517 Skal du giftes med en udlænding ?

1. Kan din ægtefælle få opholdstilladelse i Danmark?

2. Vielsesreglerne

3. Hvilket lands formueordning?

4. Børnenes statsborgerskab

5. Ægteskabssag i Danmark

6. Arveret

1. Kan din ægtefælle få opholdstilladelse i Danmark?

Hvis din ægtefælle er nordisk statsborger, har han eller hun ubetinget ret til ophold i Danmark uden opholdstilladelse.

Hvis din ægtefælle er EU-statsborger, har han eller hun ubetinget ret til opholdstilladelse i form af et såkaldt EF/EØS-opholdsbevis.

I alle andre tilfælde skal din ægtefælle have opholdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9, og det kræves,

at jeres samlede tilknytning til Danmark skal være væsentligt større end deres samlede tilknytning til et andet land.Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år
din ægtefælle skal have opnået 60 point, hvis I begge er over 24 år, eller have opnået 120 point, hvis én af jer eller I begge er under 24 år. Pointene opnås på baggrund af kriterier vedrørende bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse
at din ægtefælle består indvandringsprøven (en prøve i dansk sprog og viden om Danmark og det danske samfund), medmindre din ægtefælle er statsborger i et land, hvis statsborgere er undtaget fra indvandringsprøven.
at du skal kunne forsørge dig selv og din udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring
at du stiller sikkerhed på 100.000 kr. (2011) dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren
at du råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs., at når familiesammenføringen er gennemført, må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person
at det ikke må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske;
at der ikke er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse.

Opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom som hovedregel ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler. Personer som allerede har en anden opholdstilladelse i Danmark, eller som opholder sig i Danmark visumfrit, eller på gyldigt visum, kan derimod som udgangspunkt få behandlet en ansøgning om familiesammenføring i Danmark.

2. Vielsesreglerne

Selve ægteskabet er som hovedregel gyldigt, hvis I blot overholder vielsesreglerne i det land, hvor brylluppet finder sted - også selv om disse regler er helt anderledes end de danske.

Vielser på fremmede ambassader her i landet vil som hovedregel ikke blive anset som gyldige. Der gælder en undtagelse ifølge en overenskomst fra 1909 med Sverige. En vielse foretaget her i landet af en svensk præst eller en diplomatisk eller konsulær tjenestemand kan således anerkendes, hvis mindst en af ægtefællerne er svensk statsborger og ingen af dem er dansk statsborger.

3. Hvilket lands formueordning?

Formueordningen mellem jer skal som hovedregel bedømmes efter reglerne i det land, hvor MANDEN havde domicil, dvs. fast bopæl, ved ægteskabets indgåelse. Statsborgerskabet er i den forbindelse ligegyldigt. Det pågældende lands lovgivning finder anvendelse på alt, hvad I ejer, uanset hvor aktiverne befinder sig, og uanset om I senere tager bopæl i et andet land.

Gifter du dig med en mand, der bor i England, det være sig en englænder, en kineser eller for den sags skyld en dansker, og bosætter I jer efter brylluppet i England, får I automatisk engelsk særeje i jeres ægteskab. Dette særeje gælder også jeres ejendele i Danmark, og det gælder også selv om I senere flytter til Danmark. I kan dog efter at være flyttet til Danmark oprette en ægtepagt om, at der nu skal være dansk formuefællesskab eller dansk skilsmissesæreje i ægteskabet.

Hvis begge parter er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse, gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet der i 2 år, skal den stats lov i stedet herfor finde anvendelse.

4. Børnenes statsborgerskab

Jeres ægtebørn bliver fra fødslen danske statsborgere, hvis enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder, selv om barnet fødes i udlandet.

Får en dansk mand og en udenlandsk kvinde børn sammen - uden at være gift - bliver børnene automatisk danske statsborgere, hvis de fødes her i landet, eller hvis forældrene gifter sig, for så vidt børnene er ugifte og under 18 år.

Får omvendt en dansk kvinde et barn med en udenlandsk mand - uden at være gift - bliver børnene automatisk danske statsborgere fra fødslen - også selv om barnet fødes i udlandet - og ikke først fra forældrenes indgåelse af ægteskab.

Det kan sagtens tænkes, at et barn også får udenlandsk statsborgerskab fra fødslen, således at barnet har dobbelt statsborgerret fra fødslen. Det gælder f.eks. hvis barnet fødes i England eller USA - også selv om begge forældre er danske statsborgere.

5. Ægteskabssag i Danmark

Selv om du er gift med en udlænding og I har boet i udlandet, kan du anlægge ægteskabssag eller forældremyndighedssag ved de danske domstole, hvis enten

din ægtefælle som den sagsøgte har bopæl i Danmark eller
du som sagsøger har bopæl i Danmark og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her. Det gælder, selv om din ægtefælle fortsat bor i udlandet.

Er din ægtefælle statsborger i et af de andre nordiske lande, skal sagen dog anlægges i den stat, hvor I begge er bosat, eller hvor I senest har været bosat samtidigt og en af jer fremdeles er bosat.

Er sagen lovligt anlagt i Danmark, anvender de danske domstole dansk ret ved afgørelsen af ægteskabssagen og forældremyndighedssagen, hvilket er ret så betryggende, set med danske øjne.

Bodelingen skal derimod ske efter udenlandsk ret, også selv om sagen afgøres i Danmark.

6. Arveret

Arveretten mellem jer skal normalt bedømmes efter lovgivningen i det land, hvor arveladeren sidst havde sin faste bopæl.

Statsborgerskabet er ikke afgørende og det er heller ikke afgørende, i hvilket land dødsboet behandles.

Lad mig til sidst give dig et eksempel på, hvor indviklede reglerne kan være:

Du er dansker og din ægtefælle tysker, og I er blevet gift i England og har boet der i de første år af ægteskabet. Derefter er I efter nogle år i Danmark flyttet til Sydfrankrig, hvor din ægtefælle pludselig dør. Din arveret som ægtefælle skal i dette tænkte tilfælde behandles efter fransk ret, medens der fortsat er engelsk særeje i ægteskabet. Det gælder, også selv om dødsboet bliver behandlet af en dansk skifteret!