Kan jeg opsiges på grund af rygning?

Jeg er ansat i en virksomhed med ca. 40 funktionærer, hvoraf jeg er en af dem. Firmaet kører i forvejen en meget stram rygepolitik; der findes kun et meget lille lokale, hvor rygning er tilladt. Nu har man fået den idé, at firmaet skal gøres til et 100% ikke-ryger firma. Alle nye ansatte skal underskrive en ansættelseskontrakt, hvor de erklærer sig indforstået med at rygning på firmaets område er forbudt for ansatte.

Alle gamle ansatte vil af firmaet få tilbudt hjælp til at "komme ud af deres misbrug".

Spørgsmålet er nu, om en sådan indskrænkning af den personlige frihed overhovedet er tilladt, og om man må afskedige de medarbejdere, der ikke kan/vil holde op med at ryge.

SVAR:

Jeg har aldrig læst afgørelser om det rejste problem.

Jeg vil tro, at arbejdsgiveren har ret til at dekretere rygeforbud, og at arbejdsgiveren ligeledes er i sin gode ret til at opsige ansatte, der ikke vil overholde rygeforbudet.

Jeg har selv storryger (pibe).

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg