Hvilken bevisværdi har et anbefalet brev?
Til familie-advokaten (som iøvrigt er en fremragende ide):
Hvis en person ønsker senere at kunne dokumentere, at en modpart har modtaget en
skrivelse fra ham, benyttes det ofte at fremsende det pågældende papir som anbefalet/rekommanderet
brev.
Det er mit indtryk, at afsenderens påstand om at have fremsendt dokumentet til vedkommende
derved tages til troende også i retten.
Men hvorfor det? Det eneste, man får kvittering på ved at sende brevet anbefalet,
er, at man har fremsendt den pågældende *kuvert* med et bestemt forsendelsesnummer.
Der siges intet om, hvad der er inde i kuverten.
Kun afsenderen får en garanti ved at fremsende noget anbefalet, idet han ved, *hvad*
han puttede i kuverten, og får kvittering pa, at *kuverten* er afleveret til adressaten.
Hvad siger I?
Svar
De rejste problemer er ikke løst klart i retspraksis.
Et anbefalet brev må naturligvis antages at være kommet frem til modtageren, hvis
det rent faktisk er blevet afleveret til ham.
Hvis der blot der afleveret en meddelse om, at der ligger et anbefalet brev til
afhentning, må det formentlig antages, at brevet er kommet frem, hvis afsenderen
havde hjemmel til at anvende anbefalet brev.
En sådan ret til at give forpligtende meddelelser ved anbefalet brev har bl. a.
retsvæsenet i relation til brevforkyndelse af stævninger og i relation til indkaldelser
til fogedretten.
Er der tale om en opsigelse af et lejemål eller en ansættelsesaftale, er opsigelsen
formentlig ikke kommet frem, hvis der blot er afleveret en meddelelse til modtageren
om, at der ligger et brev til ham på posthuset.
Ovenstående resultater støttes bl. a. på en artikel i Juristen 1983 side 153-157
af lektor Jens Anker Andersen, Århus Universitet.
Jeg er helt enig i, at det strengt taget er umuligt at føre bevis for, hvad der
var i kuverten. Det er mit indtryk, at domstolene godt tør stole på afsenderens
forklaring om, hvad der stod i det afsendte brev, når afsenderen har gemt en kopi.
Det har formodningen imod sig, at afsenderen skulle have puttet et blankt stykke
papir i en anbefalet kuvert.
På grund af ovenstående tvivl er det meget almindeligt at afsende vigtige breve,
såsom opsigelser, påkrav o.s.v., i to enslydende eksemplarer, hvoraf det ene sendes
anbefalet og det andet i almindeligt brev. I brevet anføres det udtrykkeligt, at
"nærværende brev er sendt såvel anbefalet som ved almindeligt brev".
Det er også altid en meget god ide at bede modtageren kvittere for modtagelsen på
vedlagte ligelydende. Derved opdager man det i tide, hvis der måtte være problemer
med den pågældende modtager.
En telefax til modtageren har efter min vurdering en større bevismæssig værdi end
et anbefalet brev. Også her kan afsenderen strengt taget have fusket ved at sende
et blankt stykke papir til modtageren og derefter hæftet kvitteringen på et brev
af et helt andet indhold. Hvis modtageren vil bevise, at det hænger sådan sammen,
bør modtageren kunne fremlægge den modtagne blanke telefax.
E-mail kan derimod ikke erstatte anbefalede breve. Man kan jo ikke se, om brevet
er blevet hentet i modtagerens mail-box.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
