Det er en kendsgerning, at det ikke blot tager lang tid, men også er ret så dyrt
at føre retssag i vore dage.
Jeg vil prøve at illustrere dette med et eksempel.
Har du f. eks. fra en håndværker fået en regning på 10.000 kr., som du ikke kan
anerkende, fordi du mener, at kvaliteten af det udførte arbejde er for ringe, eller
at regningen er alt for høj eller begge dele, vil der typisk ske det, at du bliver
taget til incasso af håndværkerens advokat. Derved påløber incassoomkostninger med
1.490 kr.
Betaler du stadig ikke regningen, vil advokaten sende sagen i fogedretten ved et
såkaldt betalingspåkrav. Du vil da få forkyndt betalingspåkravet og få 14 dage til
at fremkomme med dine indsigelser. Hvis du ikke fremsætter indsigelser, vil inddrivelsen
af kravet fortsætte i fogedretten. Der vil i denne situation påløbe advokatomkostninger
med 1.310 kr og et fogedgebyr på 400-700 kr.
Hvis du fremsætter indsigelser, vil sagen overgå til civilretten og blive behandlet
som en almindelig civil sag. Her bliver omkostningerne langt højere. Hvis du taber
sagen efter gennemført procedure, må du regne med at blive dømt til at betale 5.000-
7.000 kr. i sagsomkostninger til modparten.
Hertil skal lægges omkostningerne til din egen advokat, som sandsynligvis skal have
6.500-8.500 kr. inkl. moms for at føre sagen. Alt i alt risikerer du i dette eksempel
at komme af med et omkostningsbeløb, der er betydeligt større end det omtvistede
beløb på 10.000 kr. Hvis der oven i købet er syn og skøn i sagen, og det vil der
næsten altid være, kan det sagtens tænkes, at du i alt kommer af med 20.000 kr.
i samlede sagsomkostninger, hvis du taber sagen om de 10.000 kr.
Hvis du omvendt vinder sagen og bliver pure frifundet, skal modparten normalt betale
sagsomkostninger til dig - også beregnet efter de vejledende takster, og i denne
situation vil dine egne omkostninger normalt kun blive forskellen mellem de tilkendte
sagsomkostninger og regningen fra din advokat. Denne regning kan meget vel blive
større end de tilkendte sagsomkostningsbeløb.
Eksemplet viser, at du skal være meget sikker på at få medhold i dine indsigelser
eller krav, før du bør kaste dig ud i en retssag om beløb i den nævnte størrelsesorden,
da der er en betydelig omkostningsrisiko.
Det hører efterhånden til sjældenhederne, at der er nogen, der fører retssager af
denne type for egen regning. Sagsøgte har enten fri proces eller retshjælpsforsikring,
og sagsøgtes egen omkostningsrisiko er dermed meget lille. Du kan læse mere om fri
proces på emne nr. 164 og om retshjælpsforsikring på
emne nr. 165.
I mange sager af den her nævnte type kan du i øvrigt gøre dine indsigelser gældende
langt billigere ved at klage til et de mange ankenævn, så som forbrugerklagenævnet.
Det kan du læse mere om på emne nr. 170, hvor du får en oversigt
over de forskellige klagemuligheder.
Jeg vil til sidst give dig det generelle råd, at du altid så tidligt som muligt
bør betale den del af kravet, som du kan anerkende at skylde. Der er mange, som
helt undlader at betale en regning, hvis de mener, at regningen er for stor. Af
hensyn til sagsomkostningerne bør du imidlertid før sagen er anlagt sørge for at
have betalt den del af regningen, som du kan anerkende, således at du under sagen
kan nedlægge en påstand om ren frifindelse.