651-1 Børneopsparing

Børneopsparingskonti var tidligere meget populære, da indskud op til 2.000 kr årligt kunne trækkes fra på selvangivelsen. Denne fradragsret blev afskaffet pr. d. 1. januar 1987 som led i den første skattereform. Når der alligevel er mange, som fortsat sætter penge ind på børneopsparingskonti, hænger det sammen med, at de renter, der tilskrives kontoen i bindingsperioden, er helt fritaget for indkomstskat. Bindingsperioden kan løbe helt frem til udløbet af det år, hvor barnet fylder 21 år. I modsætning til uddannelsesopsparing er det uden betydning, hvad barnet til sin tid bruger pengene til.

Indskud på børneopsparingskonti tæller med i det beløb på højst 58.700 kr., som du i 2010 afgiftsfrit kan give til hvert af dine børn eller børnebørn.

De fleste pengeinstitutter giver en rimelig pæn rente på børneopsparingskonti, typisk mellem 0,4% og 5,0% p.a.  Du kan se en oversigt på mybanker.dk

Med virkning fra d. 01.07.1998 kan midlerne på børneopsparingskonti anbringes som puljeindlån eller i et særskilt værdipapirdepot. Vi vil råde dig til at overveje at placere midlerne i f. eks. statsobligationer, da dette vil kunne give en højere rente, end pengeinstituttet kan tilbyde. 

Vi finder det vigtigt at understrege, at indskud på en børneopsparing juridisk set er en gave til barnet, som herefter er ejer af pengene på kontoen. Pengene tilhører barnet. Den person, som har indsat pengene, den såkaldte indskyder, kan bestemme, om bindingsperioden skal forlænges, og - efter pengeinstitutankenævnets praksis - kan indskyderen også bestemme, om indeståendet på kontoen skal flyttes til et andet pengeinstitut. Derimod kan indskyderen aldrig hæve indeståendet på kontoen, hverken før eller efter barnet fylder 18 år.

Barnets værge eller værger, - det vil næsten altid sige indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden - kan, hvis kontoen bliver udbetalt, inden barnet er fyldt 18 år, hæve pengene, men det er da værgernes pligt at bestyre pengene på barnets vegne, indtil barnet bliver myndigt, og værgerne må ikke bruge pengene til egne formål. Overtrædes disse regler, risikerer værgen eller værgerne at blive erstatningsansvarlige over for barnet og i visse tilfælde kan barnet også rejse erstatningskrav mod det pengeinstitut, som har medvirket til overtrædelse af reglerne for udbetaling af børneopsparingskonti. Du kan læse mere om disse meget ofte forekommende problemer på emne nr. 353.

Hvis børneopsparingen bliver udbetalt, inden barnet fylder 18 år, skal renteindtægterne i de fleste tilfælde beskattes hos forældrene, indtil udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år. Det gælder, hvis pengene er indskudt på kontoen af barnets forældre, stedforældre eller plejeforældre, - også selv om pengene tilhører barnet. Det kan du læse mere om på emne nr. 372. Renterne skal derimod beskattes hos barnet selv, hvis pengene er indskudt af bedsteforældrene. Dermed bliver renterne ofte skattefri i kraft af barnets personfradrag, som i 2010 og 2011 er på 32.200 kr.

Jeg vil nu gå over til en gennemgang af de gældende regler for børneopsparingskonti.

En børneopsparingskonto skal oprettes inden udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 14 år.

Der kan kun oprettes een konto for hvert barn. Barnet kan ikke selv oprette kontoen. Denne kan kun oprettes af en person, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linie, dvs. forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, herunder også adoptivforældre, sted- og plejeforældre. Den person, som opretter kontoen, kaldes indskyderen, og der er ikke noget til hinder for, at indskyderen er en anden end barnets værge.

Der kan hvert år indsætte højst 3.000 kr. på kontoen, og der kan maksimalt indskydes 36.000 kr. på kontoen. I dette beløb medregnes ikke de tilskrevne renter, og der kan derfor meget vel forekomme børneopsparingskonto med et betydeligt højere indestående end 36.000. Med virkning fra d. 01.01.1998 kan ikke blot den oprindelige indskyder, men også andre, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linie, herunder adoptivforældre, sted- og plejeforældre, foretage indskud på kontoen.

Ved oprettelsen af kontoen skal der aftales en såkaldt bindingsperiode, hvor indeståendet, herunder renterne ikke kan hæves. Bindingsperioden skal være på mindst 7 år, og den kan tidligst udløbe ved barnets fyldte 14. år og senest ved udgangen af det år, hvor barnet fylder 21 år. De fleste vælger i første omgang at aftale at indeståendet er bundet, indtil barnet fylder 14 år. Indskyderen kan da inden bindingsperioden udløber, vælge at forlænge bindingsperioden med yderligere mindst 7 år. Hvis bindingsperioden fx. skal forlænges lige præcis til barnet fylder 18 år og dermed bliver myndigt, skal forlængelsen i dette tilfælde ske inden barnet fylder 11 år.

Der gælder særlige regler for overførsel af retten til at forlænge bindingsperioden til andre. Hvis indskyderen afgår ved døden, kan den efterlevende ægtefælle overtage denne ret. Hvis den afdøde indskyder er en af barnets bedsteforældre, kan retten til at forlænge bindingsperioden overføres til en af barnets forældre, forudsat at afdødes eventuelle ægtefælle giver sit samtykke hertil.

Hvis indskyderen bliver separeret eller skilt, kan indskudsretten ikke overføres til ægtefællen. Er faderen fx indskyder, og får moderen forældremyndigheden over barnet, forbliver indskudsretten hos faderen. Moderen kan imidlertid ifølge en kendelse afsagt af Østre Landsret i 1991 (U 1991.879 ØLK) som værge for barnet kræve, at børneopsparingsbogen udleveres til hende, således at hun opbevarer bogen som værge for barnet. Hvis faderen ikke indsætter beløb på kontoen, kan moderen gøre dette.


23-08-12