Kan man søge om førtidspension, mens man stadig er i arbejde?

Kan man få startet en pensionssag om førtidspension op, mens man stadig er i arbejde ?

Svar:

Der er ikke nogen lov imod at starte en pensionssag, mens man stadig er i arbejde, men det vil meget sjældent være relevant.

Kun hvis du er i arbejde nu og fx fejler et eller andet med en ret sikker og meget nedadgående prognose - så kunne det måske komme på tale.

Et almindeligt forløb om tildeling af en førtidspension vil typisk starte med, at man aldrig har haft eller mister sit fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af sygdom, ulykker eller voldsomme sociale vanskeligheder. Når det sker, skal man i et såkaldt ressourceforløb, der vil vare fra 1 - 5 år, hvor man skal forsøge at udvikle sin arbejdsevne. Først hvis det på et tidspunkt viser sig, at din arbejdsevne er varigt nedsat i en grad så du ikke kan forsørge dig selv - ej heller i et fleksjob, kan du få pension.   

Med venlig hilsen

Susanne Lyngsø

Socialrådgiver/Brevkasseredaktør 

www.Faglighed.dk