Kan mine forældre bestemme i deres testamente, at min søster skal være bobestyrer?

Jeg skal sammen med mine to søskende, søster og bror, arve mine forældre, som begge er nulevende

Mine forældre har i deres testamente indsat min søster som bobestyrer.

I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:

Kan en arving overhovedet fungere som bobestyrer?

Svar:

Nej, det er udelukket på grund af inhabilitet

Dette følger af dødsboskiftelovens § 115, stk. 1, som har været gældende siden d. 01.10.1997, og som lyder således

Ingen må handle som bobestyrer, midlertidig bobestyrer, forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand, hvis den pågældende er nærstående til nogen af arvingerne, disses værge eller skifteværge eller afhængig af disse, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus