714B Betaling for varme
Når du lejer et værelse eller en lejlighed hos en privat udlejer, kan din udlejer
forlange, at du skal betale for dit varmeforbrug, når det er udlejeren, der levere
varmen til dit lejemål.
Det er din udlejer, der vælger en fordelingsnøgle, såfremt der ikke er opsat forbrugsmålere
i dit lejemål. Udlejeren kan fx fordele ejendommen samlede varmeudgift mellem de
enkelte lejemål ud fra lejlighedernes indbyrdes størrelse.
Sammen med et flertal af lejere i ejendommen, kan du forlange, at udlejeren skal
installere forbrugsmålere i de enkelte lejemål. Udlejeren kan også selv vælge at
gøre det. En sådan installation af forbrugsmålere regnes for en forbedring, og den
kan udlejeren få økonomisk dækning for via en forhøjelse af huslejen.
Skulle du bo til leje i en lejlighed, hvor det er aftalt, at din husleje er inklusiv
varme, så er det i strid med lejeloven. I den situation skal din husleje reguleres
ned med det beløb, det hidtil har kostet at opvarme lejemålet, og derefter kan udlejeren
opkræve det samme beløb som acontobidrag til varme.
Når vi tager det ovennævnte forhold med, hænger det sammen med, at vi en del gange
har set tilfælde, hvor en udlejer pludselig varsler, at lejerne skal betale acontobidrag
til varme, men hvor det er aftalt i lejekontrakten, at huslejen er inklusiv varme.
Selv om lejeloven ikke direkte tager stilling til den omtalte situation, hvor huslejen
er inklusiv varme, så har det ikke været hensigten, at udlejeren efterfølgende kan
varsle acontobidrag til varme og dermed få en kraftig lejeforhøjelse.
Når du betaler acontobidrag for varme, har du krav på at få et årligt varmeregnskab.
Det skal være kommet frem til dig senest fire måneder efter varmeregnskabsårets
udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog
være kommet frem til dig senest tre måneder efter, at din udlejer modtoget endelig
afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand.
Der er ikke et bestemt dato for, hvornår et varmeregnskabsår udløber, for lejeloven
indeholder lidt forvirrende regler på dette område.
Som udgangspunkt udløber varmeregnskabsåret med udgangen af maj, dvs. 31. maj, men
din udlejer kan have valgt og varslet noget andet.
Modtager den private udlejningsejendom, hvor du bor til leje, varme fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal udlejerens varmeregnskabsår være det samme som dét, der
gælder for varmeforsyningsanlægget.
Varmeregnskabet fra din udlejer skal indeholde oplysning om din andel af de samlede
varmeudgifter og om din mulighed for at gøre indsigelse. Desuden skal regnskabet
indeholde oplysning om tidspunktet for din udlejers modtagelse af den endelig varmeafregning
for ejendommen. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Når du har modtaget varmeregnskabet, kan du forlange, at udlejeren viser dig de
bilag, fx varmeafregningen fra værket og fordelingen mellem de enkelte lejemål,
som regnskabet er udarbejdet på baggrund af.
Hvis du vil gøre indsigelse mod varmeregnskabet, skal du gøre det skriftligt til
din udlejer senest seks uger efter, du har modtaget regnskabet. Du skal klart præcisere,
hvad der er for poster og punkter i regnskabet, som du ikke kan godkende. Og hvis
din udlejer ikke vil give dig medhold, men fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet,
skal din udlejer indbringe sagen for huslejenævnet.
Modtager du ikke varmeregnskabet inden for den omtalte frist på enten tre eller
fire måneder, så mister din udlejer muligheden for at kræve tillægsbetaling af dig,
selv om du i årets løb har brugt mere varme, end dine acontobetalinger kan dække.
Går der yderligere to måneder - dvs. mere end fem til seks måneder fra du skulle
have modtaget varmeregnskabet - kan du stoppe med at betale acontobidrag for varme
til din udlejer. Dermed presser du din udlejer til at få udarbejdet varmeregnskabet,
for udlejeren kan først forlange, at du skal genoptage betalingen af dit acontobidrag,
når du har modtaget varmeregnskabet samt de oplysninger, der skal følge med et sådant
regnskab.
Kommer varmeregnskabet derimod rettidigt frem til dig, og har du ingen indsigelser,
kan din udlejer kræve en eventuel tillægsbetaling fra dig sammen med den første
huslejebetaling, du skal betale, når der er gået en måned, fra du modtog regnskabet.
Overstiger din tillægsbetaling imidlertid
tre måneders husleje, kan din udlejer ikke forlange hele beløbet på én gang.
I den situation kan du kun forpligtes til at betale i tre lige store månedlige rater.
Er det derimod din udlejer, der skylder dig penge på baggrund af varmeregnskabet,
skal udlejeren enten udbetale pengene kontant, fx på en check, eller fratrække beløbet
i den første husleje, som du skal betale, efter varmeregnskabet blev udsendt.
Hvis du ønsker at kender reglerne for dine eventuelle udgifter til vand, kan du
læse emne nr. ”714 A Betaling for vand”.