Adoption af min kones datter

Hvordan gør jeg, hvis jeg vil adoptere min kones datter. Hun er født den 15. januar 1990. Siden hun var 3 måneder har jeg været far for hende. Min kone har aldrig været gift med barnets far, som aldrig har boet sammen med datteren. Der blev også kørt faderskabssag på ham. Jeg har været gift med min kone siden 1991.

Med venlig hilsen

J.S

Svar.

Du kan sammen med din kone ansøge om adoption ved det lokale statsamt.

Den biologiske fader skal ikke afgive et egentligt samtykke til adoptionen, men han skal efter adoptionslovens § 13 afgive en erklæring. Faderen har således ikke en egentlig vetoret. Da faderen tilsyneladende ikke har haft ret meget at gøre med barnet, vil jeg umiddelbart tro, at adoptionen kan gennemføres, selv om faderen protesterer.

Du kan utvivlsomt få vejledning og hjælp på statsamtet vedrørende den praktiske fremgangsmåde.

Fader slipper i øvrigt for at betale børnebidrag, hvis adoptionen gennemføres


Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg