Må min nabo strippe for åbent vindue?

Jeg har en genbo som har en mærkelig form for hobby.

Hun stiller sig op hver aften til offentlig skue godt nok inden for egne vinduer. Hun smider alt tøjet og står faktisk på hovedet ud af vinduerne lige på det tidspunkt vi laver mad. Trækker af tøjet og står i det bare ingenting og viser sig frem. Nu kan jeg godt klare synet, men der kommer andre mennesker her, og jeg må nok tilstå, at jeg ikke syntes at det er et syn der er værd at kikke langt efter.

Ja jeg kunne da bare trække gardinerne for, men mit køkken er desværre kun et 3 kroners frimærke så det er meget mørkt.

Og boligselskabets råd om at kikke den anden vej er måske nemt nok at følge men svært når jeg står klods op af vinduet og laver mad. 

I dag stillede hun sig op og begyndte at råbe efter mig, da jeg stod i mit køkken, jeg forsøger at glemme hende og ryste på hovedet af hende. Hvad gør man og hvor går man hen.

Svar:

Hvis du ikke kan få udlejeren til at tage affære, kan du bede politiet gøre det, for en sådan blottelse af hele kroppen vil sandsynligvis være en overtrædelse af reglerne i politivedtægten.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund