882 Hvordan beregnes boafgiften ?

Der blev fra d. 1. juli 1995 indført helt nye regler om boafgift, som erstattede de gamle regler om arveafgift.

Jeg vil først omtale de nye regler om boafgift og tillægsboafgift og bagefter komme ind på, hvem der kan nøjes med at betale boafgift.

Hidtil skulle der betales en progressiv arveafgift af hver enkelt arvelod, således at afgiftsprocenten steg jo højere den enkelte arvelod var. Efter de nye regler skal der betales en proportional afgift på 15% af boets nettobeholdning. Hvis arven tilfalder andre end afdødes nærmeste skal der desuden betales en proportional tillægsboafgift på 25%. Disse procentsatser gælder, uanset boets størrelse.

Ved beregningen af boafgiften, men ikke af tillægsboafgiften, er der indført et bundfradrag på 180.000 kr., som pristalsreguleres og i 2011 er på 264.100 kr. (2010: 264.100 kr.). Det afgørende for størrelsen af bundfradraget er ikke boets afslutning, men tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, dvs. datoen for dødsfaldet eller for imødekommelsen af begæring om skifte af uskiftet bo.

Er nettoboet på under bundfradraget, skal der ikke betales boafgift, hvis boet tilfalder afdødes nærmeste - svarende til de tidligere klasse A-arvinger. Er der tale om skifte af uskiftet bo efter den længstlevendes død, er der 2 bundfradrag. Dette gælder, selv om førstafdøde er død før d. 01.07.1995.

Tilfalder boet derimod afdødes søskende eller ubeslægtede, skal der betales en tillægsboafgift på 25% af nettoboet, selv om dette er på under bundfradraget.

Da tillægsboafgiften på 25% beregnes af bobeholdningen efter fradrag af 15%-afgiften, er den højeste samlede afgift ikke 40%, men 36,25%. Denne skæve brøk fremkommer som 15% plus 25% af de resterende 85%, dvs. 21,25%, eller i alt 36,25%.

Indtil d. 01.07.1995 var den højeste marginale afgiftssats for skala B-arvinger på 64%, og der er således tale om betydelige lempelser på store arvelodder.

Jeg vil nu nævne den personkreds, som kan nøjes med at skulle betale boafgift på 15%. Alle andre, f. eks. afdødes søskende eller nevøer og niecer, skal også betale tillægsboafgift.

Arveladers afkom, dvs. børn, børnebørn, oldebørn osv. Den lave takst gælder også for børn uden for ægteskab, adoptivbørn og for bortadopterede børn, selv om de ved adoptionen har mistet deres legale arveret.
Arveladerens stedbørn og disse afkom.
Arveladers plejebørn, der har haft bopæl hos arveladeren i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højest een af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet. Plejebarnets børn er ikke omfattet af denne bestemmelse.
Arveladers barns eller stedbarns ægtefælle, dvs. svigerbørn. Børnebørns ægtefæller er ikke omfattet af bestemmelsen.
Personer, som har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, samt personer, som tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller - fra 01.01.2008 - en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
Reglen gælder både søskende og samlevende par af samme eller modsat køn.
Arveladerens forældre. Indtil 1. januar 1995 var det en betingelse, at arveladeren var ugift og ikke fyldt 21 år, men dette gælder ikke længere. Svigerforældre, stedforældre og plejeforældre er ikke omfattet af bestemmelsen.
Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. Ægtefæller skal efter de nye regler ikke betale boafgift, men denne regel gælder ikke de fraseparerede eller fraskilte.