Kan jeg bestemme særeje over et hus som jeg for en dels vedkommende giver til mine
børn som gave.
Mine 2 børn overtager hus inkl. pantegæld friværdi 200.000 kr., der således
er gave med 100.000 mkr. til hvert barn, men kan jeg også tillige i et gavebrev
bestemme, at hele ejendommen skal være børnenes særeje?
SVAR:
Hvis gavemomentet er væsentligt eller betydeligt, kan man efter nogles opfattelse bestemme særeje ikke blot om gaven, men om hele ejendommen. Dette har støtte i retspraksis fra Højesteret fra 1980´erne
Andre mener, at man efter særejereformen fra d. 01.10.1990 kun kan bestemme særeje om gaven.
Det er endnu ikke afklaret i retspraksis, hvem der har ret. Det er derfor det sikreste, at børnene ved ægtepagt træffer aftale med deres ægtefæller om, at ejendommen skal være særeje
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus