke kræve ombyttet eller
ændret.
§ 14. Tillades den ønskede ombytning eller ændring, fastsætter hegnsynet under hensyntagen
til reglerne i kap. II de nødvendige bestemmelser om det nye hegns beskaffenhed
og dimensioner.
§ 15. Den, der ønsker et fælleshegn ombyttet, ændret eller sløjfet, må - bortset
fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde - selv afholde udgiften herved.
Stk. 2. Medfører ombytningen eller ændringen fordele for begge parter, kan naboen
tilpligtes at afholde indtil halvdelen af udgiften.
Stk. 3. Er ombytningen eller ændringen alene eller hovedsagelig nødvendiggjort ved
den særlige brug, naboen gør af sin ejendom, må denne afholde hele eller den væsentligste
del af udgiften ved sløjfning af det gamle og rejsning af et nyt og mere hensigtsmæssigt
hegn.
§ 16. Udgiften ved ombytning, ændring eller sløjfning af egne hegn påhviler hegnets
ejer.
Stk. 2. Er hegnet lovligt opført inden nærværende lovs ikrafttræden og i god stand,
må dog den, der forlanger hegnet ombyttet eller ændret, selv afholde udgiften herved.
Stk. 3. Medfører rejsning af fælleshegn i henhold til § 13, stk. 3, sløjfning eller
ændring af egne hegn, må den, der kræver fælleshegn rejst, selv afholde udgiften
ved sløjfningen eller ændringen. Det ved sløjfningen fremkomne materiale tilhører
hegnets ejer.
§ 17. Når et fælleshegn sløjfes, har parterne ret til hegnsmaterialet eller det
ved salg heraf indkomne beløb i samme forhold, som de i sin tid har bidraget til
hegnets rejsning.
Stk. 2. Kan dette ikke længere oplyses, deles materialet eller salgssummen lige
mellem parterne.
Kapitel 4: Hegnenes vedligeholdelse
§ 18. Hegnene må ikke beskadiges og skal stedse holdes i forsvarlig stand, således
at de kan opfylde deres formål.
Stk. 2. Fælleshegn mellem jorder, der anvendes til landbrug, gartneri og havebrug,
samt mellem sådanne jorder og skove kan, hvor lævirkningen er af væsentlig betydning,
kun kræves nedkappet een gang årligt til en højde af 5 m.
Stk. 3. Ved boligbebyggelse kan levende fælleshegn kræves nedkappet een gang årligt
til en højde af 2 m eller til den af hegnsynet i henhold til § 10, stk. 6, for sådant
hegn fastsatte højde.
Stk. 4. Andre levende fælleshegn kan af naboen forlanges nedkappet een gang årligt
til en højde af 3,5 m.
Stk. 5. Levende hegn mod gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer
er berettiget til at færdes, skal holdes studsede, således at bevoksningen ikke
er til ulempe for færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.
Stk. 6. Det ved lovlig nedkapning, stævning eller udtynding af levende hegn fremkomne
materiale tilhører den vedligeholdelsespligtige, såfremt ingen anden kan godtgøre
at have erhvervet en særlig ret hertil. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde
og på passende årstid.
Stk. 7. Den vedligeholdelsespligtige må ikke egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn
under de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte højder eller udtynde et sådant hegn så stærkt,
at det mister sin lægivende virkning.
Stk. 8. Hvor læhegn består af hassel eller anden plantning, der normalt nedkappes
ved at beskæres til roden, kan hegnsynet efter begæring af en af parterne bestemme,
at hegnet ikke må beskæres, når dets lægivende virkning er af overvejende betydning
for de tilstødende jorder.
Stk. 9. Egne levende hegn kan forlanges nedkappet og klippet, således at de ikke
påfører naboen større ulemper end fælleshegn.
§ 19. Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at
hegnet derved beskadiges.
Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette
herved udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens
drift nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget
til at afkappe i skellinien.
Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for
sikkerheden på naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren
at fjerne.
Stk. 4. Ejeren af en til skov grænsende ejendom kan kræve, at skovejeren i skellinien
kapper grene i større højde end i stk. 2 anført, når hegnsynet efter indhentet erklæring
fra lederen af statsskovdistriktet eller, hvis denne skønnes inhabil, fra en af
Miljøministeriet udpeget sagkyndig finder, at betydningen af sådan kapning væsentlig
overstiger de af kapningen følgende ulemper for skovbrynets landskabelige værdi
eller for skoven.
Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til
nabogrunden i større højde end i stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet,
afgøres af domstolene.
Stk. 6. Hække om gårds- og huspladser, haver, gartnerier, planteskoler og frugtplantager
er hver af parterne berettiget til at klippe på den mod hans ejendom vendende side.
Stk. 7. Hvor kapning eller klipning foretages i henhold til stk. 2, 4 og 6, skal
arbejdet udføres på forsvarlig måde og på passende årstid. Det ved kapningen eller
klipningen fremkomne kvas tilfalder den, som har ladet arbejdet udføre.
Stk. 8. Drives der løsdrift af husdyr på de til et levende hegn eller en skelgrøft
grænsende arealer, skal den pågældende lodsejer i passende afstand herfra opsætte
og vedligeholde et beskyttelseshegn af tråd el. lign., således at beskadigelse ikke
kan finde sted.
Stk. 9. Husdyr må ikke tøjres så nær ved levende hegn eller skelgrøft, at dyrene
kan beskadige hegnet eller grøften.
§ 20. Udgiften eller arbejdet ved fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem
parterne.
Stk. 2. Godkender hegnsynet af hensyn til en ejendoms særlige karakter eller benyttelse
eller ejerens særlige ønsker opførelse af et fælleshegn, som er særlig bekosteligt
at vedligeholde, bør der dog ikke pålægges naboen større byrde, end vedligeholdelse
af et almindeligt forsvarligt hegn ville medføre. I det i § 8, stk. 2, omhandlede
tilfælde er naboen fritaget for at deltage i udgiften eller arbejdet ved hegnets
vedligeholdelse.
Stk. 3. Egne hegn må grundejeren selv vedligeholde, medmindre hegnsynet finder,
at hegnet også er til væsentlig nytte for naboen. I så fald kan det, når hegnet
har stået i mindst 3 år og er i god stand, pålægges denne at overtage indtil halvdelen
af vedligeholdelsesbyrden.
Stk. 4. Hvor arbejdet eller udgiften ved egne hegns vedligeholdelse er delt mellem
parterne, kan hegnets ejer overtage hele vedligeholdelsen mod at give hegnsynet
og naboen underretning herom, jf. dog § 19, stk. 6.
§ 21. Når vedligeholdelsesbyrden ønskes fordelt mellem parterne, tildeler hegnsynet
hvert et hegnsstykke at vedligeholde på begge sider - såvidt muligt i en samlet
strækning, der ikke støder op mod naboens have, gårds- eller husplads.
Stk. 2. Består fælleshegn af plankeværk eller mur, bør det pålægges hver af parterne
i fornødent omfang at male, tjære eller kalke den mod hans grund vendende side af
hegnet.
Stk. 3. Hvor særlige forhold taler derfor, eller parterne fremsætter ønske derom,
kan hegnsynet fordele vedligeholdelsesbyrden på anden måde end i stk. 1 og 2 anført.
§ 22. Den vedligeholdelsespligtige er berettiget til i tidsrummet mellem 1. november
og 1. maj på hensynsfuld måde at færdes på naboens grund langs hegnet i det omfang,
hegnets vedligeholdelse gør det nødvendigt.
Stk. 2. Er det pålagt nogen at renholde et læhegn, har han ret til også uden for
ovennævnte tidsrum at færdes på naboens grund med hest, mindre traktorer og redskaber
og bearbejde jorden i en bredde af 1 m regnet fra hegnets midte, uden at naboen
har krav på erstatning for de derved forvoldte ulemper.
Stk. 3. Tillader forholdene i øvrigt benyttelse af heste, vogne, maskiner eller
redskaber ved vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, må den skade, som forvoldes
ved sådan færdsel, erstattes.
§ 23. Hvor hegn helt eller delvis består af jordvolde, er den vedligeholdelsespligtige
berettiget til at tage den jord, der er nødvendig til vedligeholdelse af den mod
naboen vendende side af hegnet, på naboens grund langs hegnets fod.
Stk. 2. Dannes hegn af grøft eller vandløb, kan den vedligeholdelsespligtige oplægge
halvdelen af det ved vedligeholdelsen oprensede på naboens grund.
§ 24. En grundejer, der hidtil har vedligeholdt mere end halvdelen af fælleshegn
mod nabogrunden, kan, når hegnet efter hegnsynets skøn opfylder forskrifterne i
denne lov og er i god stand efter at have stået i mindst 3 år, kræve, at naboen
for eftertiden overtager halvdelen af vedligeholdelsesbyrden, medmindre dennes interesse
i hegnet er så ringe, at det findes rimeligt kun at pålægge ham en mindre del, eller
særligt retsgrundlag findes for den hidtidige ordning.
§ 25. Enhver grundejer har ret til på et mod hans grund vendende plankeværk eller
mur at befæste espalier, halvtage, mindre skure o. lign.
Stk. 2. Bliver hegnets vedligeholdelse herved mere byrdefuld for naboen, kan denne
kræve den gældende fordeling af vedligeholdelsesbyrden ændret.
§ 26. Beskadiger en grundejer hegnet mod nabogrunden eller undlader at udføre et
ham påhvilende vedligeholdelsesarbejde, derunder nødvendig renholdelse, eller at
træffe de i § 19, stk. 8, påbudte beskyttelsesforanstaltninger, kan hegnsynet efter
naboens begæring ved kendelse pålægge den pågældende inden en nærmere fastsat frist
at udbedre skaden eller udføre det manglende arbejde.
§ 27. For hver kommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke
det ene beskikkes til formand. Mindst eet af medlemmerne skal være plantningskyndigt.
I kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige
være et bygningskyndigt medlem.
Stk. 2. Om fornødent kan der i en kommune nedsættes to eller flere hegnsyn med hvert
sit distrikt.
§ 27 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 34.1 i
lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 27, stk. 1,
ændres »primærkommune« til: »kommune«.
§ 28. Medlemmerne af hegnsynet beskikkes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. På samme måde beskikkes suppleanter til at udføre hvervet i tilfælde af,
at nogen af synsmændene har forfald eller i henhold til § 31 er afskåret fra at
deltage i behandlingen af en hegnssag.
Stk. 3. Synsmændene er forpligtet til også at udføre hegnsynsforretninger i nærliggende
distrikter, når de her beskikkede synsmænd har lovligt forfald, og det kræves af
vedkommende hegnsyns formand.
§ 29. Synsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioderne for
kommunalbestyrelserne.
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til synsmand. Ingen,
der har opnået en alder af 60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som synsmand.
Den, der har fungeret som synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage
beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund
til at fordre sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse
kan indankes for Landbrugsministeriet.
§ 30. Afskedigelse af en synsmand eller suppleant kan foretages af kommunalbestyrelsen,
hvis afgørelse kan indankes for Landbrugsministeriet.
Stk. 2. Nødvendiggør afskedigelse eller dødsfald beskikkelse af en ny synsmand eller
suppleant, sker beskikkelsen for den tilbageværende del af den løbende periode.
§ 31. Ingen må deltage som medlem af hegnsynet i behandlingen af eller være sagkyndig
i en sag, når han
1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linie
eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle, værge,
adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,
3) er afskediget som synsmand i henhold til § 30, men har indanket afgørelsen for
Landbrugsministeriet, og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.
§ 32. Spørgsmålet om, hvorvidt en synsmand i henhold til § 31, 1) og 2), skal fratræde
behandlingen af en sag, afgøres af hegnsynet og bør så vidt muligt rejses inden
forhandlingernes begyndelse.
Stk. 2. Kendelser, hvorved det pålægges en synsmand at fratræde behandlingen af
en sag, er ikke genstand for kære eller anke. Kendelser, hvorved indsigelser mod
en synsmands habilitet forkastes, kan indbringes for civildommeren i den pågældende
retskreds. Når det straks forlanges, kan i den anledning en kort udsættelse af sagen
tilstås.
Kapitel 6: Hegnsynsforretninger
§ 33. Hegnsynets forretninger indføres i en for kommunens regning anskaffet og af
kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af hegnsynets formand.
Stk. 2. I protokollen skal, foruden en nøje angivelse af det pågældende hegns beliggenhed
med oplysning om ejendommenes matrikelbetegnelse, indføres en kort fremstilling
af forhandlingerne og de fremsatte påstande. Til protokollen skal føres et efter
ejerlav inddelt register over ejendommenes matrikelnumre med henvisning til den
side i protokollen, hvor behandlingen af vedkommende hegnssag er indført.
Stk. 3. Protokollen underskrives ved hvert mødes slutning af synsmændene.
§ 34. Begæring om afholdelse af hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden
for vedkommende hegnsynsdistrikt. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter,
indgives begæringen til formanden i det distrikt, hvori naboejendommen er beliggende.
Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelsen for klagerens
ejendom samt en fremstilling af de forhold, der ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse,
og af de påstande, der agtes nedlagt. Endvidere skal i begæringen opgives med navn
og bopæl, hvem der ønskes indkaldt til forretningen, samt, hvis klageren er bekendt
hermed, tillige matrikelbetegnelsen for indklagedes tilstødende grund.
Stk. 3. Hegnsynets formand skal umiddelbart efter begæringens modtagelse beramme
en åstedsforretning og forsyne begæringen med påtegning om tiden for forretningens
afholdelse samt med en indkaldelse til de pågældende om at overvære samme. Bruges
jorden af en anden end ejeren, skal både ejer og bruger indvarsles.
Stk. 4. Begæringen med de nævnte påtegninger bliver derpå ved foranstaltning af
den, der har begæret forretningen afholdt, ved anbefalet brev, ved stævningsmand
på den i lov om rettens pleje for borgerlige sager foreskrevne måde, eller på anden
vidnefast måde at forkynde for den anden part, således at denne får mindst 8 dages
varsel. Ved forkyndelsen skal der overleveres indklagede en genpart af begæringen
med påtegninger. Efter foretagen forkyndelse vil begæringen med oplysning om den
anvendte forkyndelsesmåde være at tilbagelevere hegnsynets formand.
Stk. 5. Til senere møder indvarsles ved, at formanden, inden åstedsforretningen
afsluttes, meddeler tid og sted for det næste møde. For så vidt dette ikke er muligt,
giver formanden de mødende underretning om, på hvilken måde indvarsling vil ske.
Stk. 6. Forretningen kan fremmes, selvom indklagede, skønt lovligt varslet, udebliver
uden til formanden at have anmeldt gyldigt forfald. Udebliver klageren uden at have
anmeldt gyldigt forfald, kan sagen hæves. Godtgør indklagede inden 8 dage, at hans
udeblivelse skyldes en ham utilregnelig årsag, kan hegnsynet genoptage sagen.
Stk. 7. Er gyldigt forfald anmeldt, udsættes forretningen, medmindre ganske særlige
omstændigheder taler herimod.
Stk. 8. Hæves sagen på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes begæring,
kan hegnsynet ved kendelse pålægge klageren helt eller delvis at godtgøre indklagede
de af ham afholdte direkte udgifter.
§ 35. Hegnsynets forretninger ledes af formanden og foretages af denne i forening
med de to andre synsmænd.
Stk. 2. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter, udføres forretningen
af begge formænd i forening med en ved lodtrækning blandt de øvrige synsmænd udpeget
synsmand. Den formand, der har modtaget begæringen om forretningens foretagelse,
fungerer som formand under denne.
§ 36. Sagkyndig medhjælp vil være at tilkalde, når en af parterne begærer dette,
eller det ønskes af hegnsynet. Den sagkyndige har efter hegnsynets anmodning at
udtale sig mundtligt eller skriftligt om de spørgsmål, hvorom hans erklæring ønskes.
Han skal endvidere deltage i behandlingen af sagen, men ikke i dennes afgørelse.
Såfremt han afgiver en skriftlig redegørelse, skal denne henlægges til sagens akter.
Stk. 2. Udgifter til sagkyndig medhjælp henregnes til sagens omkostninger.
Stk. 3. Hegnsynet kan forlange, at den, der fremsætter begæring om sagkyndig medhjælp,
inden en nærmere fastsat frist deponerer et til dækning af udgifterne herved passende
beløb.
§ 37. Fremsættes der under forhandlingerne for hegnsynet påstand om, at det eksisterende
hegn ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden for hvilken vedkommende
part må søge dette spørgsmål afgjort efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser
i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Fremsættes der
i øvrigt fra en af parternes side påstand om, at noget af de ved sagens ordning
i betragtning kommende forhold ifølge særlig adkomst vil være at afgøre på en fra
nærværende lovs bestemmelser afvigende måde, skal der, hvis de pågældende ikke kan
blive enige om at lade spørgsmålet afgøre af hegnsynet, gives vedkommende part en
passende frist til at indbringe spørgsmålet for domstolene.
Hegnssagen udsættes da, indtil endelig dom er faldet, medmindre den pågældende undlader
rettidig påtale af sagen, i hvilket tilfælde hegnssagen fremmes på sædvanlig måde,
som om hans påstand var blevet underkendt ved domstolene. Dog skal der i så fald
i kendelsen tages et udtrykkeligt forbehold om, at det skal stå ham frit for, hvis
han senere måtte vinde sagen ved domstolene, at forlange hegnssagen påny taget under
behandling på egen bekostning.
Stk. 2. Udsættes hegnssagen, kan hegnsynet efter en af parternes begæring, om fornødent
ved kendelse, bestemme midlertidige foranstaltningers udførelse, og ved hvem disse
skal udføres, samt hvem der foreløbig skal udrede omkostningerne herved.
§ 38. Under forhandlingerne skal formanden vejlede parterne og søge forlig tilvejebragt
imellem dem.
Stk. 2. Opnås forlig, indføres dette i hegnsynets protokol og underskrives af parterne.
Stk. 3. Forlig, indgåede for hegnsynet, har samme gyldighed og kraft som en kendelse.
Stk. 4. Forlig, der indgås uden hegnsynets medvirken, kan, når de indeholder oplysning
om de i § 41 nævnte forhold og ikke tilsidesætter en af offentlige hensyn given
forskrift, forlanges tilført hegnsynets protokol ved formandens foranstaltning og
får da samme gyldighed og kraft som forlig indgåede for hegnsynet.
§ 39. Kan forlig ikke opnås, optages sagen til kendelse, der afsiges snarest muligt
og senest 8 dage efter forhandlingernes afslutning.
Stk. 2. Afsiges kendelse ikke umiddelbart efter forhandlingernes afslutning, meddeler
hegnsynet parterne, hvor og når kendelsen vil blive afsagt.
Stk. 3. Kendelse afsiges efter stemmeflerhed. Er alle tre synsmænd af forskellig
mening, gør formandens stemme udslaget.
Stk. 4. Kendelsen med fornøden begrundelse indføres i hegnsynets protokol.
§ 40. Når hegnsynet har afsluttet behandlingen af en sag, tilstiller formanden parterne
en udskrift af det afsluttede forlig eller kendelsen.
Stk. 2. Overværer parterne ikke kendelsens afsigelse, skal udskrift af kendelsen
inden 8 dage efter afsigelsen tilsendes parterne ved anbefalet brev.
§ 41. Hvadenten sagen afgøres ved forlig eller kendelse, skal den trufne afgørelse
i hvert af de nedenfor nævnte tilfælde indeholde oplysning om de her anførte punkter.
I. Rejsning af nyt hegn.
1. Hegnets beliggenhed i forhold til skellinjen.
2. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
3. Fordeling af udgiften eller arbejdet.
4. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
5. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
6. Om midlertidigt hegn eller beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald
de fornødne bestemmelser herom.
II. Ombytning af hegn.
1-6. Som ovenfor under I. anført.
7. Fordeling af udgiften eller arbejdet ved fjernelse af det gamle hegn.
8. Fastsættelse af eventuel erstatning i henhold til § 12, stk. 4.
III. Ændring af hegn.
1. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
2. Fordeling af udgiften eller arbejde.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
5. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald de fornødne bestemmelser
herom.
IV. Hegnenes vedligeholdelse.
1. Hvorledes og af hvem det foreskrevne arbejde skal udføres.
2. Fordeling af udgiften.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald de fornødne bestemmelser
herom.
Stk. 2. Endvidere skal såvel forlig som kendelser indeholde oplysning om, af hvem
de i § 46 omhandlede vederlag samt sagens øvrige omkostninger skal udredes.
§ 42. Hegnssynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Når forholdene er undergået væsentlige ændringer, eller erfaringen har vist,
at den fastsatte ordning ikke i alle punkter er hensigtsmæssig eller stemmende med
nærværende lovs bestemmelser, kan sagen på en af parternes begæring af hegnssynet
tages op til fornyet overvejelse.
§ 42 er ændret fra d. 01.07.2001 ved lov nr. 466 af 07.06.2001
§ 43. Hegnssager, der er omfattet af denne lov, kan ikke indbringes for domstolene,
før hegnssynet har truffet afgørelse. Parterne kan dog, når der er opstået en tvist,
aftale, at tvisten kan indbringes for domstolene, uden at hegnssynet har behandlet
sagen.
Stk. 2. Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives
senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 43 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 466 af 07.06.2001
§ 43, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 63.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 44. Undlader nogen at udføre et ham ved forlig, kendelse eller dom pålagt arbejde
inden den fastsatte frist, eller er det udførte arbejde behæftet med mangler, kan
hegnsynet efter naboens begæring ved kendelse bestemme, at det manglende arbejde
skal udføres eller manglerne afhjælpes ved formandens eller klagerens foranstaltning
på den forsømmeliges bekostning.
Stk. 2. I mangel af betaling på anfordring af de til arbejdets udførelse medgåede
udgifter kan beløbet på formandens begæring inddrives ved udpantning med fortrinsret
som for kommunale skatte af fast ejendom. Som grundlag for udpantningen tjener en
udskrift af den om arbejdets udførelse på den forsømmeliges bekostning afsagte kendelse
samt en erklæring fra formanden om, at han har besigtiget det udførte arbejde og
fundet det forsvarligt udført og den medgåede udgift rimelig.
Stk. 3. Hegnsynets vederlag og øvrige udgifter kan inddrives ved udpantning med
fortrinsret som for kommunale skatter.
Stk. 4. Skyldig betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v.
efter stk. 3 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Hegnsynets kendelser fuldbyrdes i øvrigt efter de for domme fastsatte bestemmelser
i overensstemmelse med retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15
dage, medmindre andet fremgår af kendelsens indhold.
Fra d. 01.07.2001 er § 44, stk. 1 ændret, jfr.
lov nr. 466 af 07.06.2001
§ 44, stk. 4 er indsat fra d. 01.11.2005 ved § 46.1 i
lov nr. 431 af 06.06.2005
I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »forlig eller kendelse« til: »forlig,
kendelse eller dom«.
4. § 44, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 45. Udføres de i § 44, stk. 1, omhandlede arbejder ved foranstaltning af hegnssynets
formand, stilles de hertil fornødne midler forskudsvis til rådighed af kommunens
kasse.
§ 46. For behandling af en hegnssag tilkommer der hegnsynet et vederlag på 35 kr.,
der, når sagen afgøres ved kendelse, i almindelighed vil være at udrede af den,
hvem kendelsen går imod. Samme vederlag tilkommer der hegnsynet for behandling af
de i § 19, stk. 3 og 4, omhandlede forhold. Af vederlaget oppebærer formanden 15
kr. og hver af de to andre synsmænd 10 kr.
Stk. 2. For afsigelse af kendelser i de i § 34, stk. 8, og § 44, stk. 1, omhandlede
tilfælde, samt når sagen hæves på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes
begæring, tilkommer der hegnsynet et vederlag på 20 kr. Af vederlaget oppebærer
formanden 10 kr. og hver af de to andre synsmænd 5 kr.
Stk. 3. For godkendelse og indførelse i hegnsynets protokol af de i § 38, stk. 4,
omhandlede forlig tilkommer der formanden et vederlag på 5 kr.
Stk. 4. Statsforvaltningen kan bevilge en part, hvis økonomiske forhold i forbindelse
med sagens vigtighed og begrundethed giver anledning dertil, fritagelse for at betale
sagens omkostninger for hegnsynet, hvilke da udredes af statskassen.
§ 46, stk. 4 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 34.2 i
lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 46, stk. 4,
ændres »Amtmanden« til: »Statsforvaltningen«.
§ 47. Udskrift af hegnsynets protokol meddeles af formanden mod et vederlag af 2
kr. pr. påbegyndt folioark. For de i § 40 omhandlede udskrifter erlægges dog intet
vederlag.
Stk. 2. De i nærværende paragrafs stk. 1, 1. pkt., omhandlede udskrifter skal være
afsendt senest 8 dage, efter at de er bestilt; vederlaget kan kræves erlagt forud.
§ 48. De i §§ 46 og 47 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af Landbrugsministeriet.
(se bekg. nr. 1079 af 11.12.1996)
§ 49. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående hegnsynets
forretninger er stempelfri.
Kapitel 7: Særlige bestemmelser
§ 50. Grundens ejer er ansvarlig for opfyldelsen af de ejendommen påhvilende hegnsforpligtelser.
Stk. 2. Er en jordlod udlejet eller bortforpagtet, uden at der i leje- eller forpagtningskontrakten
er truffet bestemmelse om hegnspligten, påhviler hegnenes vedligeholdelse brugeren.
Stk. 3. Pålægges der ejendommen pligt til rejsning af nyt hegn, kan ejeren forlange,
at brugeren forrenter udgiften herved med 4 pct. p.a.
§ 51. Overtrædelse af de i § 18, stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, samt § 19, stk. 7,
fastsatte bestemmelser eller et af hegnsynet i henhold til § 18, stk. 8, udstedt
påbud, straffes med bøder.
Stk. 2. Overtræder nogen bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 9, kan hegnsynet pålægge
vedkommende fremtidig at holde sig disse bestemmelser efterrettelig. Undladelse
af at efterkomme et sådant pålæg straffes med bøder.
Fra d. 01.07.2001 er § 51 ændret således, jfr.
lov nr. 466 af 07.06.2001.
5. I § 51, stk. 1, udgår »eller af vedkommende appelinstans«.
Kapitel 7 A: Hegnsordningen i København
§ 52. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns kommune. I stedet
gælder stk. 2-6.
Stk. 2. Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt der skal anbringes hegn i skellinien
mellem grundstykker.
Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan med landbrugsministerens godkendelse fastsætte
nærmere bestemmelser om:
1) hegnspligt,
2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,
3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,
4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.
Stk. 4. Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3, gælder bestemmelserne i § 16
i bygningsvedtægten af 18. december 1939 for staden København.
Stk. 5. Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan indbringes for boligministeren.
I øvrigt kan Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 6. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der
er meddelt i medfør af stk. 2 eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.
Kapitel 8: Lovens ikrafttræden m.m.
§ 53. Denne lov gælder ikke for Færøerne.
Bekendtgørelse nr. 1079 af 11.12.1996
om vederlag til hegnsynsmænd samt til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven
I medfør af § 48 i lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987,
samt § 28, stk. 3, i lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11.
december 1987, fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter udtømmende de vederlag til henholdsvis hegnsynsmænd
og vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven, der kan pålægges parterne
i en sag. Særskilt betaling for telefon-, porto- og befordringsudgifter kan ikke
opkræves.
Stk. 2. De i denne bekendtgørelse fastsatte vederlag er ikke undergivet nogen form
for automatisk regulering og kan kun ændres af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 3. Der kan ikke kræves forudbetaling af eller sikkerhedsstillelse for vederlag
til hegnsynsmænd Vederlag til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven
kan derimod, jf. lovens § 28, stk. 1, kræves forudbetalt.
§ 2. For behandlingen af en hegnssag tilkommer der hegnsynet et vederlag på 1125
kr., der fordeles med 475 kr. til formanden og 325 kr. til hver af de andre synsmænd.
Stk. 2. Hæves en hegnssag, før der har været afholdt åstedsmøde, tilkommer der formanden
et vederlag på 475 kr., der afholdes af den, der har begæret hegnsynsforretning.
Stk. 3. For godkendelse af og indførelse i hegnsynets protokol af et forlig indgået
uden hegnsynets medvirken, jf. lovens § 38, stk. 4, tilkommer der formanden et vederlag
på 150 kr.
§ 3. For hegnsynets afgørelse af spørgsmålet om fordeling af sagsomkostningerne
ved en skelforretning tilkommer der hegnsynet et vederlag på 1125 kr., der fordeles
med 475 kr. til formanden og 325 kr. til hver af de andre synsmænd.
§ 4. For afholdelse af en vurderingsforretning efter mark- og vejfredsloven tilkommer
der vurderingsmændene et vederlag på 800 kr., der fordeles med 475 kr. til formanden
og 325 kr. til den anden vurderingsmand.
Stk. 2. Når undtagelsesvis alle 3 vurderingsmænd, jf. lovens § 26, stk. 1, 2. pkt.,
deltager i forretningen, udgør vederlaget 1125 kr., der fordeles med 475 kr. til
formanden og 325 kr. til hver af de andre vurderingsmænd.
§ 5. For udskrifter eller kopier af henholdsvis hegnsynets protokol og protokollen
for vurderingsforretninger efter mark- og vejfredsloven betales 10 kr. for første
påbegyndte side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side. Hvor udskrifter eller
fotokopier leveres af formanden, tilfalder vederlaget denne, ellers den pågældende
kommune. Der betales dog ikke for første eksemplar af en udskrift eller en kopi,
der leveres til en part i sagen.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 491 af 4. juli 1989 om vederlag til hegnsynsmænd samt
til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven ophæves.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse i sager, der er
indbragt for henholdsvis hegnsynet og vurderingsmændene i henhold til mark- og vejfredsloven
inden den 1. januar 1997.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 11. december 1996
Henrik Dam Kristensen
/ Inga Steen Jensen
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til