921 Forskellige former for værgemål

1. Almindelige værger for voksne 4. Generalfuldmagt
2. Samværgemål 5. Skifteværger.
3. Særlige værger. 6. Værger for mindreårige

1. Almindelige værger for voksne

Med virkning fra d. 01.01.1997 trådte den nye værgemålslov (i det følgende forkortet VML) i kraft. Den nye lov har afløst reglerne i lov om umyndighed og værgemål fra 1922.

En af de vigtigste nyskabelser i den nye lov er, at det nu er blevet muligt at beskikke en værge for personer, der ikke er i stand til at varetage deres anliggender, uden at det er nødvendigt at umyndiggøre den pågældende. Det er en kendt sag, at de fleste hidtil er veget tilbage fra at begære et familiemedlem umyndiggjort. Selv om umyndiggørelse egentlig altid har været tænkt som en hjælpeforanstaltning, er en umyndiggørelse blevet oplevet som stemplende, og som noget man helst ville undgå. Statistikken viser da også, at der i de senere år kun er gennemført ca. 500 umyndiggørelser om året, selv om langt flere egentlig opfyldte betingelserne herfor.

Undersøgelser har vist, at op mod 40.000 personer her i landet eller ca. 1% af alle voksne er ude af stand til selv af varetage deres anliggender i en sådan grad, at de strengt taget har opfyldt betingelserne for at blive umyndiggjort. Den største gruppe er de gamle, som lider af en så fremskreden senilitet, at de ikke kan klare sig selv. Der er ca. 50.000 ældre på plejehjem, og det anslås, at ca. 40% af disse eller ca. 20.000 er svært demente.

Med den nye lov er det negativt ladede begreb umyndiggørelse blevet afskaffet. Der kan nu iværksættes værgemål efter VML § 5, uden at den pågældende fratages den retlige handleevne og valgretten, og denne form for værgemål må forventes at blive langt den mest almindelige. Du kan læse om de nærmere betingelser for iværksættelse af disse værgemål på emne nr. 922.

Den nye form for værgemål indebærer, at den, der har fået beskikket en værge, selv kan indgå bindende aftaler. I langt de fleste tilfælde er dette ikke noget problem, idet den pågældende kun sjældent kunne finde på at indgå sådanne aftaler. Hvis den pågældende skulle indgå en aftale om f. eks. køb af en andelsbolig, køb af et fjernsyn på afbetaling eller leje af et videoapparat, er den indgåede aftale gyldig. Aftalen kan dog erklæres ugyldig efter aftalelovens almindelige ugyldighedsregler eller efter den særlige regel i VML § 46, hvorefter aftaler ikke er bindende, hvis det må antages, at aftalen er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand, manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

I forbindelse med et værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan der dog ifølge VML § 6 ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Hvis der sker fratagelse af handleevnen, er den pågældende umyndig, og han eller hun kan herefter ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne svarer til den gamle form for umyndiggørelse.

 

2. Samværgemål

Når en person får beskikket en værge efter § 5, skal den pågældendes formue som hovedregel bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil. Det kan du læse mere om på emne nr. 924. Hvis man ikke finder dette nødvendigt, kan løsningen måske være, at der i medfør af VML § 7 iværksættes et samværgemål, der på mange punkter svarer til lavværgemål efter myndighedslovens regler. Ved samværgemål handler samværgen og den pågældende i forening. Personer under samværgemål er myndige og de kan således selv indgå bindende aftaler på samme måde som personer, der har fået beskikket en værge efter § 5. Personer under samværgemål bevarer deres fulde selvbestemmelsesret, idet samværgen - i modsætning til den almindelige § 5-værge - ikke alene kan indgå aftaler den pågældendes vegne.

 

3. Særlige værger.

Der kan ifølge VML § 47 beskikkes en særlig værge, hvis værgen skal indgå en retshandel med den, der er under værgemål, eller hvis der ellers kan være modstridende interesser. Der kan også ifølge VML § 48 beskikkes en særlig værge, hvis den beskikkede værge er midlertidigt forhindret i at varetage sit hverv.

Der kan også i medfør af VML § 49 beskikkes en midlertidig værge, hvis en person på grund af fravær er midlertidigt forhindret i at varetage sine anliggender, og der er et øjeblikkeligt behov for en værge, der så længe forhindringen består, kan varetage den pågældendes anliggender i nærmere bestemt omfang.

 

4. Generalfuldmagt

I mange tilfælde kan man klare problemerne ved en generalfuldmagt, hvor den gamle bemyndiger en person, som han eller hun har tillid til, fx et familiemedlem, en revisor eller en advokat, til at bestyre formuen og til at disponere på den gamles vegne i alle retlige anliggender. Vi må understrege, at en sådan generalfuldmagt kun er gyldig, hvis den udstedes på et tidspunkt, hvor den gamle fortsat er i stand til at forstå, hvad fuldmagten betyder. Vi har som led i denne linies formularservice udarbejdet en formular til en sådan generalfuldmagt, hvor det udtrykkeligt er anført, at fuldmagten også skal være gældende, hvis udstederen på grund af psykisk eller fysisk svækkelse bliver ude af stand til selv at varetage sine anliggender. Du kan læse mere om formularen til en generalfuldmagt på emne nr. 265.

Generalfuldmagten bortfalder, hvis den gamle senere får frataget handleevnen efter VML § 6, men i langt de fleste tilfælde bliver dette slet ikke nødvendigt.

 

5. Skifteværger.

Der er i dødsboskifteloven, som trådte i kraft d. 01.01.1997, indført særlige regler om beskikkelse af værger i forbindelse med behandlingen af dødsboer. Det kan du læse mere om på emne nr. 828.

 

6. Værger for mindreårige

Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.

For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed, er begge indehaverne værger. Det kan du læse mere om på emne nr. 325.